Skal vi for Guds skyld bevare helligdagene?

En række helligdage er kommet i skudlinjen, fordi vi ifølge politikerne skal arbejde mere for at få samfundets økonomi til at hænge sammen. Ud fra en økonomisk betragtning kunne man med et snuptag løse problemerne ved at inddrage Store Bededag, Skærtorsdag, Kristi Himmelfarts dag eller Anden Pinsedag. Økonomien ville få gavn af det, og hvad kunne det skade kirken, om der var færre helligdage?

Kristendommen er ikke afhængig af, at samfundet bakker op om kirkens helligdage ved at gøre dem til fridage. I de første 300 år af kirkens historie sørgede samfundet ikke for, at borgerne havde fri til at gå i kirke om søndagen eller til at fejre kirkens store højtider, men det betød naturligvis ikke, at de kristne ikke fejrede både søn- og helligdage. En betydelig del af verdens kristne lever – og overlever som kristne – i dag i samfund, hvor de kristne helligdage ikke er fridage, og i nogle tilfælde er selv søndagen arbejdsdag. Derfor, selvom politikerne skulle vælge at inddrage Kristi Himmelfartsdag som arbejdsdag, så vil menigheden stadig samles på denne dag – eller måske på denne dags aften – for at fejre, at Kristus for til himmels, men stadig vil være med alle dage indtil verdens ende.

Under den franske revolution indførte man (i 1793) en revolutionskalender, som måtte være en drøm for dem, der først og fremmest har fokus på økonomien. Kalenderen, der var præget af oplysningens rationalitet, inddelte året i 12 måneder, og hver måned blev inddelt i tre uger (dekader) af 10 dage, hvoraf den sidste var festdagen, og der var naturligvis ingen kristne højtider eller helligdage i kalenderen. Kalenderen betød altså, at man gik fra at have hviledag hver syvende dag til at holde fri hver tiende dag. I forhold til at sløjfe nogle få helligdage, så ville indførelsen af en sådan tidagesuge (med fri de sidste to dage som nu) give mindst 40 ekstra arbejdsdage! Jeg kender ikke til undersøgelser af, hvilke økonomiske konsekvenser den revolutionskalender fik for Frankrig, men allerede i 1806 blev den afskaffet igen

Det er meget muligt, at det vil gøre samfundet økonomisk set rigere at inddrage nogle af kirkens helligdage som arbejdsdage, men jeg er alvorligt bange for, at det samtidig vil gøre samfundet åndeligt set fattigere. De kirkelig helligdage viser hen til, at vort samfund bygger på en tusindårig kristen tradition, der har givet os ugens rytme med søndag som hviledag og helligdag og årets rytme med de store højtider jul, påske og pinse. Helligdagene er – især når vi får lov til at holde fri på dem – med til at minde os alle om, at der er andre perspektiver og værdier end de økonomiske, at livet er mere end kroner og øre, og de vi kan købe for dem. Mens ferierne ofte sender os i hver sin retning, fordi vi har ferie på forskellige tidspunkter, så er de fælles helligdage med til at føre os sammen som familie og venner, for sammen at fejre det liv, der er langt mere end økonomi og forbrug.

På en grundlovsdag ville det måske også være på sin plads at minde om, at der i grundlovens paragraf fire stadig står, at “Den evangelisk-lutheske kirke er den danske folkekirke og undestøttes som sådan af staten”. Så længe folkekirken er bundet til staten, må staten også være bundet til folkekirken, og derfor også bundet til at respektere folkekirkens århundredgamle højtider ved at fastholde dem som fridage. Lige som grundlovsdag minder os om, at vi hører til i en bestemt dansk historie, så minder de kirkelige helligdage os om, at vi også har en plads i Guds historie. Men vi skal ikke for Guds skyld bevare helligdagene, men for menneskelivets skyld.

Christiansfeld, grundlovsdag 2012
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Gudmund on 5. juni 2012 - 14:41

    Godt sagt, Mogens – ferie sender os i hver sin retning – helligdagene fører os sammen – det har vi brug for.
    Og så blot lige en lille kommentar til din sidste replik: For mig at se er det guddommelige og det menneskelige kristeligt set så nært forbundet, at når vi siger om et eller andet forhold, at vi “for Guds skyld” må gøre det, så betyder det netop: for menneskelivets skyld.

  2. #2 by Svend Jespersen on 5. juni 2012 - 20:45

    Ja, godt sagt. Kristendommen har været og er så væsentlig en del af vores Danmark af i dag, at det ikke må glemmes.

    Nogle foretrækker at ignorere det, andre er direkte uvidende herom, men lad mig i forlængelse af Gudmunds bemærkninger citere nogle af ordene fra 7. udgave af “Bevingede ord”:

    “Vores baggrund som kristne slår utroligt tydeligt igennem i de bevingede ord, ….”

    … og det er ikke noget, vi behøver skamme os over, fortie eller nedgøre.

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 5. juni 2012 - 22:35

    @Gudmund: Når jeg skrev, at vi ikke skulle bevare helligdagene for Guds skyld, men for menneskelivets skyld, var min tanke den, at Gud såmænd nok klarer sig uden vore helligdage, men at vi for menneskelivets skyld har brug for helligdagene. I øvrigt er jeg da enig med dig i, at det guddommelige og det menneskelige kristeligt set er nært forbundet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: