”Vor Gud bevare os!”

Der var nok mange lyttere, som udbrød, ”Vor Herre bevare os!”, da de forleden hørte morgenandagten fra Domkirken i København, men måske skulle de fremover i stedet overveje, at sige ”Vor Gud bevare os!”. I velsignelsen havde præsten nemlig skiftet ”Herren” ud med ”Gud”. Hvorfor den gode præst ændrede ritualet, må hun selv forklare, men ændringen rejser tre vigtige spørgsmål.

Er Gud en mand? Ændringen kunne være udtryk for en feministisk teologi, hvor man tager afstand fra at bruge mandlige betegnelser om Gud. Problemet med alternativet til det meget maskuline ”Herre”, er imidlertid, at Gud selvom vi måske ikke tænker over det – rent sprogligt – også er maskulint, i modsætning til Gudinde. Men nej, Gud er naturligvis ikke en mand, ej heller maskulin. Seksuelle distinktioner hører skabelsen til – mennesket er skabt som mand og kvinde, men Gud er lige så lidt mand som han er kvinde. Pointen med at bruge mandlige og kvindelige metaforer om Gud er at understrege, at gud er ”personlig”.

Er Gud Herre? I forlængelse af ovenstående, ser jeg her bort fra det maskuline i ordet herre, og fokuserer i stedet på det underordningsforhold, som termerne ”herre” og ”herredømme” indebærer. Det står måske ikke i så høj kurs blandt moderne kristne, at tale om, at vi som kristne ikke er vor egen herre, men er kaldet til at være lydige mod Gud, og derfor tjene Gud og vor næste. Ikke desto mindre har troen på, at Gud er vor Herre fulgt kristendommen fra første færd, sammen med erfaringen af, at et kristent menneskes frihed bygger på, at Gud er vor Herre. De Jesus-troende jøders trosbekendelse, som skilte dem ud fra andre jøder, var netop ”Jesus er Herre”.  Så, ja, Gud er Herre.  Og det er vor Herres velsignelse vi modtager, når velsignelsen lyses over os.

Er det en god ide at ændre velsignelsesritualets ordlyd? Når man går til gudstjeneste forskellige steder, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at der bevidst eller ubevidst ændres lidt i ritualernes ordlyd her og der, og det er kirkeretsligt nok ikke tilladt, men lad det nu ligge. Spørgsmålet er, om det er gavnligt eller skadeligt for kirkelivet at ændre på velsignelsesritualets ordlyd? Man kan konstatere, at ritualers ordlyd, inklusive den aronitiske velsignelses ordlyd, naturligvis er blevet ændret gennem århundrederne, fordi sproget – og bibeloversættelserne –  har ændret sig. Men nej, det er ikke en god ide her og nu at ændre velsignelsesritualtets ordlyd. Netop det at få lyst velsignelsen – med den ordlyd som man kender – ved slutningen af en gudstjeneste betyder rigtig meget for mange kirkegængere. Så ændringer af ritualers ordlyd er naturligvis noget, som man skal være meget forsigtig med at gøre, og især ikke overlade til enhver sognepræsts forgodtbefindende. Fordi disse ritualer både er med til at holde sammen på kirken, geografisk og over tid, og udgør et skelet for mange menneskers trosliv.

I stedet for at insistere på at ændre velsignelsen til ”Gud velsigne dig” (og fadervor til ”Vor Gud, du som er i Himlen” osv.),så ville det nok være mere pædagogisk, om præsten tog sig tid til i prædiken og undervisning at forklare, hvad ritualets ordlyd betyder og ikke betyder. Til denne opgave vil jeg sige til Lene Sjørup og alle andre sognepræster: ”Herren velsigne dig!”

Christiansfeld, tirsdag, den 13. september 2011
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Karen M. Larsen on 14. september 2011 - 07:37

    Der hvor der i den danske oversættelse af GT står “Herren” står der på hebræisk gudsnavnet JHVH. I senjødedommen udvikledes den forståelse, at man slet ikke måtte udtale det ord for ikke at komme i nærheden af at overtræde forbudet mod at misbruge JHVH’s navn. I stedet begyndte man at sige Adonai (Herren) der, hvor der står JHVH. Septuagentia, den græske oversættelse af GT, benytter sig af denne tradition og skriver Kyrios der, hvor der oprindeligt står JHVH. Det påvirker så igen den tidlige kristendom – en påvirkning der forstærkes af at den romerske kejserkult også bruger Kyrios om kejseren. “Kyrie eleison”, der bruges i liturgien i mange kirker i dag, var således oprindeligt et hyldestråb som kejseren blev mødt med.

    Og den jødiske påstand er så i øvrigt den, at vi i dag slet ikke mere ved, hvordan JHVH skal udtales.

    Udtrykket “Herren” er altså en følge af en udvikling i senjødedommen – det spændende spørgsmål er så, om kirken er bundet af denne tradition eller om man kunne tænkes at nytænke her.

    Men ellers har du ret i at det er problematisk at ændre i ritualer fordi mange instinktivt føler, at ritualer kun virker, hvis de udføres på præcist samme måde som man tror, at de altid er blevet udført på. Spørgsmålet er så igen, om kirken skal acceptere en sådan ritualforståelse eller turde udfordre den.

  2. #2 by Lars Hougaard Clausen on 14. september 2011 - 18:59

    Tak for præcisering af, hvad det betyder, at Gud er herre: At det er underordningsforholdet og ikke kønnet, der er tale om. Men her kunne man jo så egentlig godt vælge at sige “Fruen velsigne dig” i stedet, og det ville da være dejligt! Det var nok det hun burde have sagt, Lene Sjørup.

  3. #3 by Jytte Ibsen on 18. september 2011 - 13:03

    Hvis ikke det havde været for den store mediedækning af folketingsvalget, er jeg overbevist om, at den kristne tvist om brugen af enten Herre eller Gud i velsignelsesritualet, næppe ville have undgået mediernes opmærksomhed, selvom størstedelen af befolkningen udviser ringe interesse for, hvad der foregår i kirken.

    Medlemstallet er støt dalende, og omtalen af en sognepræsts frimodige sproglige ændring, kunne formentlig kun få folk til at trække lidt på smilebåndet og endnu en gang sætte folkekirken i et mindre flatterende lys, men det er jo netop den slags historier, der er guf for mediefolk. En historie er som regel bedst, hvis den er dårlig for nogen.

    Om historien får et efterspil for sognepræsten, der i radioens morgenandagt måske fik kristne lyttere til at få morgenkaffen galt i halsen ved at nævne Gud i velsignelsen i stedet for Herren, står hen i det uvisse, men at dømme udfra de mange kommentarer til artiklen http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/432054:Kirke—tro–Herren-forsvandt-fra-velsignelsen?all=1, står præsten i det mindste til at få en biskoppelig huskekage eller i værste fald at blive stillet for en præsteret.

    Det er retsteolog Kristine Garde, der mener at præstens ordbytning bør påtales, for, som hun siger: ”Gudstjenesten er jo ikke præstens egen. Præsten kan ikke begå selvtægt mod ritualerne og være subjektivt selvrådende i sin embedsudøvelse”.

    En herre skriver ”Hvor dum kan man være?” i sin kommentar til artiklen: ”Det ikke bare principielt forkert at ændre i bibel- og ritualtekster, det er også dumt”, skriver herren, der fortsætter: ”Og man kommer heller ikke uden om, at Gud faktisk enten slet ikke er eller også virkelig, pr. deinition, er “Herre”. At vi gennem Jesus Kristus ser Gud som på en gang Herre og, i dybeste forstand bogstavelig talt, Kærligheden i egen person, er atter en anden sag. Og at Gud ikke kun er “mand”, ved vi jo også (fx fra 1. Mos. 1,26f). Men dertil kommer, at hvis man overhovedet begynder at rette, holder det jo aldrig op. Som det er blevet sagt for mange år siden i en lignende sag (jeg husker ikke af hvem, vist en præst i Præsteforeningens Blad), så bliver den velmenende præst, der retter bare ét sted, dermed, om man så må sige, personligt ansvarlig for ordlyden i alt det andet. Hvis man derimod lader ordlyden være (det gælder også “muhammedanerfordømmelsen” i Den Augsburgske Konfession) kan man betragte den på dens historiske sted og foretage den aktuelle udlægning af den, man måtte finde nødvendig. Hvor dum kan man være?!”

    Herren tilføjer efterfølgende denne kommentar: ”Og enhver kirkegænger, der modtager den aronitiske velsignelse, burde jo vide – eller bringes til at vide – at “Herren” her og andre tilsvarende steder jo står for ‘adonaj/Jahve og altså netop for Gud som “jeg er” eller “den værende”, hvilket er noget helt andet end det fra menneskeverdenen kendte herrebegreb. – Kunne vi dog snart få en virkelig koncentration om, hvad kristendommen “går ud på”, både i sig selv og (jo dermed) i forhold til hele vor menneskelige eksistens. Det haster!”

    Enigheden om bevarelsen af Herren er stor blandt artiklens kommentatorer . ”Sære præster” mener én, der skriver:

    ”Når præsten siger Gud i stedet for Herren i Velsignelsen, ville jeg umiddelbart opfatte dette som en rent sproglig fejl, altså en fortalelse, som ingen bør kristiseres for – vi kan alle lave fejl. Men det er åbenbart noget der er sket for den pågældende præst flere gange og fuldt bevidst, og det kan vi ikke have. Velsignelsen har en fast ordlyd, og kan en kvindelig præst ikke tåle ordet “Herren” må hun se sig om efter et andet job. Der er slet ikke noget at diskutere.
    Jeg har intet imod kvindelige præster rent teologisk, men hvor har der dog været mange problemer med dem – jeg har selv oplevet det på nærmeste hold, og gør det stadig gennem mit arbejde i et menighedsråd. Er det et mindreværdskompleks de render rundt med eller hvad? eller er kvinder bare mere genstridige end mænd? Jeg forstår det ikke rigtigt.

    Men ligefrem at give denne præst en “huskekage” som der står, er nok for meget – det er jo en lussing. Man må ikke slå på nogen, heller ikke kvindelige præster – desværre! (opfat det let ironisk)”.

    ”Ærligt talt”, skriver en anden ”- det har været beskæmmende, at høre Sjørups ændring af ikke bare et grundlæggende ritual i et gudstjenesteforløb – men angive en ændret tolkning af teksten som årsag. Det jo netop det, som Bent Feldbæk fra Snedsted blev dømt ude af præstetjenesten på i sin tid. Han ændrede et “i” i dåbsritualet til at være et “til”, så man blev døbt til den den 3-enige Guds navn – ikke i det. Han gjorde det ud fra en ændret forståelse af dåb og tro, som satte ham ind i en semi-pentekostal sammenhæng (meget forenklet fremstillet).
    Sjørup har ændret Herren til at være Gud – fordi det passer med hendes gudsbillede. Hendes teologi gør krav på at det fælles ritual – og den foreliggende bibeltekst – skal omtolkes. Her er det ikke et ønske om tydeligere tro hos modtageren, der er anderles – men her er det et ligestillingskrav af hele gudsforståelsen. Sat lidt på spidsen, så ville B. Feldbæks ritualjustering nok i virkeligheden være underordnet, hvis L. Sjørups fortolkning får lov at stå.
    Derfor bør der ikke bare skrives om denne sag – der bør rejses en præsteret – og skal den hidtidige præsteret stå til troende, så den ikke bare jagter semi-pentekostalt intensivt troende medlemmer af præstestanden – men sagligt set behandler alle lige for loven, så bør Lene Sjørup også få en dom med samme rækkevidde som B. Feldbæk.”

    Som udgangspunkt er det for de fleste kirkevante ret så indlysende, hvad enhver kirkegænger burde vide, men da det åbenbart er vanskeligt for visse præster og for folk i almindelighed at få hold på det der med Herre og Gud, så var det måske en god idé, at medierne forsøger at afdække hvad kristendommen ”går ud på”.

    Skal Lene Sjørup dømmes for sin uvidenhed? Det kan man stemme om på religion.dk.

    Bliver hun dømt, siger jeg bare – Herre Gud.

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 18. september 2011 - 13:13

    @Jytte Ibsen: Selvfølgelig skal Lene Sjørup ikke stilles for en præsteret (og hele præsteretsinstansen er i sig selv meget problematisk), men selvfølgelig skal biskoppen da tage en samtale med sin præst om, at hun ikke på egne skal ændre på ritualets ordlyd. Hun er i sin gode ret til at argumentere for, at ritualet skal ændres, og ritualer bliver jo af og til ændret. Så vidt jeg kan forstå på Lene Sjørup, ligger der ikke et opgør med nogen folkekirkelig teologi bag hendes sproglige forandring, for brugen af ordet “Herren” indebærer naturligvis ikke troen på Gud som mand/mandlig, og derfor ville ændringen til ordet “Gud” i velsignelsen ikke have teologisk betydning.
    Vh Mogens

  1. Åh Gud! på troja.eftertanke.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: