Fra menighedsråd til ældsteråd og menighedsrod

Der er løbet meget vand i stranden, siden der for godt 100 år siden blev indført demokratisk valgte menighedsråd, og indtil for få år siden var det stadig rent tidsmæssigt en meget overskuelig opgave at lade sig vælge ind i et menighedsråd. Men i de senere år har omfanget og karakteren af arbejdsopgaver i menighedsrådet ændret sig så markant, at det mange i mange sogne fremover vil blive meget svært at overtale nogen til at være med i menighedsrådet.

Omfanget af menighedsrådsarbejdet er vokset så meget, at mange menighedsråd allerede nu har udviklet sig til ældsteråd, fordi det bliver vanskeligere og vanskelige at varetage en række poster i menighedsrådet, hvis man samtidig skal være på arbejdsmarkedet. Derfor er et stigende antal menighedsrådsmedlemmer på efterløn eller pension. Og når den nye tilbagetrækningsreform slår igennem, vil mange menighedsråd i endnu højere grad blive ældsteråd.

Karakteren af menighedsrådsarbejdet har også ændret sig markant i de senere år. Arbejdsopgaver i menighedsråd har også lige så stille ændret sig, så menighedsrådsmedlemmer i dag bliver sat til at udføre opgaver, der i stigende grad kræver særlige faglige kompetencer. Det gælder først og fremmest kontaktpersonen, men også kassereren, kirkeværgen og menighedsrådsformanden. Faren er, at det det demokratisk valgt menighedsråd ender i et fagligt set inkompetent menighedsrod. Det der sker er, at menighedsrådsmedlemmerne transformeres til frivillige medarbejdere i kirken, og at den folkevalgte ledelse af menigheden transformeres til (undertiden inkompetente) administratorer.

Hvad er konsekvenserne af denne tingenes tilstand? Den umiddelbare konsekvens er, at det bliver vanskeligt i 2012 at få fyldt alle menighedsråd op, og endnu vanskeligere ved de kommende valg. Kirkens administration bliver ikke udført på en kompetent måde, og de ansatte får ikke den daglige ledelse, som de både har brug for og krav på. Menighedsrådene føler sig pressede til at bruge det allermeste af deres tid på administration og får alt for lidt tid til at arbejde med det, som de fleste menighedsrådsmedlemmer brænder mest for, nemlig kirkens liv og vækst.

Hvorfor er det endt sådan? Er det fordi menighedsrådsmedlemmerne elsker at varetage disse administrative opgaver i stedet for at forestå ledelsen af menigheden og at engagere sig i kirkens liv og vækst? Nej, det er der ingenting der tyder på, for ellers ville vi ikke have det rekrutteringsproblem, som mange menighedsråd nu står overfor. Er det, fordi folkekirken er en så fattig kirke, at den er nødt til at betjene sig af ulønnede og uudannede personaleledere, pedeller mv. Nej, folkekirken er med et budget på omkring 6 mia. kroner nok en af de rigeste kirker i verden. En af de vigtigste grunde til miseren er, så vidt jeg kan se, at vi langt hen ad vejen har fastholdt en kirkelig struktur, der for 100 år siden var meget tidssvarende. De krav, som i et moderne samfund stilles til menighedsråd i dag kan simpelt hen ikke på langt sigt løftes på forsvarlig vis af menighedsrådene i de mange hundrede små sogne.

Hvad er så løsningen på problemet? Menighedsrådene må sættes fri for en meget stor del af deres administrative opgaver ved at der ansættes en person til under ansvar over for menighedsrådet at løse disse administrative opgaver på en kompetent måde og være daglig leder for kirkens ansatte. Så vil det igen blive meget mere interessant at være med i et menighedsråd, og så vil det ikke længere især være forbeholdt efterlønnere og pensionister, som kan få tid til at engagere sig.

Reaktionen på dette løsningsforslag vil være helt forudsigelig, nemlig at det vil være en stor  ekstra-udgift, som vi ikke kan finde plads til i budgettet i dag. Det er også helt rigtigt, men med et budget på omkring 6 mia., så kan det ikke passe, at folkekirken ikke kan finde frem til en tidssvarende administration og ledelse, som vi har råd til. Så må vi til at kigge på strukturen i folkekirken med alle de små enheder og på, hvad det i øvrigt er, vi bruger pengene til i folkekirken, både når det gælder mursten, gravsten og personale.

Christiansfeld, tirsdag, den 21. juni 2011
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Karen E. Hansen on 21. juni 2011 - 15:59

    Godt forslag!
    “De små enheder” – det vil sige en sogneopdeling fra Erik Emunes tid, med tilhørende (smukke) middelalderlige kirkebygninger. De er ikke bare et stort økonomisk problem, de er også et kirkeligt problem, fordi de forpligter præst, kirkebetjening – og ikke mindst menighed til at holde gudstjenester på steder og under praktiske forhold, som aldrig ville komme på tale, hvis det blev bedømt ud fra kirkens nuværende situation, geografisk og folkeligt.

  2. #2 by Ulla Thorup Nielsen on 22. juni 2011 - 19:49

    Lyder umiddelbart som et meget fornuftigt og konstruktivt foreslag.

    Det må handle om at få ryddet op i opgavefordelingen, så de der vælger at engagere sig i menighedsrådsarbejde ikke kvæles i en masse administative pligtopgaver, der er så grundlæggende nødvendige og administrativt tunge, at de burde varetages i en form for administrativ jobfunktion.

    Ellers bliver det jo nemt en alt for tidskrævende og stor opgave for de fleste.

    Bedste hilsner Ulla

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: