Gallup-undersøgelser og mediernes galopperende sensationstrang

WIN-Gallup har netop offentliggjort “Global Index of Religion and Atheism” (se 25 siders pressemeddelelse med hovedresultaterne her), en undersøgelse, som i dag er på forsiden af Kristeligt Dagblad, og som også har fået en prominent plads i mange andre medier. Undersøgelsen viser, at “59% of the world said that they think of themselves as religious person, 23% think of themselves as not religious whereas 13% think of themselves as convinced atheists”, og at religiøsiteten globalt set er gået markant tilbage de seneste år, så procenten af religiøse er 9 procentpoint mindre end i 2005, og fx i Irland er procenten af religiøse mennesker i samme periode faldet fra 69 til 47. Derfor konkluder mange medier i dag, at religion globalt set er på hurtig retur, og at markant færre er religiøse i Irland i dag end for 7 år siden.

Da jeg læste denne gallup-undersøgelse og især også mediernes brug af den, kom jeg til at tænke på talemåden: ”Der findes løgn, forbandet løgn og så findes der statistik.” Jeg skal ikke påstå, at WIN-Gallups undersøgelse er løgn, men som udgangspunkt blot hævde, at forholdet mellem resultater af gallup-undersøgelser og så virkeligheden er meget problematisk. Om mediernes brug af gallup-undersøgelser gælder det desværre i mange tilfælde, som fx dette, at de bruger statistik som en fulderik bruger en lygtepæl – til støtte, snarere end til oplysning. Nemlig i dette tilfælde til støtte for en sensationel nyhed, nemlig at det nu kan konstateres sort på hvidt, at religion globalt set nu er i hastig tilbagegang.

Win-Gallup har stillet mere end 50.000 mennesker i 57 lande det samme spørgsmål, nemlig:
”Irrespective of whether you attend a place of worship or not, would you say you are a religious person, not a religious persons or a convinced atheist?”. Med spørgsmål – især i gallup-undersøgelser som denne – gælder det, at som man råber i skoven får man svar. De adspurgte skal altså vælge mellem at beskrive sig selv som ”a religious person”, ”not a relgious person” eller ”a convinced atheist”. Dem, der deltager i gallup-undersøgelser er åbenbart meget venlige mennesker, for der var kun 5%, der nægtede at svare eller som svarede ”ved ikke”, mens altså 59% svarede, at de var religiøse personer, og 23%, at de ikke var religiøse personer, mens 13% erklærede sig som overbeviste ateister. Hvor meget religiøs skal man være for at opfatte sig selv som en religiøs person, hvor overbevist skal man være for at kalde sig selv en overbevist ateist? Men når der nu kun er de tre valgmuligheder, ja, så må ’virkeligheden’ indrette sig på det, og så er det altså sådan verdens befolkning fordeler sig!

Men hvad er det nu det vil sige at være religiøs? Mange buddhister vil hævde, at buddhismen ikke er en religion, og ifl. barthiansk teologi, så står kristendom i et modsætningsforhold til religion. Ina Rosen udgav i 2009 sin meget omtalte afhandling, der har den meget sigende titel, hentet fra et udsagn fra en af interviewpersonerne fra København/Malmø-området: ”I’m a believer, but I’ll be damned if I am religious”. Forståelsen af, hvad det vil sige at være religiøs og at være ateist varierer sandsynligvis fra land til land, og også mellem forskellige kulturelle grupper i det samme land. Dertil kommer, at et ord som ’religiøs’ også skifter betydning over tid. I mange sammenhænge i Danmark, fx i nyåndelige kredse, forstås religion og spiritualitet som noget meget forskelligt. Religion har med institutioner og dogmer at gøre, mens spiritualitet har med åndelige erfaringer og praksisser at gøre.

Den sammenhæng spørgsmålet stilles i, vi sandsynligvis også påvirke svaret. Det viser sig, at undersøgelsen i nogle lande er sket ved at spørgsmålet er stillet per telefon, i andre lande ansigt til ansigt eller over nettet (online). Man kan ikke gå ud fra, at respondenter vil svare det samme, uafhængigt af, om de skal svare ansigt til ansigt, over telefonen, eller bare klikke på en svarmulighed på nettet.

Endelig kunne man også med god ret spørge, hvordan de over 50.000 respondenter, altså i gennemsnit knapt 1000 respondenter i hvert land, er blevet udvalgt? Hvor repræsentative er de for hele befolkningen? I det hele taget kan der rejses mange grundlæggende metodiske spørgsmål til en sådan undersøgelses validitet og reliabilitet.

Er verdens befolkning blevet markant mindre religiøs de sidste seks år, og er det også tilfældet i Irland? Afhængigt af, hvad man mener med ordet religiøs, så kan det bestemt ikke afvises. Men det er også muligt, at verdens befolkning i denne periode er blevet mere religiøs? Denne Gallup-undersøgelse bidrager imidlertid på ingen måde til at kaste videnskabeligt lys over dette spørgsmål. Og mediernes brug af denne Gallup-undersøgelse er endnu et eksempel på en ukritisk galopperene sensationstrang.

Christiansfeld, onsdag, den 14. august 2012
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Mathias Schwartz Kirkegaard on 15. august 2012 - 14:28

    Jeg stejlede også ganske meget over det metodiske, da jeg læste om denne undersøgelse. Det er eksempelvis ganske muligt, at den katolske kirkes svigt i Irland i forbindelse med misbrugssagerne har fået mange irere til at svare ud fra, at de i hvert tilfælde ikke er tilfredse med kirken.

  2. #2 by Svend Jespersen on 15. august 2012 - 21:59

    Siden du nu har valgt at nævne Irland i dit indlæg, kan jeg ikke dy mig for at citere nogle ord af den herlige, irske komiker, Dave Allen:

    “I am an atheist, thank God.”

  3. #3 by Torben Marer on 17. august 2012 - 03:36

    Selvfølgelig skal du fordømme en sådan rapport, det kan enhver sige sig selv, med din baggrund. Men at se problemet i sin virkelighed er nok svært for en religiøs person, de mange tilkendegivelser fra præster med messefald eller bare 2-4 deltagere i deres gudstjenester, giver trods alt en indikation om hvordan det står til med kristendommen i Danmark.
    Måske man til næste folketingsvalg skulle have en rubrik på valgseddelen: er du troende eller ikke troende kristen, muslim, buddhist, så vi for en gangs skyld kan få dette problem på plads, for at der stadig er 80 % kristne i befolkningen tror jeg ikke på, selvom det officielle medlemstal indikerer dette.
    Mange ser kun kirken som et serviceorgan i forbindelse med bryllup og begravelse.

  4. #4 by joen on 17. august 2012 - 15:29

    Den moderne populære definition af kristen er meget bred og allergisk overfor dogmer. Det kan være noget med at tro på værdien af gode gerninger, synes folkekirken er hyggelig og gøre sig forsigtige forestillinger om en rar Vorherre. Med så bred en definition vil procenten af kristne i Danmark være meget høj. Dem der erkender sig som ateister er fortsat en minoritet, såvel som den der bekender sig til den gammeldags dogmatisk religion, som ateismen står som anti tese til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: