Kirken og magten

Den nye regering med kirkeminister Manu Saren i spidsen lægger op til at båndene mellem stat og kirke skal løsnes. I en tid, hvor der tales meget om regeringens løftebrud, er det interessant, at regeringen tilsyneladende vil bestræbe sig på at opfylde et løfte, som går helt tilbage til Danmarks første grundlov i 1849. Den såkaldte løfteparagraf, som også er den del af den nugældende grundlov, stiller i udsigt, at folkekirkens forhold skal ordnes ved lov. Opfyldelsen af dette løfte vil sandsynligvis indebære, at styringen af folkekirken overlades til et valgt kirkeråd.

Når ordet kirkeråd eller synode bringes på bane, er det lige så sikkert som amen i kirken, at der bryder en voldsom debat løs, og det er da også det, vi ser begyndelsen til i denne tid. En af dem, der har blandet sig i kirkekoret af debattører er sognepræsten i Kirke-Såby og Kisserup, Poul Joachim Stender, der er meget godt tilfreds med den nuværende folkekirkelige ordning. Blandt de synspunkter, som han  fx i dagens udgave af Jyllands-Posten fremfører mod en ændring af den folkekirkelige ordning, er der også et interessant argument, der både har en teologisk og en politologisk vinkel.

”Erfaringen viser, at råd genererer magt. Og spørgsmålet er, om kirken overhovedet skal have magt, når vi i kirken er specialister i afmagt i forbindelse med f. eks. sorg.” Stender har en vigtig evangelisk pointe, fordi vi i kirken bekender, at magten ikke er vor men Guds. Fx når vi afslutter Fadervor med ordene: ”For dit er riget, og magten og æren!” Og fordi vi ved, at Guds magt udfolder sig gennem vor magtesløshed. Når så kirken, hvis opgave det er at forkynde evangeliet – der handler om Guds magt og vor afmagt – så kan kirkens magt godt komme til at skygge for evangeliet, og forkyndelsen af evangeliet kan miste sin troværdighed, hvis den sker ud fra en magt position. Altså fra oven, i stedet for fra neden.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke netop folkekirken i sin nuværende udgave som statskirke opleves som – og er – en kirke med stor magt, fordi stat og kirke er så stærkt vævet sammen, at det er svært at skille de to ad. Derfor sker det også af og til, at nogle rejser spørgsmålet, om folkekirken kan tillades sig at drive mission overfor mennesker i Danmark, da det jo formelt set sker med statsmagten i ryggen. Stender er af den opfattelse, at jo mere selvstændig folkekirken bliver i forhold til staten, jo mere magt får den. Efter min opfattelse vil det modsatte ske, nemlig at folkekirken vil få mindre magt, når båndene til staten løsnes. Og det er måske netop det andre debattører går og frygter.

Stender hævder desuden, at ”Erfaringen viser, at råd genererer magt.” Det er jo en mere sociologisk eller politologisk betragtning. Ifølge ordbogen betyder ’generere” at skabe,  frembringe eller producere. Hvis et samfund går over fra enevælde til demokrati, så geneneres der imidlertid ikke mere magt, men magten – til at lovgive og administrere efter lovene –  fordeles mere demokratisk.

Hvis en kirke går over fra at være en statsstyret kirke til at blive en demokratisk styret kirke, så betyder det altså blot, at magten – fx til at ”lovgive” og administrere efter disse ”love”, og herunder at prioritere ressourcerne –  fordeles anderledes. Som det er i dag består folkekirkens kirkeråd i praksis af folketingets 179 medlemmer og folkekirkens sekretariat udgøres af kirkeministeriet med ministeren i spidsen. Hvis vi får et egentligt kirkeråd, vil der overgå magt fra folketing og ministerium til dette råd. Magten i folkekirken vil altså ikke blive hverken større eller mindre, men den vil blive fordelt anderledes. Og det er måske netop det, som nogle politikere frygter: at de mister magten over folkekirken.

Da der for over 100 år siden blev indført demokratisk valgte menighedsråd, var der stor betænkelighed ved denne nydannelse i kirken, bl.a. fra en række præster. Kunne lægfolk virkelig betros indflydelse på kirkens forhold? Da vi for nylig fik indført stiftsråd, var der også i visse kredse stor modstand. Derfor kan det heller ikke undre, at regeringens bestræbelser på – omsider efter 162 år – at indfri det gamle løfte om, at folkekirkens forhold ordnes ved lov, skaber debat. Spørgsmålet om, hvordan vi i folkekirken omgås og fordeler magten, er bestemt en grundig debat værd.

Høje Tåstrup, søndag, den 30. oktober 2011
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Jytte Ibsen on 31. oktober 2011 - 00:59

    Jeg forstår ikke, hvis eller hvorfor politikere skulle frygte at miste magten over folkekirken, som du antyder.

  2. #2 by Gudmund on 31. oktober 2011 - 09:51

    Er der mennesker på færde er der også altid magt på færde. Der er magt (og afmagt) i alle forhold. Ligger magten ikke synligt (kirkeråd) ligger den skjult (politikere, kirkelige organisationer, bisper). Selv har jeg ikke noget imod gråzoner og let slørede forhold i vigtige sager (såsom folkekirken og al dens væsen), hvor skønsomhed og rummelighed og langsomhed er større dyder end hurtig effektiv slagkraft.

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 31. oktober 2011 - 17:36

    @Jytte Ibsen: En folkekirke med 4 mio medlemmer er i politikeres øjne en potentiel magtfaktor, som nogle politikere sikkert nødigt slipper fri af deres magt. Nogle frygter, at kirken vil begynde at udtale sig politisk og dermed måske komme på tværs af politikeres holdninger.
    Venlig hilsen
    Mogens

  4. #4 by Jytte Ibsen on 31. oktober 2011 - 20:32

    Det er måske lige i overkanten at se folkekirkens medlemmer som en magtfaktor politikere nødig vil give slip på.

    Selvom kirken skulle få frie tøjler til at udtale sig politisk, vælter det vel ingen minister af pinden.

    Enighed er sjældent kirkens stærkeste side. Hvem skulle man dog vælge til at udtale sig politisk?

    Jeg tror kirken er bedst tjent med at putte sig i statens trygge favn. Så opdager folk heller ikke, at de pludselig har mulighed for at tage konkret stilling til deres medlemsskab.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: