”Når du ser, at der går ild i din nabos skæg …”

I Afrika spiller religion en afgørende rolle i menneskers liv, og man skal være meget ‘heldig’ for at møde en afrikaner, der er ateist. I de fleste afrikanske lande er der både kristne og muslimer, men forholdet mellem disse to dominerende religiøse grupper i Afrika er forskelligt fra land til land. På den konference om religion og udvikling, som i disse dage afholdes i Addis Ababa i Etiopien, har vi i går og i dag gjort status over relationerne mellem muslimer og kristne og udfordringerne og udsigterne mht. samarbejde mellem dem i de otte afrikanske lande, som er repræsenteret.

Da der også er en dansk delegation med på konferencen, blev vi også bedt om at gøre status. I den status kunne vi ikke komme uden om at skulle tale om Muhammed-krisen, og det udløste en sand storm af spørgsmål. Det er endog meget vanskeligt for afrikanere at forstå danskernes forhold til religion, og at man kan omgås smed religion, sådan som det var tilfældet under Muhammed-krisen.

På den anden side var vi danskere meget interesseret i at prøve at forstå, hvordan forholdet mellem muslimer og kristne udvikler sig i Egypten i forlængelse af de omvæltninger, som er sket der. Det var påfaldende, at både de muslimske og kristne egyptiske deltagere var optimistiske mht. det fremtidige samarbejde mellem muslimer og kristne. Deres oplevelse var virkelig, at der var (arabisk) forår i luften.

Etiopien er nok det land i Afrika, hvor der traditionelt har været det mest fredelige forhold mellem muslimer og kristne, og det kan være svært for etiopere at forstå fx de konflikter, som der har været mellem kristne og muslimer i Nigeria. Men som én sagde: ”Når du ser, at der går ild i din nabos skæg, så skal du skynde dig at hælde vand på dit eget skæg.”  I den etiopiske ortodokse kirkes selvforståelse er Etiopien et ortodokst kristent land, men i virkeligheden er der nok næsten lige så mange muslimer, som der er kristne, i Etiopien i dag. Desværre har der da også i de senere år været enkelte konflikter mellem muslimer og kristne, og en af de etiopiere, jeg talte med, var bange, at forholdet mellem muslimer og kristne let kunne forværres, hvis kristne og muslimske ledere ikke tog situationen alvorligt.

Af rapporterne fra de fleste andre lande fremgik det tydeligt, at dialogarbejdet gennem efterhånden flere årtier har haft en markant positiv indflydelse på udviklingen i relationerne mellem kristne og muslimer. Det gælder bl.a. Liberia. Her var der alvorlig fare for, at borgerkrigen kunne have udviklet sig til en religionskrig, hvis ikke moderate kristne og muslimske ledere havde samarbejdet om at modstå presset fra konservative kristne og muslimske kræfter. Disse kristne og muslimske ledere spillede også en helt afgørende rolle for hele den fredsproces, som førte frem til fredsaftalen i 2003.

Religion er i Afrika en mægtig kraft, der kan misbruges og er blevet misbrugt til at sætte hele samfund, men det er også en mægtig kraft, der kan bidrage til, og som har bidraget til, at slukke selv de største brande.

Addis Ababa, tirsdag, den 10. januar 2012
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: