Lad os diskutere Lars Hedegaards ekstreme holdninger – og ikke interviewformen

”Tirsdag 5. februar forsøgte en attentatmand, forklædt som postbud, at myrde Lars Hedegaard. Det mislykkedes.” Sådan skrev Søren Krarup i Berlingske Tidende den 18. marts. Og det er en præcis beskrivelse af den frygtelige oplevelse, som Trykkefrihedsselskabets formand blev udsat for. For mere ved vi heller ikke, således kender vi hverken gerningsmand eller motiv. Med henvisning til Martin Krasniks interview af Lars Hedegaard i Deadline fortsætter Krarup: ”Søndag 17. marts udsatte journalist Martin Krasnik, DR, Lars Hedegaard for et nyt mordforsøg.” Her rabler det imidlertid for det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og nuværende medlem af Trykkefrihedsselskabet.

Det er sandt, at Hedegaard blev udsat for et meget kritisk interview gennem godt 20 minutter af en journalist, som havde forberedt sig grundigt på interviewet. Jamen har Krarup og mange andre med ham ikke ret i, at det var hensynsløst at gå så hårdt til en mand, der for få uger siden var tæt på at blive myrdet? Nej, ikke i dette tilfælde, for Hedegaard har som formand for Trykkefrihedsselskabet og mange andre af selskabets medlemmer med ham til det yderste udnyttet dette attentatforsøg til at fremme Trykkefrihedsselskabets dagsorden, nemlig beskyttelsen af ytringsfriheden – og vil jeg tilføje: kampen mod islam – og det på trods af, at vi endnu ikke ved, om attentatforsøget havde noget at gøre med Hedegaards kamp for ytringsfriheden – og mod islam. Fx fandt Trykkefrihedsselskabet anledning til at afholde en høring på Christiansborg, hvor Hedegaard trådte offentligt frem og forklarede sig. Dertil kommer, at det ikke var “Ane i kæret”, som Krasnik interviewede, men en hærdet offentlig debattør, som er vant til at blive interviewet.

Det er sikkert også sandt, at Hedegaard ikke vidste præcist, hvilken type spørgsmål Krasnik ville stille ham, og måske har der ikke været nogen præcis aftale om interviewets karakter. Jamen, er det ikke i strid med journalistikkens etiske principper. Nej, ikke i dette tilfælde, for her er så alvorlige samfundsinteresser på spil, at journalistikken må gå til sine grænser for at få afdækket virkeligheden. Lige som det er vigtigt at få afsløret og udstillet ekstremistiske islamisters, socialisters, nationalisters og fascisters holdninger, på samme måde er det vigtigt at få frem i lyset, om Lars Hedegaard repræsenterer ekstreme holdninger, som kan være farlige for det danske samfund.

Det kan bestemt være interessant at diskutere tonen og formen og etikken i Krasniks interview af Hedegaard, men langt vigtigere er det at forholde sig til substansen, som er: Hvad er det egentlig Hedegaard mener? Skåret ind til benet – og Krasnik skar dybt ind – så er Hedegaards synspunkt det, at Danmark (sammen med andre vestlige lande) er blevet besat af islam, lige som Danmark under anden verdenskrig blev besat af Tyskland. I Danmark er det mennesker, som har samarbejdet med besættelsesmagten, og som efter ‘befrielsen’ må forvente samme behandling, som kollaboratørerne fik efter befrielsen i 1945, og alle ved jo, hvad der skete med disse landsforrædere: nogle blev henrettet og andre sat i fængsel. Hedegaard appellerer til, at danskerne engagerer sig i en modstandskamp mod islam, på samme måde som der var frihedskæmpere under besættelsen, som greb til våben mod tyskerne. Det var de synspunkter, som Krasnik i DR2s bedste sendetid fik lagt tindrende klart frem for seerne. Og tak for det, også selvom det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg overvejer rækkevidden af Hedegaards og ligesindedes synspunkter.

Lige nu sidder jeg i et SAS fly på vej mod Norge. Neden under os ligger bl.a. Utøya og Oslo, og jeg kan ikke lade være med at reflektere over, at Hedegaards analyse af situationen i Danmark minder påfaldende meget om Anders Breiviks analyse af situationen i Norge. Både Breivik og Hedegaard talte om behovet for at etablere en modstandsbevægelse for at befri hhv. Norge og Danmark for den islamiske besættelse. Breivik greb til våben, og det har Hedegaard heldigvis ikke gjort, men hvem ved, om der er galninge a la Breivik i Danmark, som bliver påvirket af Hedegaards krigeriske retorik. Derfor var der al mulig grund til, at Krasnik ikke blot agerede mikrofonholder for offeret Hedegaard, og dermed gav ham mulighed for med al den goodwill, som attentatforsøget har givet ham, og  i ytringsfrihedens navn at gentage sine ekstreme budskaber og indirekte at fremstille alle muslimer som vore fjender (med det retoriske kneb, at han ikke skyder på muslimer men på islam … som imidlertid er muslimernes religion).

Det er absurd, at Hedegaard og Krarup og andre medlemmer af Trykkefrihedsselskabet, som hævder at kæmpe for ytringsfriheden, viser sig at være så ømskindede, når andre – i dette tilfælde Krasnik – tager sig den frihed at bruge presse- og ytringsfriheden til at forholde sig kritisk til formanden for Trykkefrihedsselskabet. Det er imidlertid endnu mere absurd, at Krarup taler om, at Hedegaard gennem Krasniks kritiske interview har været udsat for et karakter-mordforsøg – altså et forsøg på karaktermord forstår sig, al den stund at Krarup, Hedegaard og mange andre medlemmer af Trykkefrihedsselskabet  har udsat talrige muslimer for en endnu hårdere behandling end den Hedegaard blev udsat for, noget der – i Krarups terminologi – må beskrives som forsøg på karakter-massemord.

I luften over Utøya og Oslo, palmesøndag, den 24. marts 2013
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by ullatn on 24. marts 2013 - 15:45

    Jeg kan fint følge dig, i det du her skriver. Jeg har mange gange tænkt på, hvad ytringsfrihed egentlig vil sige, og hvor skadeligt det er for ytringsfriheden, når den misbruges af bevidste provokatører som Hedegaard.

    Og sporerne efter Breivik burde jo skræmme. Verden er fuld af galninge og skøre mennesker, der ikke kan finde ud af at sortere, og som kan finde på at dyrke tingene ud i det voldelige og ekstreme.

    Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på Muhammedkrisen, hvor billeder af danske ambassader, der blev brændt, og billeder af hvordan det danske flag blev brændt i gaderne, gik verden over. Hvor det var direkte livsfarligt for danskere at rejse udenlands, og de der befandt sig i udlandet, ret kraftigt blev opfordret til at gå stille med, at de var danskere. Det kostede ufattelig meget af både dansk og international diplomati, at få dysset gemytterne ned.

    Ytringsfriheden bør vi værne om, den er vigtig. Men det betyder også, at vi må vende os mod at ytringsfriheden misbruges til bevidste provokationer, der kan true freden.

    Og Hedegaard er jo en provokatør, der ”leger med ilden”.

    Det retorisk greb med at ”skyde på” islam, vil jo svare til at andre med samme ”berettigelse” kunne ”skyde på” kristendommen, med afsæt i en rabiat person som Breivik, der kaldte sig selv for kristen korsfarer. Og vi er jo mange kristne, der vil betakke os for en generalisering, der betyder, at vi kommer i ”bås med” Breivik. Og selvfølgelig findes der ekstreme muslimer, ligesom der findes ekstreme kristne. Men det har jo ikke noget med hverken islam og kristendom at gøre. Og hvis vi skal nå freden, som jeg synes, er det vigtigste for os alle, så må man sortere mellem de fredelige fortolkere og de ekstreme fortolkere. Og bruge ytringsfriheden til at rette kritikken mod de ekstreme fortolkere af både religioner og ideologier, der truer freden i verden. Det er de rabiate og ekstreme fortolkere og galninge, der er farlige – for os alle. Ikke hverken islam, kristendom, andre religioner eller verdens mange ideologier. I ”hovedet” på rabiate og ekstreme mennesker, er alt farligt. Og i ”hovedet” på fredsommelige mennesker, er alt fredeligt.

    Venlig hilsen Ulla…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: