Grådighed og sammenhængskraft.

Inden for den sidste uge har jeg set to film, som begge har gjort et stort indtryk på mig. De var meget forskellige, og egentlig havde de absolut intet med hinanden at gøre – og så kunne jeg alligevel ikke lade være med at tolke dem i lyset af hinanden.

I aftes genså jeg på DR2 den amerikanske dokumentarfilm ”Inside Job” fra 2010 om den udvikling, der førte frem til og fulgte efter det økonomiske sammenbrud i 2008. Filmen afdækker  korruption, bestikkelse og bedrageri i finansverdenen – med åbenlyse forbindelser til den politiske og akademiske verden – som førte frem til den største økonomiske krise siden verdenskrisen i 1929.

Jeg har arbejdet 10 år i Nigeria og også siden rejst i andre dele af Afrika, hvor korruption og bestikkelse mange steder er en del af hverdagen, og hvor alle er enige om, at det er med til at hæmme disse landes udvikling. Offentlige ansatte udnytter deres embeders magt til at tage sig betalt for at gøre deres pligt eller for at se igennem fingre med lovovertrædelser. Politikere lænser statskassen for store pengebeløb. Og når en medarbejder fra en offentlig eller privat arbejdsplads har købt en vare, spørger sælgeren: ”Hvilket beløb skal jeg skrive på regningen?”

Derfor kan man også finde afrikanske lande øverst på listen over verdens mest korrupte lande. For korruption – det er vel noget, der foregår i Afrika, og ikke i Vesten? Når det gælder det store flertal af fx USA’s ganske almindelige medarbejdere i både offentligt og privat regi, så er de sikkert meget hæderlige, og de fleste af dem, der ikke holder sig på dydens smalle sti, bliver sikkert også straffet. Men filmen ”Inside Job” tegnede et tydeligt billede af, at der i de øverste lagt i det amerikanske samfund findes korruption, bestikkelse, bedrageri, som målt i dollars kan få problemerne i de fleste u-lande til at blegne. Det er ikke så svært for politiet at fange de små fisk, men får man en kæmpestor fisk på krogen, så kan det få båden til at kæntre, og så er det mest hensigtsmæssigt at lade fisken i fred.

Den samlede effekt af denne politisk-økonomiske råddenskab er, at der flyttes penge fra det store flertal af befolkningen – og især de fattigste – over til en meget lille, men til gengæld enormt grådig elite. Det er tankevækkende, at forskellene mellem rig og fattig i USA er vokset markant de seneste årtier, og at det samlede uddannelsesniveau i USA i disse nu for første gang er for nedadgående, fordi flere og flere familier er for fattige til at sende deres børn på college.

Mens jeg så filmen ”Inside Job”, kom jeg til at tænke på filmen ”Hvidsten-gruppen”. Her var der nogle ganske almindelige mennesker, samlet omkring en krofatter og kromutter og deres børn og naboer, som var villige til at risikere deres liv for at kæmpe for Danmarks sag. Hvis Danmark gennemløber en udvikling svarende til den, som filmen ”Inside Job” beskriver mht. USA, vil ganske almindelige mennesker så sætte deres liv på spil for vort land? Hvad sker der , hvis samfundets elite i neoliberalismens hellige navn bliver så grådige, at de kun tænker på at berige sig selv på bekostning af resten af befolkningen? Hvis der er flere og flere i samfundet, som mener, at de er i deres gode ret til at få en løn og andre former for bonus, som er 10, 20 eller 30 gange højere end de folk, som arbejder for dem, er det så det samme samfund de tilhører, eller hører de til hver deres verden?

I de senere år har der været talt meget om sammenhængskraften i det danske samfund. Og her har der især været fokus på, at store kulturforskelle kan true sammenhængskraften. Men økonomisk påvirkes vi stadig meget af USA, og måske skulle vi derfor begynde at interessere os for, hvilke konsekvenser  voksende økonomiske og sociale forskelle kunne få for sammenhængskraften i det danske samfund.

Christiansfeld, søndag, den 25. marts 2012
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Ulla Thorup Nielsen on 25. marts 2012 - 14:58

    Jeg synes, du har en rigtig god pointe…

    Der har været, og er stadig, en tendens til at fokusere meget ensidigt på kulturforskelle og personlige grundværdier, som den faktor der afgør sammenhængskraften i samfundet.

    Den økonomiske lighed eller ulighed må ikke undervurderes…

    Vi kan allerede nu pege på nogle områder, hvor den har betydning…

    Forældre med gode økonomier har bedre mulighed for at sikre deres børn et godt folkeskoletilbud, ved at vælge en privat skoleløsning…

    Mennesker med gode økonomier, har bedre muligheder i forhold til sundhed gennem private sundhedsforsikringer. Det samme gælder mennesker, der gennem deres arbejdsplads får en sundhedsforsikring…

    Vi kan se den samme tendens på pensionsområdet, hvor private pensionsordninger bliver en mere og mere almindelig del af det at sikre sig i alderdommen…

    Hvis den tendens fortsætter, får vi nogle meget store sociale forskelle på nogle ret grundlæggende områder, som: Skolegang, sundhed og aldersforsikring…

    Venlig hilsen Ulla

  2. #2 by Karen E. Hansen on 26. marts 2012 - 10:10

    Du har bestemt ret i din pointe.
    Men er det i “neoliberalismens hellige navn”?
    Den høje grad af gensidig tillid og den meget lave korruption, som Danmark har nydt godt af, har vel også med geografisk størrelse og en forholdsvis homogen befolkning at gøre.
    Når globalisering og multikltur prises af alle med indflydelse, har det hidtil været svært at se, at nogen indregner det pres, disse bevægelse udsætter tilliden i befolkningen for.
    Usikkerheden i det daglige vokser, velfærdssamfundet er ikke længere vores fælles projekt, men nogens malkeko.
    Grådigheden har ikke kun amerikanske overklasse-rødder, almindelig korruption importeres i Europa direkte fra de afrikanske og mellemøstlige lande.
    Kriminalitet med fattigdom som baggrund fra Østeuropa.
    Folk i Hvide Sande låser deres dør, når de går hjemmefra. Det gjorde de ikke for 20 år siden.
    Der er bekymringer for vores samfund, som man ikke kan risikere at udtale, for samfundsdebatten er ikke længere fri. Åndsfrihed kræver også, at vi ved, hvor vi har hinanden.

    “Hvidstengruppen” er en tankevækkende film på mange måder.
    Faktisk valgte Marius Fiil at gå imod statsministerens opfordringer til at samarbejde med besættelsesmagten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: