Ransagning af migrantkirke – ret og rimelighed

På en given søndag er omkring halvdelen af kirkegængerne i København mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk. I søndags var nogle af dem samlet til gudstjeneste i den internationale kirke på Amagerbrogade i København, The Redeemed Christian Church of God. Som mange andre steder i verden var der forud, som optakt til eller som en del af selve gudstjenesten undervisning i den kristne tro (søndagsskole). Midt under det hele dukkede fem civilklæde betjente pludselig op for at se identifikationspapirer på alle i menigheden. Udgangene blev blokeret og betjentene tog med deres mobiltelefoner billeder af pas. Menighedens medlemmer blev chokerede over at noget sådant kunne ske i en kirke til en gudstjeneste. De følte sig ydmygede og mistænkeliggjort, og børn begyndte at græde (Kilde: BT 31/12/12: ”Måtte udskyde gudstjeneste: Betjente gennemsøgte kirke på Amager”)

Hvad foregik der egentlig? Var der fare for et terrorangreb eller en anden alvorlig trussel mod det danske samfund, siden politiet følte det nødvendigt at udsætte kirkegængerne for en sådan voldsom og grænseoverskridende behandling? Nej, det var en ganske almindelig aktion udført at udlændingekontrolgruppen ved Københavns Politi, fortæller gruppens leder, vicepolitikommissær Kjeld Farcinsen. Baggrunden var, at politiet havde mistanke om, at der kom illegale indvandrere på denne adresse. Ifl. vicepolitikommissæren var det en aktion, som han ”ikke kan sætte en finger på” (Kilde BT 31/12/12: “Politichef: Det var helt efter bogen“)

Men er en sådan adfærd fra politiets side ”lige efter bogen”? Illegale indvandrere er i sagens natur illegale, og det er politiets opgave at sørge for, at indvandrere, der ikke efter dansk og international lov, har ret til at opholde sig her i landet bliver udvist. Ingen tvivl om det. Kirken er heller ikke nogen helle, hvor illegale indvandrere kan gemme sig for politiet, lige som de heller ikke kan gemme sig i en privat bolig. Men i udgangspunktet kræver en ransagning en dommerkendelse, som også nogle af kirkegængerne gør opmærksom på: ”Vi er veluddannede folk, der godt ved, at vi skal bede om at se en ransagningskendelse, når de kommer ind på vores område. Sådan er loven i hvert fald i det meste af verden, så jeg troede også, det var sådan i Danmark. …Når vi går på gaden, må vi forvente, at vi kan komme ud for at skulle vise vores papirer til politiet. Men ikke inde i kirken.”

If. retsplejelovens par. 793 stk. 2 er ”Undersøgelser af lokaliteter og genstande, som er frit tilgængelige for politiet, .. ikke omfattet af reglerne”, nemlig kravet om en forudgående dommerkendelse. Men spørgsmålet er, om det virkelige kan og skal være sådan, at politiet uden videre kan gå ind i enhver kirke, enhver restaurant, ethvert politisk partis mødelokale osv og foretage en ransagning? Hvis det er gældende lov, så er der behov for en debat, om ikke denne lov skal præciseres for ikke at ende i en glidebane, der bringer os på niveau med stater, som vi nødigt vil sammenlignes med.

Når det drejer sig om ransagninger af private hjem, gælder der et princip om proportionalitet. Her gælder det, at ”Ransagning må ikke foretages, såfremt det efter undersøgelsens formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som undersøgelsen må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb” (Par 797). Det måtte forventes, at politiet også anvender princippet om proportionalitet ved de øvrige ransagninger, men her tyder det på, at politiet har mistet sin proportionssans. Hvis ikke politiet af sig selv følger princippet om proportionalitet i sager, der ikke er omfattet af privatlivets fred, så bure det måske præciseres i loven.

Dybest set handler det nok også om elementær anstændighed og værdig opførsel fra politiets side. Og noget tyder på, at den gode politikommissær godt er klar over, hvordan politiet burde have opført sig. Han understreger, ”at vi ikke vidste, at det var en kirke, og at der ikke var nogen kirkelig handling i gang, da vi kom derud. Var der det, så havde vi ventet.” Men de fandt vel hurtigt ud af, at det var en kirke, de var kommet til, og at det var en kirkelig handling, der var i gang. Og alligevel fremturede de med deres grænseoverskridende adfærd. Det tjener ikke det danske politi til ære.

Det kan godt være, at politiet juridisk set har ret til at foretage en sådan ransagning af en migrantkirke i deres bestræbelser for at finde illegale indvandrere, men det er i hvert fald ikke rimeligt, at udsætte kirkegængere – uanset om de er gammel- eller nydanskere –  for en sådan uværdig behandling. Og denne adfærd er heller ikke med til at styrke den respekt, der nødvendigvis må stå omkring politiets vigtige arbejde i det danske samfund.

Christiansfeld, onsdag, den 2. januar 2012
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: