Det svære valg

I morges kl. 7.15 holdt jeg  stille ved et lyskryds i Kolding, og dér stod en lyselevende folketingspolitiker med rundstykker og valgbrochurer til os bilister. Det var et svært valg, skulle jeg rulle vinduet ned og tage imod et politisk rundstykke, eller ….

I aften – ja, hver aften – står jeg også over for et svært valg. Skal jeg lukke op for fjernsynet og se og høre alle vore politikere forsøge at gøre sig lækre over for os seere, eller skal jeg lukke dem ude af min stue, og læse en bog i stedet? Egentlig er jeg ret sportsinteresseret, og kan godt lide at se en god fodboldkamp, så mit sportsinstinkt får mig (undertiden) til at følge valgkampen, som på mange måder minder om en fodboldkamp.

En fodboldkamp handler ikke om saglighed eller æstetik, men om at finde modstandernes svagheder og udnytte dem til at score mål, og for enhver pris vinde kampen. Det kan på samme måde være underholdende at se og høre, hvordan politikere forsøger at vinde kampen om vælgernes gunst. Hvordan de med finter (spin) forsøger at snyde modstanderen. Hvordan løbende ændre taktikken (politikken) for at tilkæmpe sig overtaget. Hvordan de om i nødstilfælde går efter manden i stedet for efter bolden. Spørgsmålet er, om man bliver ret meget klogere på de store problemer i samfundet af at se og høre på politikerne i valgkampen, end af at følge en fodboldkamp. Men i begge tilfælde kan man håbe på at blive underholdt.

Når jeg den 15. september står i stemmeboksen, står jeg for alvor over for et svært valg. For uanset valgkampens (underholdnings)værdi, så skal jeg – lige som alle andre borgere over 18 år – vælge de politikere, som i de næste fire år skal lede Danmark. Næsten alle politikere har det samme grundlæggende mantra, som hedder vækst, vækst, vækst. Ethvert parti med respekt for sig selv har en vækstpakke. Vækstpakkerne er forskellige, men alle er enige om, at den største udfordring for det danske samfund er, hvordan vi skaber vækst, altså hvordan vi kan forøge rigdommen. Hvordan får vi borgerne til at forbruge mere, så der kan blive basis for at producere mere? Skal vi sætte skatten ned, skal vi øge de offentlige investeringer, for at sætte gang i væksten?

Man skal lede længe efter en politiker, som stiller spørgsmålstegn ved – fortsat vækst. Den underliggende præmis synes altid at være, at lykken i samfundet er ligefrem proportional med økonomien. At undersøgelser i vestlige samfund ikke bekræfter denne sammenhæng, er i sig selv problematisk. Men endnu mere problematisk er det, at hvis vi i Danmark og resten af den rige verden fortsætter med denne vækstdagsorden, vil det give endnu større økologiske- og klimamæssige problemer. For slet ikke at tænke på, at vi ville få brug for flere kloder, hvis resten af verden skal op på samme forbrugsniveau, som vi er på i dag – hvor vi siger, at vi (måske) er midt i en alvorlig økonomisk krise.

Om tre uger står vi over for et svært (folketings)valg, men meget tyder på, at vi – på vor fælles og begrænsede klode –  i de kommende år kommer til at stå over for nogle valg, der bliver langt sværere.

Jeg skylder at fortælle, at jeg i morges valgte at tage imod politikerens rundstykke, for han så nu så rar ud.

Christiansfeld, fredag, den 2. september 2011
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: