Muslimske og kristne ledere drøfter behovet for ny religionslovgivning

Da omkring 40 imamer, biskopper, præster og ledere for kristne og muslimske organisationer i går samledes til en dialog-konference i Brorsons Kirke på Nørrebro, var det ikke nogen stor nyhed – heldigvis. For det havde man gjort hvert eneste år lige siden 2006 – det år, som vi måske især husker for Muhammed-krisen. Det var netop Muhammed-kristen, der fik kristne og muslimske ledere til at sætte sig sammen og danne Kristent-Muslimsk Samtaleforum (KMS), hvis formål er “at fremme den fælles religionssamtale og værne om og bidrage til udviklingen af det danske samfund som et demokratisk og inkluderende samfund”.

En række vigtige temaer har gennem årene været drøftet i dette forum, fx religionsfrihed, religionskritik og teologisk uddannelse. Og i år var der sat fokus på et varmt, som var udsprunget af regeringens nedsættelse ang. en kirkeforfatning for folkekirken (jf. grundlovens par. 66), nemlig spørgsmålet om en eventuel religionslov, der ordner der ordner de andre trossamfunds forhold til stat og samfund (par 69).

Hvilke vilkår bør i fremtiden gælde for trossamfund i Danmark? Skal Danmark have en ny samlet religionslov? Formanden for Muslimernes Fællesråd, Asmat Mojadeddi, gav udgtryk for, at det  religiøse landskab i Danmark ændrer sig drastisk i disse år, og at der er stort behov for – i et forum som KMS – at forholde sig til de udfordringer, som det medfører. Professor Lisbet Christoffersen udfordrede trossamfundene til at drøfte disse spørgsmål internt og med hinanden for at klargøre deres positioner mht. regulering af trossamfundenes ydre forhold til staten og det omgivende samfund.

Der er nok at tage fat på i forbindelse med trossamfundenes forhold til staten. Det mest absurde pt. er, at flere af trossamfundenes forhold henhører under ”Ankestyrelsen”, som er en styrelsen under Social- og Integrationsministeriet, og som fungerer som landets øverste klageinstans på velfærdsområdet. Det er således Familieretsafdelingen i Ankestyrelsen, der afgør, hvilke trossamfund der kan godkendes og hvilke præster, der kan tildeles vielsesmyndighed, og retten til skattefradrag for gaver knyttes til denne status. Dybest set er det ydmygende, at trossamfundenes forhold henhører under en ankestyrelse under et ministerium, som tager sig af sociale tilfælde og integrationsspørgsmål!

Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift gav på konferencen udtryk for, at ”Religionsfrihed er det fælles hus vi bor i. Åbenhed og gennemskuelighed er nødvendig for trossamfund i en moderne verden. Men lige så vigtigt er det, at trossamfundene mærker en respekt fra statens side, og at staten derfor med sin lovgivning sikrer trossamfundenes ret til at udtrykke og udøve deres bekendelse.”

I pressemeddelelsen, der blev vedtaget ved afslutningen af konferencen, siges det, at debatten viste, ”at der var enighed blandt de muslimske deltagere om behovet for en religionslovgivning, som indebærer en anerkendelse af islam og statslig opkrævning af medlemsbidrag, uden at de muslimske trossamfund dermed mister deres uafhængighed.”

Konferencen var et godt udtryk for det, som er de erklærede mål for Kristent-Muslimsk Samtaleforum, nemlig, ”at etablere kommunikationskanaler, netværk og relationer, præget af tillid og åbenhed mellem kristne og muslimske ledere  at identificere, analysere og bearbejde spændingsfyldte problemstillinger, og at tage initiativer, hvor kristne og muslimer i fællesskab kan bidrage til samfundets positive udvikling”.

Christiansfeld, søndag, den 18. november 2012
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Karen E. Hansen on 21. november 2012 - 10:43

    Uzay Kertenkelesi skriver på sin blog om samme møde, at deltagerne var så inderligt enige, at der næppe var tale om diskussion i “summegrupperne”!
    Denne rørende enighed er det, der bekymrer mig mest.
    At gå fra at opfatte religionsfrihed som en frihed for personer til at være krav om juridisk lighed mellem religiøse institutioner er et skridt, som man skulle tro kaldte på mere eftertanke.
    Ordet “afvigende” skal udryddes, men det betyder jo også, at det samspil mellem den kristne kirke og samfundet, som har 12 til 14 århundreder bag sig i det danske område nu skal underkendes sprogligt til fordel for en “fuldstændig ligestilling” af enhver religiøs institution i Danmark. Uden at bekymre sig det mindste om, at ligestilling af institutioner kan betyde en umulig ideologisk ligestilling af grundlæggende forskellige syn på samfundsindretning og menneskers forhold.
    Er der ingen, som overvejer, at denne “ligestilling” vil kunne underminere den personlige trosfrihed, hvis/når det religiøse samfund ikke anerkender den?
    Er der ingen af deltagerne i disse møder, som overvejer, hvor denne jura fører hen: “den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten” i den danske grundlov skal erstattes af: “sharia lægges til grund for dansk lovgivning på helt samme måde som den kristne og humanistiske tradition”?? Ligestilling. Ikke noget “afvigende” der.
    Selvfølgelig kan man drømme om, at hvis loven gør islamiske trossamfund til ikke-afvigende i dansk kultur, så vil islam i Danmark (uden nogen nær tilknytning til den islamiske verden i øvrigt??) bare blive en støtte for den personlige frihed, trosfrihed, ytringsfrihed o.s.v.
    Specielt når alle accepterer, at der naturligvis ikke kan være nogen form for egentlig kritik af islams doktriner.
    Men kræver det ikke, at man lukker øjnene fuldstændigt for sammenhængen mellem jura og islamisk magt?
    Og for virkeligheden?

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 21. november 2012 - 15:35

    @Karen E- Hansen: For god ordens skyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at den konference, som Uzay Kertenskelsi omtaler, er en studiedag, som blev afholdt i Alexandersalen på Københavns Universitet om fredagen, altså dagen før KMS-konferencen for kristne og muslimske ledere blev afholdt i Brorsons Kirke. Men jo, jeg var med begge dage.
    Efter hvert foredrag var der nogle minutters summegruppemøde, hvor deltagerne sammen kunne overveje, hvilke spørgsmål de måtte ønske at stille til oplægsholderne. Tanken var ikke, at man på de få minutter skulle engagere sig i en dybere drøftelse af problemstillingerne mhp at søge enighed eller afdække uenighed.
    I plenumdiskussionen var der bestemt ikke enighed, men uenigheden gik på kryds og tværs mellem muslimer og kristne.
    Det, der måske var enighed om, at der nu pga af den religiøse demografi i Danmark, måske var behov for at overveje at opfylde grundlovens løfteparagraf (69) om at de fra folkekirken afvigende trossamfund må ordnes ved lov. Men hvilken lov var der nu ikke nogen enighed om.
    Venlig hilsen
    Mogens

  3. #3 by Karen E. Hansen on 21. november 2012 - 17:33

    Mogens Mogensen!
    Tak for svaret – men det beroliger mig nu ikke rigtigt.
    Forskellen på den personlige trosfrihed og så den ligestillingsideologi, som her ønskes brugt til en kulturel parallellisering af grundlæggende forskellige syn på samfundet, er tydelig. Men det oplæg, som de “enige kristne og muslimske ledere” giver Folketinget, udtrykker, så vidt jeg forstod, at ordet “afvigende trossamfund” er diskriminerende og i vejen for den anerkendelse og respekt, som først og fremmest de islamiske trossamfund ønsker sig.
    Altså er en juridisk sprogændring ønskelig, som bereder vejen for at få den evangelisk-lutherske folkekirke ud af grundloven til fordel for en “anerkendelse” af islam som “ligestillet”? Er det hvad konferencen anbefaler?
    Islam er både religion og politik. Der er endnu ikke set historiske eksempler på, at islam frivilligt kan give afkald den absolutte juridiske og politiske magt i et samfund. (Tyrkiets militær har været garanten, men det rulles nu tilbage).
    Den ubekymrede dialog, hvor kristne til stadighed (og tilsyneladende meget villigt) trækker sig ud af ansvaret for samfundets grundstruktur for så tolerant og ligestillings-minded at gøre mere og mere plads til religiøse områder, hvor dansk (verdslig) lov modsiges grundlæggende er smertelig at være vidne til, vil jeg sige.
    Og mange drager deraf den slutning, at den danske folkekirke ikke har noget egentlig at indvende mod islamisk teologi og samfundsorden.
    Er der ikke et ansvar for at gøre det?

  4. #4 by Mogens S. Mogensen on 22. november 2012 - 13:07

    @Karen E. Hansen: Der var bestemt ikke enighed om alt, hverken på studiedagen eller på konferencen. Det, som mange nok var enige om, var at udviklingen i den religiøse demografi gjorde det nu mere påkrævet at kigge på religionslovgivningen og overveje om grundlovens løfteparagraf (par 69) nu burde indfries -især efter at man nu måske er begyndt at se på den første løfteparagraf (par 66) om en forfatning for folkekirken. Der var ingen stærke røster – og da slet ikke fra muslimer – om at folkekirken skulle fratages nogle af sine rettigheder, men at der skulle ses på, hvordan de andre religionssamfund blev behandlet lovgivningsmæssigt. Repræsentanter for de to muslimske paraplyorganisationer var enige om ønsket om, at “de fra folkekirken afvigende trossamfund” skulle have mulighed for at få opkrævet en kirke/moske-skat på linje med folkekirken, samtidig med at de så fik frataget fradragsretten for gaver til samme trossamfund. Blandt de ikke-folkekirkelige trossamfund var der ikke enighed om dette. Katolikkerne var for, og fx baptisterne var imod. Konferencen som sådan traf ingen beslutning om at anbefale dette eller hint. Jeg var ikke vidne til nogen ubekymret dialog, hvor kristne trækker sig ud af ansvaret for samfundets grundstruktur, og jeg var heller ikke vidne til at nogen ønskede at ændre den gældende demokratiske samfundsorden. Jeg hørte heller ingen kristne erklære deres enighed i islamisk teologi og den samfundsorden, som forefindes i forskellige muslimske samfund. Men her var temaet meget grundlovsfikseret, nemlig en evt opfyldelse af en af grundlovens paragraffer.
    Vh Mogens

  5. #5 by Karen E. Hansen on 22. november 2012 - 13:40

    Tak!
    Jeg så af Uzay Kertenkelesis blog, at du havde givet ham en anledning til eftertanke med bemærkningen om ikke bare statens, men de ‘afvigende’ trossamfunds ansvar for trosfriheden…
    Dog i sin tekst kalder han det religionsfrihed!
    Vh
    Karen

    • #6 by Mogens S. Mogensen on 23. november 2012 - 22:30

      @Karen E. Hansen: Ja, det er rigtigt. Jeg vendte studiedagens tema på hovedet. Temaet var “Staten – garant eller trussel for trossamfundenes frihed” – som je er et vigtigt tema. Men jeg udfordrede til sidst trossamfundene med spørgsmålet, om de var en garant eller trussel mod trosfriheden i samfundet? Tanken var, at hvis trossamfundene med troværdighed og legitimitet skulle holde staten fast på den ansvar for trossamfundenes frihed, så måtte de selv feje for egen dør og sørge for, at de selv værnede om alle menneskers tros- og religionsfrihed. Der var heldigvis både en kristen og en muslimsk oplægsholder, som selv havde tangeret dette selvkritiske emne.
      Vh Mogens

  6. #7 by Svend Jespersen on 22. november 2012 - 21:48

    Hvorfor viger så mange tilsyneladende uden om det centrale emne i debatter med muslimer som katten om den varme grød?

    Når muslimske debattører i fora som KMS taler om “lovgivning”, “ligestilling”, “retfærdighed”, “anerkendelse”, “demokrati”, så drejer det sig reelt kun om, at muslimer ønsker sharia anerkendt som lovgivning på lige fod med den eksisterende lovgivning i Danmark.

    De fleste muslimske debattører har accepteret, at brugen af ordet “sharia” i frie, sekulære og liberale demokratier uvægerligt fører til negative associationer hos de fleste, ofte endda også hos muslimer, så alle mulige former for krumspring kommer i brug for at undgå det. Når imamer og muslimske debattører tvinges til at tage s-ordet i deres mund, bliver det med næsten usvigelig sikkerhed brugt til at berette om, hvordan sharia så sandelig også er i fuld overensstemmelse med principperne i FN’s erklæring om de universelle menneskerettigheder.

    De fleste muslimske lande, med nogle få undtagelser, har erkendt, at de islamiske principper for “retfærdighed” via implementering af 100% sharia ikke duer som lovgivning, hvis man ønsker at undgå stridigheder baseret på forskellige tolkninger af de hellige tekster, og baserer i stedet det meste af deres juridiske tekster på principper fra vestlig lovgivning.

    I stedet for helt at opgive sharia som det mest retfærdige lovgrundlag for “alle mennesker til alle tider”, har man gennem de seneste år set mange muslimske lærde og debattører kaste sig over emnet “Family Law”, dvs. den form for jura, som beskæftiger sig med ægteskab, skilsmisse, arveregler, mandens vs. kvindens rettigheder og pligter, børns stilling, medgift (mahr/sadiq), og meget andet.

    Hvad disse imamer og debattører desværre (eller måske snarere: naturligvis) ikke oplyser nogen om, er at selv i muslimske lande resulterer debatten om “Famili Law” i store, interne stridigheder. Problemet er, at reglerne ikke er ens på tværs af de religiøse skel mellem sunnier, shiaer eller endda inden for andre tolkninger inden for den samme gren af islam.

    Og hvis muslimernes sharia skal ligestilles med dansk lovgivning, så skal den jødiske Halakha selvfølgelig have samme status. Eller …?

    Det antydes et par steder i de tekster, jeg har læst, at muslimerne bør komme med nogle forslag til de ændringer, de ønsker for at opnå respekt, ligestilling og retfærdighed i Danmark. Den katolske kirke i Danmark har ifølge hjemmesiden katolsk.dk “…officielt fremsat ønske om en ordning, der indebærer, at katolikkers betaling af kirkeskat til Den katolske Kirke kommer til at foregå på en måde, der overordnet svarer til, hvad der er tilfældet for medlemmerne af Den danske Folkekirke,…”

    Bed muslimerne om at fremsætte et lignende forslag. Min erfaring siger mig, at muslimerne vil komme til at bruge meget lang tid på at blive enige om, hvilken lovskole der skal danne grundlag for beregningerne af skatteprocenten. Det kan f.eks. være, om renter skal medtages eller fradrages, om der skal skelnes mellem haram og halal transaktioner, og hvordan beløbet skal fordeles.

    • #8 by Mogens S. Mogensen on 23. november 2012 - 22:35

      @Svend Jespersen: På den studiedag og den konference jeg deltog i, var der ikke nogen varm grød, og derfor heller ikke nogle katte, som gik rundt om nogen varm grød. Der var ingen, som der tog afstand fra den eksisterende grundlovsfæstede demokratiske orden, men tværtimod var emnet, hvordan man kunne realisere en af grundlovens løfteparagraffer.
      Vh Mogens

  7. #9 by Svend Jespersen on 24. november 2012 - 11:59

    @ Mogens S. Mogensen.

    Jamen, det lyder da godt, hvis vi kan tage det som udtryk for, at ingen af de muslimske deltagere er interesserede i at oprette muslimske voldgiftsretter herhjemme med de engelske Muslim Arbitration Tribunals som forbilleder.

    http://www.dailymail.co.uk/news/article-1055764/Islamic-sharia-courts-Britain-legally-binding.html

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: