”There is a crack in everything” (Etniske og kulturelle konflikter – og kristendom – 2)

Er den kristne kirke en del af problemet eller løsningen, når det gælder kulturelle og etniske konflikter? Erfaringen viser desværre, at kirker specielt i konfliktsituationer, ofte har svært ved at skelne mellem loyaliteten mod kulturen og evangeliet, og derfor bliver som salt, der har mistet sin kraft.

I bogen ”Exclusion & Embrace” argumenterer den kroatiske teolog Miroslav Volf for, at løsningen ligger i, at kristne på én og samme tid bestræber sig på at holde afstand til og høre til deres kultur.

Da Gud kaldte Abraham måtte han forlade sit land, sin familie og sin slægt og blive en fremmed, hvis første loyalitet altid måtte være til den Gud, der havde kaldt ham. Den kristne identitet indebærer ikke, at man geografisk må forlade sin kultur, men et loyalitetsskifte fra en bestemt kultur med dens ”guder” til den Gud, der Gud for alle kulturer. Det vil sige, at kristne med deres ene fod må træde ud af deres egen kultur, samtidig med at den anden fod er solidt plantet i deres egen kultur.

Hvad bliver effekten af – i loyalitet mod Gud og den fremtid, Gud lover os – at holde denne afstand fra sin egen kultur uden dog at forlade den? Den afstand fra min egen kultur, som er et resultat af at være født at Ånden, skaber en ”revne” eller en ”sprække” i mig, hvorigennem ”den anden” kan komme ind. Volf taler her om nødvendigheden af en såkaldt ”katolicitet”, dvs. den enkelte kristne og det kristne fællesskab må reflektere den gudsskabte mangfoldighed i verden. Alle kulturer er i i en eller anden grad hybrider og påvirker og overlapper hinanden, og andre kulturer er derfor ikke en trussel mod min kulturelle identitets renhed, men en potentiel kilde til berigelse.

Den distance, som skabes af Ånden, gør det muligt for os at få øje på selvbedrag, uretfærdighed og enhver form for ondskab – og det begynder med at vi må fælde dom over os selv og vor egen kultur. Når kristne har den ene fod plantet i deres egen kultur og den anden i Guds fremtid, giver det dem et udsigtspunkt, hvorfra de kan dømme sig selv selv og den anden ikke bare ud fra deres egne præmisser, men i lyset af Guds nye verden. Her er der imidlertid brug for en såkaldt ”økumenicitet”, der kan modvirke vor egen kulturelle blindhed. Vi har altså brug for at se os selv og vor forståelse af Guds fremtid med kristnes øjne fra andre kulturer og høre kristnes stemmer fra andre kulturer, så vi ikke risikerer at Jesu Kristi stemme drukner i stemmen fra vor egen kultur.

Er disse overvejelser relevante i en dansk folkelig og kirkelig situation i dag? Forbindelsen mellem danskhed og kristendom opleves ofte sådan, at er der tilsyneladende ikke er nogen konflikt mulig mellem loyalitet mod vor kultur og vor tro – med den fare, at vi lukker os om os selv, og hverken ser nogen berigelse i andre kulturer eller har brug for kristne fra andre kulturer til at udfordre os.

Vi har måske også som danskere brug for at udvikle ”revner” og ”sprækker” i forhold til vor kultur, så der bliver plads til den kulturelt anderledes. For som Leonard Cohen synger i digtet ”Anthem”:

Ring the bells that still can ring
Forget your perfect offering.
There is a crack in everything.
That’s how the light gets in

Christiansfeld, den 17. juli 2011
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Monex scam on 21. juli 2011 - 23:08

    Inden for alle kulturer oplyser han Guds folks sind til pa ny at erkende dens sandhed gennem deres egne jne og saledes afsl rer han stadig mere af Guds altomfattende visdom for hele kirken… 2. Fordi mennesket er skabt i Guds billede har hvert eneste menneske uanset race religion farve kultur klasse k n eller alder i sig selv en vaerdighed der g r at det b r respekteres og tjenes ikke udbyttes.

  2. #2 by business on 22. juli 2011 - 07:02

    Vi har uten tvil vist at det er mulig a bygge et flerkulturelt samfunn.I forbindelse med den pagaende debatt vil vi nok en gang vise til noen momenter av hva vi har oppnadd og hvorfor dette har latt seg gjennomf re.Skriften sier at alle mennesker er skapt i Guds bilde og at alle er frelst og en i Jesus Kristus Gal 3 27-29 . Vi har i vare meninigheter maktet a bygge et ekte flerkulturelt samfunn hvor mennesker er blitt tatt i mot uavhengig av deres avstamming kultur eller tro.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: