Var det Buddhas visdomstand?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det krævede nogen overvindelse for mig at opsøge Dalada Maligawa-templet, der er bygget i forbindelse med det gamle kongepalads i Kandy. I dette tempel findes et helt specielt relikvie, nemlig en af Buddhas tænder. Og blot tanken om, at Buddha har fået denne tand trukket ud, får det til at gøre ondt helt ned i rødderne på de tænder, jeg har tilbage. Det vækker traumatiske mindelser til live om tandlægebesøg, især besøg hos min barndoms tandlæge, der desværre var blevet tandlæge og ikke jord- og betonarbejder.

Men jeg bed tænderne sammen, overvandt min fobi og stillede mig op i køen sammen med flere hundrede andre og havde derfor god tid til at overveje den forestående oplevelse. Hvilken af Buddhas tænder mon der var tale om? Det ville give god mening, hvis det var en af hans visdomstænder, da visdom spiller en helt afgørende rolle i buddhismen. Og hvem kunne ikke have brug for lidt mere visdom, fx visdom til en gang imellem at holde tand for tunge.

Omsider blev det min tur til at se tanden, men nej, selve tanden fik jeg ikke at se, kun den hellige hal, hvor tanden var godt gemt for vore nysgerrige blikke. I stedet gik jeg hjem for at søge oplysning i alle tilgængelige kilder om Buddhas tand.

Det viste sig, at Buddha ifølge traditionen havde 40 tænder. Men på de billeder eller figurer jeg havde set af Buddha – og det var efterhånden et næsten uendeligt antal –  smilede han ganske vist, men han viste aldrig tænder. Men 40 tænder, det var dog en ordentlig mundfuld. Underligt, tænkte jeg. Jeg gik ud på badeværelset, lukkede munden op og sagde AH, kiggede mig i spejlet og begyndte at tælle mine tænder. Det var hurtigt overstået, men selv med de manglende tænder, inklusive fire visdomstænder, som også var blevet hevet ud, havde jeg aldrig haft mere end 32 tænder. Men der er vel også forskel på folk. 

Mine kilder afslørede imidlertid – til min store overraskelse og skuffelse – at det slet ikke var en visdomstand, der var i templet, men hjørnetanden fra venstre overmund.

Til min lettelse fandt jeg ud af, at Buddha ikke havde været udsat for en lidelse at få tanden trukket ud, men at munken Kema, efter at Buddha var død og brændt, havde fundet den i asken og givet den til kongen.

Efterhånden opstod den tro, at den, der besad denne hellige tand, havde en guddommelig ret til at regere landet. Og så kom der – om man så må sige – blod på tanden. Flere krige blev udkæmpet på grund af tanden, der  – for at gøre en lang og pinefuld historie kort – efter mange hundrede år endte hos en konge over Sri Lanka.

Og derfor ligger Buddhas tand den dag i dag i et tempel i det gamle kongepalads i Kandy. Det tror jeg i hvert fald, at den gør, men jeg ved det ikke, for jeg har jo hverken set eller rørt ved tanden. Men spørgsmålet er også, om det overhovedet ville give nogen mening på denne måde at føle Buddha på tænderne?

Kandy, Sri Lanke, tirsdag, den 12. februar 2013

Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: