Vietnameserne i Danmark – en anmeldelse

I 1975 tabte USA krigen i Vietnam, og de følgende år flygtede mange hundrede tusinde sydvietnamesere fra landet, bl.a. som bådflygtninge. 7000 vietnamesere fik asyl i Danmark, mange fik familiesammenføring, og i dag er der ca. 14.000 personer af vietnamesisk oprindelse i Danmark..

Mens der ingen ende er avisartiker, TV-indslag, debatter og videnskabelige undersøgelser om flygtninge og indvandrere fra muslimske lande, så fylder vietnameserne meget lidt i mediebiulledet, og der er heller ikke forsket ret meget i dem. Det har religionshistorikeren Jørn Borup gjort noget ved. I bogen ”Religion, kultur og integration. Vietnameserne i Danmark, der i slutningen af sidste år udkom på Museum Tusculanums Forlag.

De vietnamesiske nydanskere er ”den stille minoritet”. Når de endelig bliver omtalt i medierne, så er det som ”mønster-indvandrere”. Vietnameserne har et ordsprog, der passer godt til det almindelige billede mange danskere har af vietnamesernes tilpasningsevne: ”I en bold må man være rund, i et rør må man være lang”. Spørgsmålet er, om vietnameserne virkelig er så godt integrerede, som ovenstående kunne give indtryk af, og hvis det er tilfældet, hvad er så forklaringen på deres tilpasningsevne?

Når det gælder socio-økonomisk integration, er der ingen tvivl om, at vietnamerserne er endda særdeles godt integrerede. De har en høj beskæftigelsesgrad, har en relativtt høj indkomst, uddannelsesniveauet blandt de unge er på samme niveau eller højere end etniske danskeres niveau. De har en lavere selvmordsrate end etniske danskere, og de ligger lavt i kriminalitetsstatistikken. Så man kan konkludere, at de i høj grad lever op til politikernes primære forventninger til nydanskere.

Mht. den kulturelle integration er billedet imidlertid lidt mere mudret. De vietnamesiske nydanskere tilslutter sig langt hen ad vejen de samme værdier, som de etniske danskere, men det betyder ikke, at de primært føler sig som danskere. De orienterer sig derimod i høj grad mod deres eget etniske ophav. De holder fast ved vietnamesisk sprog og omgangskreds og foretrækker at gifte sig med vietnamesere.

En af årsagerne til det positive billede af de vietnamesiske er at de, trods alt er så få og derfor ikke opleves som synligt forskellige fra ”dansk kultur”, og at de kom til Danmark på et tidspunkt, hvor flygtninge stadig blev modtaget med åbne arme.

Man kunne imidlertid også forestille sig, at religionen har spillet en vigtig rolle for vietnamesernes integration. Nu forholder det sig sådan, at flertallet af dem ganske vist er buddhister, men at godt en tredjedel af dem er katolske kristne. Det er her bemærkelsesværdigt, at når det kulturelle område, så er buddhister mere integrerede end kristne, måske fordi vietnamesernes katolske religion er mere eksklusiv og lægger større vægt på en bestemt moral end den buddhistiske tro. Samtidig viser undersøgelserne, at de mindre religiøse er mere integreret end de mere religiøse.

”Religion, kultur og integration” er en virkelig god bog at blive klogere af. Klogere på de vietnamesiske mønster-indvandrere, hvis integrationsproces er mere kompleks, end man ved første øjekast kunne tro. Men i høj grad også klogere på moderne videnskabelige teorier om religion, kultur og integration. Jørn Borups bog er – trods de småfejl, man kan finde i de fleste bøger – et mønstereksempel på, hvordan videnskabelige teorier kan bringes i et frugtbart samspil med de data, som han og andre forskere har fremskaffet gennem brugen af videnskabelige metoder, for at kaste nyt lys over et emne.

Christiansfeld, lørdag, den 11. maj 2012
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by joen on 12. maj 2012 - 12:37

    Asiatere møder som hovedregel andre kulturer med respekt, ydmyghed og konstruktiv arbejdsomhed. Derfor skaber deres introverthed og kulturelle rodfasthed ikke nogen problemer. Jeg holder meget af asiatere. De kristne af dem synes jeg er nemmere at omgås personligt, fordi de forstår os bedre og mange gange er godt påvirket af vestlig kultur.

  1. Check social networking

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: