Har man ikke taget højre-ekstremismen alvorligt nok?

I dag har Anders Breivik, som stod bag terrorangrebet i Oslo og på Utøya den 22. Juli i år, været for retten. Over for dommeren udtalte han: ”Jeg er ridder og kommandør i den norske modstandsbevægelse. Jeg har indvendinger imod din habilitet. Du har fået mandat fra dem, som støtter multikulturalismen”. Og inden dommeren fik lukket munden på ham, skulle han have tilføjet, at ”multikulturalismen er en had-ideologi, som støtter dekonstruktionen af det norske samfund” (Politiken 14. november).

I tiden efter Breiviks frygtelige ugerning har man drøftet, hvordan man skulle betragte ham. Som et enestående tilfælde, en galning, der gik amok, eller som et produkt af et voldeligt højreekstremistisk miljø, eller noget helt tredje? Samtidig med, at vi naturligvis alle har håbet på, at vi aldrig nogen sinde igen skal opleve noget lignende.

I dag er især de tyske aviser så fyldt med artikler og ledere om afsløringen af, at en gruppe tyskere med tilknytning til et højreekstremistisk miljø i Thüringen i perioden 2002-2009 skulle have slået en stribe tyrkiske indvandrere eller efterkommere efter indvandrere ihjel, samt have forrettet angreb på tyrkiske forretninger mv.

I en leder i Süddeutsche Zeitung skriver Heribert Prantl, at det er påfaldende, at mens myndighederne var meget opmærksomme på venstreterrorismen og med vold og magt forfulgte dem og muslimske bombemænd helller ikke kunne udføre deres handlinger uden at blive opdaget, så har der været en træg ligegyldighed mht. højreekstremister. Og han spørger,  om der her gemmer sig den holdning, at højreekstremister ikke er sådan rigtige terrorister.

Videre skriver avisen, at der mht. den højreekstreme terror har grasseret en teori om, at der blot var tale om enkelt-forbrydere og at der ikke var håndgribelige strukturer omkring dem. Men disse strukturer har åbenbart været tilstrækkelige til at myrde ti mennesker. Man har diskuteret om man skulle forbyde NPD som flagskib for højreekstremismen, men det er endnu ikke efter ti år lykkedes at finde tilstrækkeligt grundlag for et sådant forbud. ”Men allerførst må staten holde op med at betragte venstreekstremister og islamister for farligere end højreekstremister. Så længe den gør det, er staten uansvarlig dum.”

Terrorisme er terrorisme, uanset om den er begrundet i etniske og nationale konflikter (som fx mht. baskerne, de tamilske tigere, IRA og Hamas mv), ideologiske konflikter (RAF), religiøse konflikter (Al Qaida o.l.) – eller der er tale om terrorister som Anders Breivik og den thüringske gruppe.

Spørgsmålet er, om lederskribenten i Süddeutsche Zeiting har ret i, at man i Tyskland – og jeg vil tilføje også i resten af Europa – i disse år ikke har taget den højreekstremistiske trussel alvorligt nok, men i praksis har betraget hver af  terrorhandlingerne som enkeltstående tilfælde, og derfor ikke har set, at der måske tegner sig et farligt mønster, som vi må forholde os til?

Christiansfeld, den 14. november 2011
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Karen E. Hansen on 14. november 2011 - 16:27

    Med den øgede opmærksomhed på højreekstremismen burde følge en opmærksomhed på, hvordan den forholder sig til islamismen og venstreekstremismen.
    Lurer der bag denne artikel i Süddeutsche Zeitung en frygt for, at denne ekstremisme måske har større sympati hos nogle mennesker, end man anede – så bør man måske også se på den udbredte følelse hos den almene europæer af, at multikulturalismen bliver tromlet ind over dem af en elite, som ikke mærker så meget til deres problemer.
    Jo, den ekstremisme, som Breivik refererer til, er måske også et problem med et farligt mønster bag. Men hvis man giver de mulige sympatisører de samme psykologiske forklaringer som islamisterne får: de bliver marginaliserede, bliver ikke hørt, er i en uoverskuelig kulturel situation o.s.v., og ikke kun giver det den enkle simple forklaring: racisme og islamofobi, så kunne meget måske afværges i tide.

    Det er nok på sin plads, at dommeren “lukkede munden” på netop Breivik; men det er næppe nogen god idé at reagere på hans ugerning ved at lukke munden på al kritik af den førte multikulturelle politik, og gøre enhver betænkelighed ved den til en mulig forbrydelse.
    Det kan fremme et “farligt mønster” !

    Vi følger med spænding, hvordan Norge tackler denne forfærdelige sag, uden at opgive sine retsprincipper og med værdighed i stedet for had og raseri. Al beundring! Men det må være svært for oppositionen i Norge at komme til orde nu.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: