Da Buddha blev en kristen helgen

Buddhismen er en missionerende religion ligesom fx kristendommen og islam. Buddhismen opstod i Nordindien, men blev hurtigt spredt mod øst til Indokina, Kina, Korea og Japan og til andre dele af Asien. Den indiske konge Asoka, der levede et par hundrede år efter Buddha, sendte også missionærer mod vest til alle dele af den hellenistiske verden, til Athen, Antiokia, Alexandria og Kyrene. Der er fundet buddhistiske gravsten i Alexandria, og Clemens af Alexandria (2. årh. e. Kr.) anerkendte buddhismens indflydelse på græsk filosofi, men buddhismen vandt ikke for alvor indpas i vesten.

Og dog! Legenden om Buddha har i den grad fanget folk interesse i vesten, at den er blevet genfortalt igen og igen i mange kulturelle sammenhænge.

En af middelalderens mest populære helgenlegender handler om den indiske prins Josaphat. Engang levede der en mægtig og tapper konge i Indien. Hans navnvar Abenner. Da han omsider fik en søn, der fik navnet Josahpat, forudsagde kaldæiske astrologer, at prinsen ville vokse op og blive kristen, og at han ville opgive tronen til fordel for et liv som en hellig mand. Det gjorde kongen meget bekymret, og derfor befalede han, at den kristne religion, som havde gjort store fremskridt, siden apostelen Skt. Thomas havde bragt den til Indien, skulle forbydes i hele kongeriget.

Kongen byggede et fornemt palads, hvor prinsen skulle bo, og hvor alle hans tjenere skulle unge og sunde mænd. Fremmede fik ikke adgang til slottet, og prinsen skulle holdes uvidende om menneskehedens sorger og lidelser, såsom fattigdom, sygdom, alderdom og død. Kongen forsynede ham med al tænkelig luksus, så han aldrig ville få lyst til at komme i kontakt med verden udenfor. Der skulle ikke være noget som helst, der kunne få ham til at tænke på døden og livet efter døden, og han skulle heller ikke have mulighed for at høre om Kristus og hans religion.

Prinsen bad imidlertid igen og igen indtrængende sin far om lov til at bevæge uden for paladset, og faderen gav ham til sidst tilladelse til det, men forsøgte at holde alt, der kunne minde ham om verdens lidelser, ude af syne. Alligevel skete der det, at prinsen tilfældigvis mødte en spedalsk og en blind, der fortæller ham at det er sådanne lidelser mennesker er udsatte for. Sønnen vender derfor hjem dybt deprimeret hjem. Næste dag mødte han en gammel mand, og for første gang hørte han om døden, og fik at vide, at intet menneske kan undgå døden. Prinsen vendte hjem i dybe tanker om døden og det der skal ske efter døden. Næste dag igen mødte prinsen imidlertid en kristen eremit fra Sinear, ved navn Barlaam, der fortalte ham om Kristus og livet som munk. Da prinsen blev grebet af kristendommen, blev kongen meget foruroliget og forsøgte med alle midler at rokke ved hans nye tro. Bl.a. erstattede han de unge mænd, der prinsens tjenere, med forførende piger. Men prinsen modstod fristelsen gennem bøn. Kongen endte med at acceptere sønnens nye tro og delte regeringsmagten med ham. Siden gik kongen selv over til kristendommen overlog kongeriget til sønnen, der et par år senere abdicerede og opsøgte den kristne eremit Barlaam.

Hvis man kender legenden om, hvordan den unge prins Siddhartha Gautama blev “oplyst” og blev til Buddha, kan man ikke undgå at blivet slået af alle de mange ligheder, og alle forskere – og også den katolske kirke – er i dag enige om, at legenden om Barlaam og Josaphat er en kristianiseret udgave af legenden om Buddha.

Navnet på prinsen, Josaphat, kan lingvistisk spores tilbage til Bodhisattva gennem en lang række tekster. Dette sanskrit-ord gik over til persisk som Bodslav og videre til arabisk som Budhasaf eller Yudasaf og derfra igen over Iodasaph på georgisk til Iosaph på græsk og Josaphat på latin. Både den katolske og den ortodokse kirke anerkender Josaphat som helgen. Josaphats navn stod opført i et katalog over helgener fra 1380, og paven autoriserede i slutningen af det 16. Årh. et Martyrologium, som inkluderede Josaphat/ Buddha. Festdagen for helgenen Josaphat/Buddha er den 27. november.

Vesten blev ikke buddhistisk, men Buddha blev – hvor utroligt det end lyder –  en helgen i kirken i vesten.

Bo Phut, Koh Samui, Thailand, mandag, den 4. februar 2013
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: