Farvel til folkekirken eller statskirken?

Kristendommen, folkekirken, den åndelige frihed er er i dag alvorligt truet, hævder Dansk Folkeparti. Truslen kommer fra de politikere, som ønsker at gøre alvor af den paragraf i 1849 grundloven (par. 66 i 1953 grundloven), som siger, at folketinget skal vedtage en lov, der giver folkekirken en forfatning. Der er altså ikke tale om udemokratiske revolutionære grupper, som vil omstyrte samfundet inklusive folkekirken, men politikere, som vil søge at realisere grundlovens oprindelige intentioner.

Da den romerske kejser Konstantin i 312 omvendte sig til kristendommen, begyndte en proces, der hurtigt førte til, at kristendommen blev officiel statsreligion, og at stat og kirke, folk og menighed blev knyttet nært sammen. Denne konstantinske ”kristenhedsmodel” overtog næsten alle europæiske stater, og det var også i den form, Danmark modtog kristendommen for over 1000 år siden. Den protestantiske reformation ændrede ikke noget ved den model, men knyttede i Danmark tværtimod stat og kirke, folk og menighed endnu nærmere sammen.

Sekulariseringen har ført til, at man i europæiske lande – inkl. fx Sverige og Norge – i disse år gennemgår en proces, hvor båndene mellem stat og kirke løsnes. Sekulariseringen er ikke mindre fremherskende i Danmark end i disse lande, så derfor er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, hvornår denne proces også for alvor rammer Danmark. Måske allerede efter valget i morgen, hvem ved? Har denne proces truet kristendommen, kirken og den åndelige frihed i disse lande? Det er der ikke noget, der tyder på. Det ville da også være endog særdeles trist at skulle konstatere, at kristendommen kun kan overleve med statens beskyttelse, og at en ordentlig kirkeordning kun kan garanteres af de politiske magthavere.

I nogle kredse kan man få det indtryk, at efter at Gud havde skabt himmel og jord, og sat skel mellem lys og mørke, vandet og landet osv., så skabte han sognene, og at den nuværende folkekirkeordning om ikke faldet ned fra himlen, så dog den kristeligt set bedst tænkelige og evigt gyldige kirkeordning i verden. Og at det derfor vil være katastrofalt at ændre på disse forhold.  Virkeligheden er imidlertid den, at man i Danmark løbende har ændret ved kirkeordningen, uden at kristendom, åndsfrihed og folkekirke derved er gået tabt. Vi fik fx for godt 100 år siden indført menighedsråd, og for nylig blev der indført stiftsråd, for bare at nævne et par eksempler. Men indtil videre er man veget tilbage for at give kirken en egentlig forfatning, så kirken også nationalt kan styre sig selv.

I stedet for at lukke øjnene for de udfordringer, som vi i dag står over for, og som i andre lande har ført til at båndene er blevet løsnet mellem stat og kirke, og kirkerne i højere grad har fået egne beslutningsorganer, så ville det være langt mere hensigtsmæssigt, at man for alvor begyndte at drøfte, hvordan en egentlig forfatning – inden for grundlovens rammer – kunne skrues sammen, på en sådan måde, at kristendomsformidlingen, åndsfriheden og det folkekirkelige i folkekirken fremmes mest muligt.

Mens grundlovsfædrene var af den opfattelse, at folkekirken for at varetage sin opgave som kirke i folket naturligvis skulle have en demokratisk forfatning, så mener de mest skræmte og skræmmende politikere i dag, at en forfatning for folkekirken vil betyde et farvel til folkekirken. En forfatning for folkekirken vil ganske vist betyde et farvel til den statskirke, hvor både hvad kirkens ydre og indre anliggender i praksis styres af politikere, men ikke et farvel til ”Den evangelisk-luthersk kirke [der] er den danske folkekirke og [som] understøttes som sådan af staten”.

Christiansfeld, onsdag, den 14. september 2011
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: