Ondsindet bagtalelse af imam Naveed Baig spøger igen

”22/7 benyttede Jyllands-Posten sin ytringsfrihed til at hænge en af de mest moderate og dialogaktive unge muslimer i Danmark, imam Naveed Baig, ud på forsiden af avisen ved hjælp af bevidst manipulation under overskriften “Afsløret på video: Imam opfordrede til drab.” For 12 år siden oversatte han nemlig på et møde en tale af en gæste-imam fra Pakistan, der om ulydige muslimer sagde, at »Hvis man ikke beder om tilgivelse eller lærer af sine fejl, har man ret til at dræbe ham.« Jyllands-Postens journalist var blevet gjort bekendt med, at der var tale om ren tolkevirksomhed for 12 år siden, og at Naveed, der er medstifter af Muslimer i Dialog, aldrig er gået ind for drab på ulydige muslimer. Alligevel sværtes han i en stort anlagt artikel til som farlig ekstremist. Vi i folkekirken (og det er mange), der kender Naveed fra hans omsorgs- og dialogarbejde, må tage os til hovedet, da vi ved, at han står for præcis det modsatte af denne fremstilling.” – Sådan skrev jeg sammen med 14 andre personer med godt kendskab til Naveed Baig i et læserbrev, som blev optrykt i Jyllands-Posten den 17. august 2006 i et forsøg på at mane en decideret ondsindet bagtalelse af en ung muslimsk leder i jorden.

I går godt 6 år senere dukker den samme ondsindede bagtalelse igen op i Jyllands-Posten, i en artikel af Axel Pihl Andersen under overskriften ”S-politiker kritiserer valg af imam til nytårsgudstjeneste”. Anledningen er, at der i forlængelse af  DRs traditionelle nytårsgudstjeneste i aften bringes hilsner fra tre af de store verdensreligioner, islam, jødedommen og buddhismen, og at den muslimske nytårshilsen overbringes af hospitalsimam Naveed Baig. Det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Lars Aslan Rasmussen, harcelerer over valget af Naveed Baig. ”Naveed Baig er et dårligt forbillede for unge mennesker i København og har tidligere været med til at formidle dødstrusler videre mod folk, der er ulydige muslimer …. Det er utroligt og meget uheldigt, at han får lov til at optræde. Hvorfor finder man ikke en imam med en mere uplettet fortid? Han har ikke noget med mangfoldighed at gøre”. Og som begrundelse for sin kritik af, at DR har valgt Naveed Baig henviser han så, til den samme historie om Naveed Baigs ekstremistiske holdninger som Jyllands-Posten bragte i 2006, en historie, som er lige så usand i dag, som den var for for seks år siden.

Det tjener Jyllands-Posten til ære, at avisen trods alt har taget ved lære af sin journalistisk set meget pinlige brøler i 2006 og denne gang lader Naveed Baig komme til orde for at mane rygtet om hans ekstremistiske holdninger i jorden, lige som arrangøren af DR gudstjenesten Flemming Pless får lov til at sige god for Naveed Baig. Men det er dybt pinligt for det socialdemokratiske byrådsmedlem Lars Aslan Rasmussen og dermed for hele den socialdemokratiske byrådsgruppe, at han ikke sætter sig ordentligt ind i sagerne, men tillader sig at re-lancere denne ondsindede bagtalelse, som ellers var blevet manet i jorden for 6 år siden.

For seks år siden kom Jyllands-Posten med noget, der må tolkes som en beklagelse af deres ubegrundede tilsvining af Naveed Baig. Men hvad sker der nu? Socialdemokratiet er ikke kendt som noget populistisk parti, hverken i borgerrepræsentationen, hvor de har overborgmesterposten, eller på Christiansborg, hvor det er det ledende regeringsparti. Derfor må vi naturligvis forvente, at andre socialdemokrater klart og tydeligt tager afstand fra Lars Aslan Rasmussens karaktermord på et ledende medlem af den muslimske befolkningsgruppe i Danmark – og at Lars Aslan Rasmussen også selv kryber til tasterne og kommer med den undskyldning, som han skylder Naveed Baig.

Christiansfeld, nytårsaftensdag, 2013
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Karen E. Hansen on 1. januar 2013 - 02:28

    Hvorfor mon min kommentar ikke vil gå igennem?

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 1. januar 2013 - 12:19

    @Karen E. Hansen: Det lyder mystisk. Prøv endelig igen!
    Vh Mogens

  3. #3 by Karen E. Hansen on 1. januar 2013 - 14:27

    Nej – efter flere forsøg opgiver jeg!

    Men hvis denne går igennem, hvorfor så?

  4. #4 by Karen E. Hansen on 1. januar 2013 - 14:32

    Nej…
    Har du et filter på?

    Jeg synes ellers, at jeg udtrykker mig både høfligt og pænt
    … om tillid
    og om en god gudstjeneste i nat
    mest pg.a. biskop Skov-Jacobsens prædiken
    Godt nyt år!

  5. #5 by Karen E. Hansen on 1. januar 2013 - 15:14

    Aha – det er vist længden, der gør det!

    Provokeredes af vreden i forsvaret for imam Naveed Baig.
    Bemærkede i nat, at det var buddhisten og ikke han, som talte om at begynde med sig selv!
    Så at Melchior tog têten. Lænede sig op ad århundreders jødisk tilstedeværelse i DK.
    Tillid bygges op – er ikke et krav, man bare kan stille til andre.
    Undredes over, hvorfor det er godt, at en muslim er moderat – når nu al frygt for islam er islamofobi?
    Godt at den aktuelle, voldelige kristianofobi ikke blev nævnt…
    Men hvordan kan trosfrihed forsvares uden åben modsigelse af sharia?
    Og kan en imam gøre det?
    Glædede mig over citatet: “Jesus ikke Cæsar” (Václav Havel)
    KEH

    • #6 by Mogens S. Mogensen on 1. januar 2013 - 19:22

      @Karen E. Hansen:
      Nej, jeg har ikke sat noget filter ind. Hvis du vil sende mig hele dit lange indlæg (til: mogensen@intercultural.dk), vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for at få det lagt ind, og også forhøre mig hos KD om nødvendigt.
      Venlig hilsen
      Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: