Høring på Christiansborg om religionsmøde i Danmark

Der var fuldt hus i Landstingssalen til høringen  i går om ”Religionsmøde i Danmark – selvbesindelse, berigelse og udfordring”. Blandt deltagerne til høringen, der blev afholdt i anledning af Folkekirke og Religionsmødes 10 års jubilæum, var der ikke kun biskopper, præster, stiftsudvalgsmedlemmer og medlemmer af andre kirkesamfund, men også mange repræsentanter fra andre religioner og spirituelle grupper.

Professor Jørgen S. Nielsen, der holdt et oplæg om islam i Danmark, slog fast, at siden sommeren er en byrde løftet af vore skuldre. Presset på muslimer er lettet, og vi kan begynde at tænke mere afbalanceret. I dag lyder talen om, at tro ingen plads har i det offentlige rum, som et skrig fra fortiden.

Den østligt inspirerede spiritualitet ser ikke sig selv som religion i klassisk vestlig forstand, Om forholdet mellem kristendom og østligt inspireret spiritualitet, sagde Marianne Qvortrup Fibiger, at der derfor ikke var tale om et fravalg, men et tilvalg. Den tilbyder et verdens- og menneskesyn, der passer til den senmoderne menneske.

Efter professor Viggo Mortensens opfattelse, kræver situationen i dag de samme tre ting af folkekirken, som da Folkekirke og Religionsmøde blev dannet for 10 år siden, nemlig selvbesindelse med fokus på fortsat forkyndelse af evangeliet og undervisning, brobygning mellem kirken og religionerne, og mission, dvs. at præsentere og repræsentere kristendommen. Uden mission dør kirken, men vi har brug for en redefinering af mission. Den eneste legitime form for mission er den, hvor man lader munden løbe over med det, som hjertet er fuldt af.

Biskop Elisabeth Dons Christensen understregede den rolle kristendommen har haft for udviklingen af de fælles værdier i det danske samfund. Og biskop Keld Holm konkluderede, at et samfund uden religion og trosmulighed lukker sig om sig selv og sit eget og bliver et dæmonisk samfund.

Det var tankevækkende, at både talsmanden for Muslimernes Fællesråd, Mustaf Gezen, og redaktøren af Nyt Aspekt, Steen Landsy, var helt enige med lederen af Grundtvig-Akademiet Birgitte Stoklund Larsen, om, at man i religionsmødet i det danske samfund måtte tage udgangspunkt i det fælles menneskelige, som det er udtrykt af Grundtvig: ”menneske først, og kristen så”.

Professor Lisbeth Christoffersens visioner for fremtidens religionsmøde i Danmark tog afsæt i, at der måtte etableres en fornuftig styrelsesordning for folkekirken, der holdt fast i folkekirkens rummelighed. Dernæst måtte de ”fra folkekirken afvigende trossamfund” tilbydes ammen gode ordnede praktiske forhold som folkekirken. Det kunne både indebære opkrævning af ”kirkeskat” til religionssamfundene, samt at disse blev underkastet fondslovens krav til regnskab.

Biskop Karsten Nissen var overbevist om, at islam ikke længere ville fylde så meget i billedet, men at den østlige spiritualitet – også for Folkekirke og Religionsmøde – vil blive et endnu vigtigere fokusområde. Fremover vil religionsmødet i stigene grad blive præget af teologiske og etiske problemstillinger, der knytter sig bl.a. til fælles udfordringer vedr. aktiv dødshjælp, ægteskabsetik, global opvarmning. Biskoppen udtrykte håbet om, at fælles opgaver vil forene os.

Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen understregede den større mangfoldighed, som i dag præger det danske samfund, og så sin egen udnævnelse som et tegn på denne mangfoldighed. Det personlige møde er det afgørende, for det er medmennesker, vi taler om, Samtalen fremmer forståelsen og gør os klogere. Vi politikere har været med til at problematisere det religiøse, men det er vigtigt at nedbryde disse tendenser til polarisering. Synlighed er vigtig for religioner, og synligheden kan inspirere os til at vi begynder at tale sammen på tværs af religiøse  skel. Derfor kunne han også kun støtte muslimers ønske om at få en større moske i København. Vi må også have respekt for den religiøse mangfoldighed i Danmark, og det er vigtigt at folkekirken fortsat interesserer sig for og engagerer sig i religionsmødet.

Helt konkret blev kirkeministeren udfordret til at forholde sig til forslag om en ordning for opkrævning af ”kirkeskat” til religionssamfundene og om støtte til oprettelse af et interreligiøst råd for alle religioner i Danmark. Kirkeministeren hørte på disse og andre forslag og kommentarer og var åben over for en videre drøftelse, så også i den forstand var der virkelig tale om en meget vellykket høring på Christiansborg.

Christiansfeld, søndag den 22. januar 2012
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Karen E. Hansen on 22. januar 2012 - 19:51

    Referatet fra en “meget vellykkede høring” efterlader nu alligevel et spørgsmål hos mig.
    Mere plads til tro i det offentlige rum betyder, så vidt det sidste halve års begivenheder viser det, at enhver antydning af tilknytning til kristendom i forbindelse med julen skal udrenses af folkeskolen, af hensyn til muslimske elever. Det er forlængst slået fast, at elevers krav om halal betyder, at ingen i skolen må spise andet end halal. Den frie udfoldelse af burka og niqab-demonstration i det offentlige rum vil vel så snart betyde, at ingen må give udtryk for skuffelse eller gener, hvis underviseren skjuler sit ansigt for børnene, og dommeren demonstrerer afhængighed af sharia. Stormoskeens lydniveau døgnet igennem + dens politiske aktiviteter kan ikke begrænses… Det er begrænsningerne og ikke råbet, der er “skrig fra fortiden”.
    Frihed for tro i det offentlige rum ser ud til at ville betyde, at den demonstrative offentlighed fra en bestemt religion (og dens politik) vil få frit løb, og andres tro og frihed tilsvarende blive undertrykt.
    Uden samfundets vilje til at have en grundlæggende kultur og værne om dens rødder, og med en blind idé om “ligestilling” af enhver tro – så vil det give magten tid den, der råber højest og står stærkest på de ydre krav.

    • #2 by Mogens S. Mogensen on 23. januar 2012 - 22:42

      @Karen E. Hansen: Jeg tror, du mistolker mange muslimer. Talsmanden for Muslimernes Fællesråd tog fx kraftigt afstand fra, at man pillede ved de kristne julesalmer. Lige som han og tog afstand fra multikulturalisme. Du skriver, at “Det er forlængst slået fast, at elevers krav om halal betyder, at ingen i skolen må spise andet end halal” og det holder heller ikke stik. Du skriver, at “Stormoskeens lydniveau døgnet igennem + dens politiske aktiviteter kan ikke begrænses…”. Jeg ved ikke lige, hvad en stormoske er (lige som jeg heller ikke ved hvad en storkirke er), men alle moskeer må indrette sig efter kommunens bestemmelser for lydniveau. osv.
      Venlig hilsen
      Mogens

  2. #3 by keh on 24. januar 2012 - 10:41

    Egentlig var det Jørgen S. Nielsens bemærkninger, der provokerede mig. Med slet skjult hentydning til den forrige regerings forsøg på at begrænse krævende trosformer i det offentlige rum, kalder han den slags tiltag “skrig fra fortiden”.
    Men uanset forsikringen om, at mange muslimer måske ikke ønsker det, så er det stadigt islams særpræg, at det er magten i det offentlige rum, det handler om at erobre. Det kan gøres på forskellig måde. Krav til maden, påklædning der nægter medmennesket at møde personen ansigt til ansigt, høje råb o.s.v. Nogle steder følges dette op med vold mod dem, der ikke underordner sig de ydre regler. (For ikke at tale om straf for kritik eller konvertering)
    Hvis andre former for tro skal kunne leve side om side med muslimsk praksis, så må det kræve en meget aktiv indsats for at forsvare religionsfrihed og ytringsfrihed for slet ikke at tale om åndsfriheden. Den indsats begynder i en (håndhævet) lovgivning, som vil beskytte det fælles rum mod islamisering. (=tvangen til at acceptere eller underordne sig sharias ydre former).
    Men forsøget derpå kaldes “et skrig fra fortiden”.
    Ved en “meget vellykket høring”.
    Så længe der er dansk “værdikamp” i at håne (eller retsforfølge) enhver kritik af islams dominerende væremåde i de fælles rum, er der god grund til at frygte for sine børnebørns fremtid.
    Jeg mistolker måske også Jørgen S. Nielsen, men man kan godt både være ekspert og naiv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: