Folkekirken og komparativ interplanetarisk religionsvidenskab

En professor i ”komparativ interplanetarisk religionsvidenskab” fra det ydre rum besøger i sit meget lange liv jorden fire gange for at studere den kristne religion i forskellige tidsperioder. Først kommer han til Jerusalem i år 37 og møder den jødekristne menighed, der fortsat følger love og regler i jødernes hellige skrifter og deltager i dyreofringer i templet. Næste gang professoren kommer på besøg er til kirkemødet i Nikæa i år 325, hvor deltagerne er meget optaget af metafysik og teologi og intenst diskuterer, om Jesus var af samme eller af lignende væsen som faderen. Tre hundrede år senere går turen til Irland, hvor han ved kysten  møder en flok munke, som står i vand til halsen og reciterer gammeltestamentlige salmer. I 1840 møder professoren op til et møde i Exeter Hall i London, hvor en gruppe kristne drøfter, hvordan kristendommen skal spredes i Afrika sammen med handel og civilisation, og derfor er optaget af at sende missionærer ud med bibler og bomuldsfrø. Samtidig drøfter de en henvendelse til den britiske regering for at få slavehandelen forbud. Professorens sidste feltstudie foregår i Lagos i 1980, hvor han deltager i en gudstjeneste i ”Cherubim and Seraphim”- kirken, der inviterer mennesker til at opleve Guds kraft, bl.a. i form af helbredelser, og hvor deltagerne modtager profetier.

Når denne professor i ”komparativ interplanetarisk religionsvidenskab” vender hjem til sit universitet i en fjern ende af universet og får analyseret sine data om religion fra jorden, mon han så vil konkludere, at det er den samme religion, han har mødt over ca 2000 år på forskellige dele af jordkloden, eller må han konstatere, at der dybest set er tale om forskellige religioner?

Jeg kom til at tænke på denne historie, som er fortalt af missionsteologen Andrew F. Walls i bogen ”The Missionary Movement in Christian History. Studies in the Transmission of Faith” (1996), da jeg læste Jens Ole Christensens klumme i dagens udgave af Kristeligt Dagblad ”Inden for og uden for bekendelsen”. Hvis førnævnte professor henlagde sine komparative studier i religionsvidenskab til den danske folkekirke i dag, så ville han støde på en række meget forskellige former for luthersk kirke og luthersk kristendom, der kunne få ham til at overveje, om det virkelig alt sammen kan høre til lutherske kirke og samme lutherske kristendom, eller der dybest set er tale om forskellige kirkeretninger?

Luthersk Missions generalsekretær rejser i sin klumme, spørgsmålet om, ikke folkekirkens bekendelser sætter grænser for, hvad der kan rummes inden for samme kirke? Andre har ud fra mangfoldigheden i folkekirken beskrevet folkekirken som en af de bredest favnende økumeniske bevægelser. Endelig er der dem, der antyder, at folkekirkens mangfoldighed er så grænseløs, så folkekirken er udtryk for et stort religionsmøde.

Måske ville det her være umagen værd at lytte til missionsteologen Andrew Walls bud på, hvilken konklusion professoren i i “komparativ interplanetarisk religionsvidenskab ville nå frem til. Midt i al den forvirrende mangfoldighed er det muligt at identificere en historisk forbindelse mellem de i øvrigt meget forskellige udgaver af kristendommen. Kristendommen spredte sig fra Jerusalem, over Nikæa, til Irland og videre til London og Lagos. Men der er også helt afgørende tegn på kontinuitet. Først og fremmest tilkender alle grupper ned gennem tiden personen Jesus Kristus en afgørende betydning. De henviser alle til de samme hellige skrifter. De bruger vand og brød og vin på en særlig måde. Alle ser sig selv i kontinuitet med det gamle Israel – og de ser alle sig selv som hørende til den samme bevægelse ned igennem tiden.

Det er måske værd at reflektere lidt over, mens vi venter på, at vi får besøg fra det ydre rum af en professor i ”komparativ interplanetarisk religionsvidenskab” og får hans analyse af de fænomener, han kan observere i forskellige dele af vor mangfoldige folkekirke.

Christiansfeld, fredag, den 26. oktober 2012
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 26. oktober 2012 - 21:10

    Kære Mogens.

    Hvis du med “Kristendommen spredte sig fra Jerusalem, over Nikæa, til Irland og videre til London og Lagos” mener, at det skete i den rækkefølge, så risikerer du at lægge dig ud med klodens 50 millioner irere og deres historieopfattelse 🙂

    Irland blev, og det vil enhver irer sværge på over en pint, først et kristent land, efter Skt. Patrick returnerede til øen fra sin families bopæl i England.

    Før da havde han tilbragt flere år som slave i Irland. Både hans far og farfar arbejdede begge for den kristne kirke i England, så England må have været kristent før Irland.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 26. oktober 2012 - 22:03

    @Svend Jespersen: Min pointe er ikke at angive præcist hvordan kristendommen spredte sig fra et område til det næste, men at kristendommen alle steder kan spore sine rødder helt tilbage til Jerusalem.
    Vh Mogens

  3. #3 by Ulla Thorup Nielsen on 27. oktober 2012 - 08:40

    Pointen kan eventuelt også bruges i løbende debatter og diskussioner om hvilke retninger folkekirken bør bevæge sig i, for forsat at være den samme kristne religion, ved at vurdere ”forkerte” og ”rigtige” retninger, ud fra spørgsmålet: Kan rødderne til Jerusalem stadig spores?

    De religiøse kerneværdier kan være svære at beskrive, men det her kan jo være en måde på det.

    Venlig hilsen Ulla…

  4. #4 by Svend Jespersen on 29. oktober 2012 - 21:28

    Vi har tilsyneladende begge mistolket den andens ord, så jeg vil tillade mig at gentage nogle ord, jeg har skrevet på en anden blog. Du skriver:

    “Først og fremmest tilkender alle grupper ned gennem tiden personen Jesus Kristus en afgørende betydning. De henviser alle til de samme hellige skrifter.”

    Hvis man skulle anvende henvisningen til en bestemt person og uændrede skrifter gennem tiderne, burde islam da stå endnu højere på en troværdighedsskala end kristendommen?

    Er det ikke snarere senere tiders menigheders tolkninger af den persons virke og skrifterne, som viser en religions sande natur?

  5. #5 by Mogens S. Mogensen on 31. oktober 2012 - 11:19

    @Svend Jespersen: Jeg taler ikke om større eller mindre troværdighed eller om forskellige tolkninger af den samme person og de samme skrifter, men om, at personen Jesus og skrifterne i sig selv udgør en kontinuitet i kirken/kirkerne gennem tiderne.
    Vh Mogens

  1. Samfundet på tværs…» Blog Archive » Sammenhængen mellem religiøse kerneværdier og historisk rod…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: