Fra buddhistisk modernisme til post-modernisme

David L. McMahans godt et år gamle bog ”The Making of Buddhist Modernism” er en meget oplysende og tankevækkende bog om, hvordan Asiens klassiske buddhismes møde med vestens modernitet førte til udviklingen af, hvad han kalder en ”buddhistisk modernisme”. Der er tale om en slags kreolisering, hvor vokabularet ganske vist er klart buddhistisk – og hvor vi møder mange af de klassiske buddhistiske termer – men hvor grammatikken er den vestlige modernitet, dvs. at de budhistiske begreber gennemgår en radikal omtolkning i lyset af moderniteten. De klassiske asiatiske former for buddhisme har egentlig ikke vundet indpas i versten – kun i form af buddhistiske migrantsamfund, men denne nytolkning af buddhismen vinder i disse år rigtig mange tilhængere i vesten, også i Danmark.

For at vinde indpas i vesten – og globalt – har buddhismen måtte tilpasse sig modernitetens vigtigste diskurser, som fx en vestlig teisme i protestantisk udformning, en videnskabelig rationalisme og romantikken, så man ligefrem har talt om ”protestantisk buddhisme”, ”videnskabelig buddhisme” og ”romantisk buddhisme”. Denne tilpasning er sket gennem en aftraditionalisering , en afmytologisering og en psykologisering af buddhismen.

Mens jeg læste McMahans spændende – og velunderbyggede – analyser om buddhismens møde med moderniteten, kom jeg til at overveje, om ikke overgangen fra modernisme til postmodernisme ændrer billedet af den globale udvikling af buddhismen. Af uransagelige årsager har McMahans bog, som endda er udgivet på det anerkendte forlag Oxford University Press, ikke nogen indholdsfortegnelse, og derfor blev jeg først sent i læsningen af bogen opmærksom på, at McMahan netop havde skrevet et afsluttende kapitel med titlen ”From Modern to Postmodern”.

Her peger McMahan på, at der i disse år – sideløbende med den fortsatte aftraditionisering af buddhismen i mange sammenhænge – sker en retraditionalisering af den globale buddhisme, som han kalder buddhistisk modernisme. Det er naturligvis ikke bare en tilbagevenden til den traditionelle buddhisme, hvor traditioner var det givne, det selvfølgelige, men der er tale om en retraditionalisering, forstået som et bevidst tilvalg eller en bevidst tislutning til bestemte traditioner i bestræbelsen på at rekronstruere mere otodokse former for buddhisme. Og i mange tilfælde vælger man ikke hele traditionen til, men foretager sit eget udvalg, som passer til den postmoderne kultur, man er en del af.

I det hele taget indebærer denne moderne form for global buddhismes møde med postmoderninteten, at der udvikler sig en meget stor mangfoldighed mht. buddhisme-tolkninger og praksisser. I vesten har der indtil for nylig ikke været mange kontakter mellem de traditionelle buddhistisme migrantsamfund i vesten og disse moderne globale buddhister, hvoraf mange var konvertitter. Men det ændrer sig også i disse år, og skaber nye tolkninger af buddhismen. Mens den buddhistiske modernisme holdt sig på lang afstand af de forskellige lokale former for folkebuddhisme, udvikler der sig i disse år også en slags global folke-buddhisme, som også får tilhængere i vesten.

En af de – efter min mening – mest interessante former for buddhisme, som udvikler sig i disse år, er en bevægelse, som Thich Nhat Hanh har givet navnet ”engaged Buddhism”, altså en socialt engageret buddhisme, der ikke kun ser lidelse, som den enkeltes ansvar, men også fokuserer på den samfundsskabte lidelse. En buddhisme, der kun handler om i en verden fyldt med lidelse og uretfærdighed at finde personlig trøst eller befrielse, er efter deres mening intet værd, og derfor engagerer disse buddhister sig i kamp mod militarisme, racisme, fattigdom og for retfærdighed og økologisk bæredygtighed. Det er interessant, at disse socialt engagerede buddhister undertiden kobler deres sociale engagement med praktiseringen af mindfulness. Den ganske almindelige hverdagshandling, som det at spise er, bliver for dem en anledning til at blive bevidste om de mennesker, som dør af sult hver dag, eller som ikke har råd til at spise de dyre former for mad, som eksporteres fra deres lande til rige lande. På samme måde fokuserer de på at kultivere den indre fred i bevidstheden som en vigtig forberedelse til at bringe fred til verden.’

I en globaliseret verden vil møderne mellem øst og vest helt sikkert blive intensiveret i de kommende år, også på det religiøse område. Og det er umuligt at forudsige, hvilke konsekvenser det vil få. I praksis har det været vestens modernitet, som i de sidste 150 år har sat rammerne for buddhismens udfoldelse på det globale plan. Spørgsmålet er, om buddhismen i den kommende tid også for alvor vil begynde at udfordre vesten på det kulturelle og religiøse område.

I luftrummet mellem Østen og Vesten, tirsdag, den 19. februar 2013

Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Læst og påskrevet i 2013 | Mogens S. Mogensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: