Manu og Miliki

Da jeg her til morgen bevægede mig ud på internettet, følte jeg mig næsten som Christopher Columbus. Ganske vist havde jeg ikke opdaget et nyt kontinent, men jeg var stødt på et helt nyt ord. Og lige som Columbus ikke straks var klar over, hvad det var for et område, han var sejlet ind i, sådan kunne jeg heller ikke straks afkode det nye ord. Af gode grunde, for det var jo nyt.

Det ord, som jeg opdagede var, ’miliki’. Først mindede det mig om den måde, man visse steder i Afrika, hvor man for at undgå konsonantophobning sætter nogle ekstra vokaler ind, udtaler det engelske ord ’milk’ på. Men det viste sig hurtigt, at det bestemt ikke var et ord, som nogen i Afrika eller andetsteds havde fået ind med modermælken.

’Miliki’ optrådte sammen med Manu Sareen, og da han jo foruden at være politikere også er børnebogsforfatter, tænkte jeg, at ’Miliki’ måske var en person i en af hans mange børnebøger. I huj og hast skimmede jeg alle børnebøger af ham, som jeg havde ståene på hylden. Der stødte jeg på Iqbal Farook, Rafik og mange andre, men ingen Maliki. Men det kunne selvfølgelig godt være hovedpersonen i en børnebog, som Manu Sareen nu er i gang med at skrive?

Sådan nærmest per refleks, og måske fordi jeg ikke var helt vågen endnu, slog jeg op i mit gamle Raunkjærs Konversationsleksikon, som er jævnaldrende med mig. Selvfølgelig var ordet heller ikke at finde der. Det nærmeste jeg kom det var ’Milic’, der var navnet på en en forløber for Jan Hus. Milic havde bekæmpet forfaldet i kirken, og fik som tak for det alle sine skrifter brændt i 1410, men hvad har ’Miliki’ med forfaldet i kirken at gøre?

Omsider blev jeg så vågen, at jeg fik gjort det eneste rigtige, nemlig at ’google’ navnet ’Miliki’. Og så stod det pludselig tindrende klart, hvad ”Miliki” var for noget. Jeg blev ledt til en hjemmeside med adressen http://www.miliki.net, hvor jeg blev oplyst om, at ”Miliki is a powerful file compression tool and should be extremely useful to web/graphic designers…”. Miliki er altså et ekstremt nyttigt redskab, hvis man skal designe noget nyt. Redskabet virker på den måde at det presser to forskellige ting sammen, så der skabes en fortætning, eller så der skabes et tryk i motorens cylindre, der kan drive maskine frem.

Jeg glemte for resten at fortælle, hvor jeg havde stødt på denne neologisme. Det var på det gode gamle kirkeministeriums hjemmeside, som tidligere hed http://www.km.dk, men som nu har fået det meget sigende navn http://www.miliki.dk, der er den nye indgangsportal til ligestillings- og kirkeministeriet. Ordet ’miliki’ kunne altså tyde på, at ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen har været nede i maskinrummet for at designe noget nyt, nemlig en sammenpresning af kirke- og ligestilling i et kompressionskammer for at sætte tryk på cylindrene.

Christiansfeld, mandag, den 9. juli 2012
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by niels anton dam on 9. juli 2012 - 17:35

    hej mogens
    manu skriver på sin facebook side at han håber at få tid til at skrive videre på en ny bog,,du kan gå ind og blive facebook ven med ham, så står der mere
    gode hilsener
    niels anton

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: