Stegt flæsk med persillesovs – eller valgflæsk?

Sindene er virkelig kommet i kog på bl.a. Facebook, fordi fagforeninger har forhindret en restaurant i Vejle i at annoncere i en lokal avis med deres tilbud om bl.a. stegt flæsk med persillesovs. Efter at have lagt et link ud til en artikel om konflikten fik jeg på 10 timer 45 debatindlæg, noget, som jeg aldrig tidligere har oplevet. I mange indlæg andre steder på Facebook får man det indtryk, at restauranten er et offer for overgreb fra fagforeningsbøller eller er udsat for mafialignende metoder? Hvad er op og ned i denne sag?

Restaurant Vejlegården har opsagt sin overenskomst med 3F, der organiserer de fleste lønmodtagere på restaurationsområdet, til fordel for en overenskomst med Den Kristelige Fagbevægelse. Derfor har 3F indledt en blokade mod restaurationen og andre fagforeninger har taget initiativ til sympatiaktioner for at få restaurationen til igen at gå ind under overenskomsten mellem 3F og restaurationsbranchens forening. Det har betydet, at restauranten ikke har kunnet få trykt sine annoncer om bl.a. stegt flæsk og persillesovs i Vejle Amts Folkeblad.

Jamen, kan det være rimeligt, at man i Danmark må opføre sig sådan? Ja, lige netop. Og det er ikke noget nyt. Tværtimod har det forholdt sig sådan i snart 113 år. Den 5. September 1899 blev der efter en meget langvarig og hård konflikt på arbejdsmarkedet indgået en aftale mellem det, der i dag svarer til Dansk Arbejdsgiverforening og LO, som lige siden har fungeret som en slags grundlov for arbejdsmarkedet. På den ene side bekræftede aftalen arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og herunder også retten til efter nærmere regler at ansætte og fyre medarbejdere, på den anden side anerkendtes fagforeningernes eneret på at indgå aftale om løn- og arbejdsforhold. Aftalen fastlagde de fagretlige principper, som siden har været gældende på det danske arbejdsmarked, fx omkring lockout og strejke og varsling heraf, samt procedurer for afgørelse af stridsspørgsmål gennem forhandling og mægling.

Det helt særlige ved den danske arbejdsmarkedsmodel er, at den er etableret som en frivillig men bindende aftale mellem arbejdsmarkedets parter, og at Folketinget i praksis har overladt reguleringen af store dele af arbejdsmarkedet til arbejdsgivere og fagforeninger.

Det er efter denne danske arbejdsmarkedsmodel anerkendt, at fagforeninger kan etablere faglige blokader mod en virksomhed med det formål at forsøge at presse denne virksomhed til at indgå overenskomst, ligesom det også er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets grundlov at etablere sympatikonflikter mod de virksomheder, som arbejder for den blokaderamte virksomhed.

Derfor kan man konkludere, at det er helt lovligt – både mht. til de af folketinget vedtagen love, og mht. til arbejdsmarkedets ’grundlov’ – at 3F har etableret en blokade mod Restaurant Vejelgården, og at andre fagforeninger har etableret sympatiaktioner, der i praksis har betydet, at restauranten ikke har kunnet annoncere for sin stegte flæsk og persillesovs i det lokale dagblad. Det er netop en del af den arbejdskamp, der løbende udkæmpes på den bane, som hedder arbejdsmarkedet, og efter de spilleregler, hvis grundprincipper blev fastlagt allerede i 1899.

Når det gælder overholdelsen af landets love og arbejdsmarkedets spilleregler, så er der altså ikke noget at komme efter. Men det, der virkelig ville være værd at diskutere, er, hvordan vi fremover ønsker at organisere og regulere vort arbejdsmarked. Ønsker danskerne at erstatte den nuværende 113 år gamle arbejdsmarkedsmodel med en anden, og i så fald hvilken? Den for mange mest nærliggende ændring ville være at lade folketinget overtage ansvaret for at regulere arbejdsmarkedet, med en egentlig lovgivning på området, men spørgsmålet er, om det på langt sigt ville være en hensigtsmæssig løsning? Mange lande er misundelige på den danske flexicurity-system, som bygger på frivillige og bindende aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, suppleret med lovgivning på det sociale område, og spørgsmålet er, om ikke den nuværende ’grundlov’ for arbejdsmarkedet er en afgørende ingrediens i dette system?

Meget tyder imidlertid på, at mange  uden egentlig at have skænket den nuværende model mange tanker, helt ubevidst tager dens resultater for givet, samtidig med, at de i frihedens navn ikke ønsker at arbejdsgivere og arbejdstagere skal være bundet af kollektive overenskomster mellem de største aktører på arbejdsmarkedet og de dertilhørende spilleregler for arbejdsmarkedet. I denne situation vil det sikkert ikke kun komme til at handler om stegt flæsk med persillesovs, men også om valgflæsk.

Christiansfeld, søndag, den 22. juli 2012
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Back on 25. juli 2012 - 07:14

    Er dette indlæg skrevet af 3F? kunne man lidt drilsk spørge.
    Jeg har en kommentar her:
    ; .b

    • #2 by Mogens S. Mogensen on 25. juli 2012 - 13:46

      Og man kunne lidt drilsk spørge,om forfatteren til kommentaren (Back) kender ret meget til, hvordan det danske arbejdsmarked har fungeret i over 100 år .-)

  2. #3 by Mark Pedersen on 25. juli 2012 - 09:28

    Der er meget der teknisk set er lovligt, men som er hamrende amoralsk. Denne form for afpresning og mangel på respekt for DE ANSATTES valg (flertallet ønskede ikke at være i La Casa Nostra, men i KRIFA i stedet) hører bananrepublikker til.

    At påstå, som du implicit gør, at jorden går under hvis ikke Casa Nostra får ret til at diktere og tvangsorganisere alting, er at male lucifer (nægter at skrive Guds modstander med stort) på væggen.
    Hvor meget betaler de dig?

    • #4 by Mogens S. Mogensen on 25. juli 2012 - 13:59

      @Mark: Jeg vil opfordre dig til at spise lidt – om ikke stegt flæsk med persillesovs, så dog – brød til, inden du hidser dig mere op med beskyldninger om, at jeg skulle skrive mod betaling fra Casa Nostra (jeg går ud fra at det er et andet navn for 3F eller LO??).

      Uanset hvilke politiske og fagpolitiske holdninger man måtte have, så kører denne konflikt lige efter bogen, hvilket selv Dansk Arbejdsgiverforening vil bekræfte. Og bogen her er altså den hovedaftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening og LO, som går helt tilbage til septemberforliget i 1899 via hovedaftalen i 1960, der siden er blevet justeret flere gange.
      Men du er naturligvis i din gode ret til at have den holdning, at denne hovedaftale skal ændres, ændres efter aftale mellem de to parter, eller ændres gennem et lovindgreb, der sætter dele hovedaftalen ud af kraft (de nuværende blokaderegler), eller at arbejdsmarkedet i det hele taget ikke skal reguleres af Dansk Arbejdsgiverforening og LO i fællesskab, men at der i stedet burde ske en lovgivning, der kunne regulere dette område.

      Det er bestemt muligt, at jorden går under, men jeg er ikke af den opfattelse, at jorden går under, hvis der sker nogle af de ovenstående ændringer. Derimod mener jeg stadig, som jeg skrev, at “spørgsmålet er, om det på langt sigt ville være en hensigtsmæssig løsning? Mange lande er misundelige på den danske flexicurity-system, som bygger på frivillige og bindende aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, suppleret med lovgivning på det sociale område, og spørgsmålet er, om ikke den nuværende ’grundlov’ for arbejdsmarkedet er en afgørende ingrediens i dette system?” Og det er en bekymring, som – har jeg set – også arbejdsmarkedsforskere deler.
      Venlig hilsen
      Mogens

  3. #5 by Back on 26. juli 2012 - 06:46

    Den med de drilske kommentarer: Touché! – Og så kan det da godt være jeg ikke kender så meget til den danske arbejdsmarkedsmodel, men det er der jo på umærket vis rådet bod på ved dette indlæg som vi nu diskuterer.
    Jeg véd ikke hvorfor henvisningen til min lidt længere indvending er forsvundet, men så må jeg prøve igen: http://back.eftertanke.dk/2012/07/25/gule-fagforeninger/
    Og så lige et par tilføjelser/præciseringer: At den danske model har budt på “fred og ro” i et århundrede ved at bryde Grundlovens bestemmelse om foreningsfrihed, gør det vel ikke mindre berettiget at søge at rette op på skævheden i dag?
    Endelig er argumentet om at Arbejdsgiverforeningen skulle være enig med 3F, vel ikke specielt vægtigt: Denne organisation har jo også en økonomisk interesse i (som 3F!) at alle holder sig inden for folden, jf. mine bemærkninger om konfliktfonde.
    Så ergo, hvad er vigtigst? Grundloven eller en rød fagforenings “chikaneret”?!
    😉 .b

  4. #6 by Mogens S. Mogensen on 26. juli 2012 - 07:14

    @Back Din henvisning ligger der nu stadig væk – under trackbacks. Såvidt jeg kan forstå, så bryder den danske model ikke med grundlovens bestemmelser om foreningsfrihed. Vejlegården-restauranten har da haft sin frihed til at melde sig ud af en fagforening og ind i en anden. Men samtidig har en fagforenings medlemmer jo også ret til at nægte at udføre et bestemt stykke arbejde (fx som underleverandør til Vejlegården), de er jo ikke slaver. Den arbejdskamp, som pt foregår, følger de spilleregler som arbejdsmarkedets grundlov lægger fast, og indtil nu har ingen domstol kendt disse spilleregler grundlovsstridige.
    Og så arbejdsgiverforeningens holdning: Du har ret i, at det både er i arbejdsgiverforeningens og fagforeningens (3F/LO) interesse at bevare det nuværende system, men det synes jeg da også er interessant.
    Venlig hilsen
    Mogens ,-)

  1. Politik, medier og kristendom » Blogarkiv » Gule fagforeninger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: