Tom Behnkes pinebænke

Hvordan kan man forklare, at Danmarks respektable Konservative Folkeparti med retsordfører Tom Behnke i spidsen nu vil give politiet tilladelse til under særlige omstændigheder at anvende tortur?

Den forklaring, som ligger snublende nær, er, at der kan være tale om populistiske motiver – altså at der nok er stemmer i at gå ind for tortur, især hvis man kobler tortur sammen med forebyggelse af terror – vil jeg her se bort fra, selvom partiet i den grad har brug for enhver stemme det kan få, for ikke helt at tabe det politiske mæle. Med risiko for selv at få fingrene i klemme, vil jeg i stedet fremsætte en lidt mere psykologisk forklaring til overvejelse. Forklaringen bygger på den iagttagelse, at mange voldsforbrydere – uden sammenligning i øvrigt – selv engang har været udsat for voldelige overgreb.

Barfod og de konservative har i flere år næsten ikke fået en ben til jorden, og når det endelig er lykkedes, så har de ikke sat en fod rigtigt. Medierne har pint og plaget Behnke og de andre konservative med meningsmålinger, som er ved at tage livet af det gamle hæderkronede parti. Det har i efterhånden flere år holdt de konservative på pinebænken. På baggrund af disse smertelige erfaringer kan man måske godt forstå, at Behnke er parat til at sætte andre på pinebænken, når muligheden og behovet foreligger. Og her tænker han ikke engang på politiske fjender, men på potentielle terrorister.

Denne teori kunne måske også forklare, hvorfor Villys Søvndal nu pludselig går ind for at bruge oplysninger fra andre lande fremkommet under tortur. Villy Søvndal og SF har lige siden folketingsvalget været udsat for, om ikke et voldeligt, så dog et voldsomt, pres, og de er under dette umenneskelige pres fremkommet med oplysninger – i form af politiske udsagn og tilsagn – som er blevet brugt af partiets fjender til at bekæmpe Søvndal og andre potentielle socialister.

Det piner mig virkelig, at jeg ikke kan finde en bedre forklaring på Behnkes – og Søvndals – overraskende holdninger til tortur. Men hvis jeg ikke lægger fingrene imellem, men udsætter jer,  mine eventuelle læsere af dette blogindlæg, for et moderat (fysisk) pres, så vil I måske fremkomme med oplysninger, der kan bruges til at strikke en mindre pinlig forklaring sammen.

Århus, onsdag, den 14. marts 2012
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: