Religion, fred og udvikling i Afrika

I slutningen af 90’erne blev fjendskabet mellem præsident Jerry Rawlins og oppostionens leder John Kufuor i Ghana så forbitret, at mange frygtede, at det ville ende med en borgerkrig. På initiativ af Programme for Christian Muslim Relations in Africa (PROCMURA) mødtes kristne og muslimske ledere og enedes om at henvende sig til de to politiske kombattanter for at sikre freden i landet. PROCMURAs generalsekretær, Dr. Johnson Mbilla, som på dette tidspunkt var koordinator for organisationen i Ghana, deltog mødet med præsident Rawlins. Mødet varede imidlertid kun fem minutter, fortæller han. For Rawlins bad de muslimske og kristne ledere om at gå hjem og stifte fred inden for deres egne religionssamfund og mellem religionssamfundene I Ghana. Når de havde gjort de, kunne de komme tilbage og tale med ham om fred. Mbilla måtte give Rawlins ret: Du kan ikke give den fred, som du ikke selv har.

I Europa har er vi måske tilbøjelige til at overse, at forudsætningen for social udvikling er fred, fordi de færreste af os har oplevet krig eller borgerkrig. Men i mange afrikanske lande har netop ufred – i form af krig, borgerkrig, eller andre former for voldelige konflikter – standset udviklingen eller ligefrem sat udviklingen tilbage. Derfor er et hovedtema på den konference i Addis Ababa, som i disse dage samler omkring 50 kristne og muslimske ledere fra otte afrikanske lande, netop “peace for development”. Hvis kristne og muslimske ledere i Afrika skal bidrage til fred i og udvikling af deres lande, så må de først arbejde på at skabe fred inden for deres eget religionssamfund og dernæst mellem muslimer og kristne.

Vi blev bedt om i grupper at drøfte følgende tre spørgsmål:
•    Hvad er det, som kristne og muslimer i Afrika gør, som kvæler freden og
udviklingen?
•    Hvad er det, som kristne og muslimer ikke gør (men altså burde have gjort), som kvæler freden og udviklingen?
•    Hvad må vi som religiøse ledere forpligte os til at gøre og ikke gøre, så at vor moralske røst kan blive hørt i samfundet?

Jeg sad i en gruppe sammen med en muslimsk egypter, en katolsk etiopier, en lutheraner fra Zanzibar og en presbyteriansk nigerianer og lyttede til, hvordan de kæmpede med disse spørgsmål  – mens jeg tænkte på forskelle og ligheder i forhold til de udfordringer, som vi står overfor i Danmark.

De afrikanske religiøse ledere har indset, at fred mellem kristne og muslimer er en afgørende forudsætning for samfundets ve og vel og for dets udvikling. Fred mellem kristne og muslimer indebærer ikke, at forskellene mellem de to religioner fortrænges. Fx begynder vi hver dag på konferencen med en fælles bøn eller andagt. Ikke fælles i den forstand, at man konstruerer en bøn, som alle kan bede med på, eller holder en andagt stykket sammen af noget fra koranen og noget fra bibelen. Men først bedes der fx kristen bøn eller holdes en andagt (i dag afsluttedes den med fadervor på alle de tilstedeværende kristne deltageres sprog) og derefter bedes der en muslimsk bøn eller holdes en muslimsk andagt. Den muslimske leder, som var blevet bedt om at stå for den muslimske bøn/andagt, bad efterfølgende om ordet. Det var første gang, han havde været med til et sådant møde mellem kristne og muslimer, og han takkede arrangørerne for initiativet og specielt for denne ”fælles bøn”.

Men alle afgørende forskelle til trods, så er der også vigtige områder, hvor muslimer og kristne kan mødes, fx i en fælles anerkendelse af, at vi som mennesker skabt af Gud (enten i Guds billede, som kristne vil sig, eller som Guds stedfortrædere, som muslimer vil sige) og derfor står til ansvar over for Gud for, hvordan vi forvalter Guds skaberværk.

Det spørgsmål, som rumstererede i mit hoved efter denne gruppesamtale var, om vi som  kristne og muslimske ledere i Danmark har forståelse for betydningen af at arbejde på fred mellem religionerne, og om vi er bevidste om, hvordan det, vi gør og siger – og det vi ikke gør og ikke siger, kan være med til at fremme eller ødelægge freden mellem kristne og muslimer, og dermed også påvirke udviklingen af det danske samfund?

Addis Ababa, onsdag, den 10. januar 2012
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: