Er buddhisme i modsætning til andre verdensreligioner en fredelig religion?

En undersøgelse, som i går blev offentliggjort i Jyllands-Posten viser, at danskerne tillægger buddhismen næsten lige så stor positiv betydning for menneskeheden som kristendommen, og at buddhismen scorer højere end kristendommen blandt regeringens og Enhedslistens vælgere. Undersøgelsen falder fint i tråd med det generelle billede, som mennesker i vesten har af buddhismen, der i modsætning til andre verdensreligioner som fx islam opfattes som en fredelig religion.

Meget tyder imidlertid på, at billedet af buddhismen som den udelukkende fredelige religion er en myte, og måske en myte som er blevet kraftigt understøttet af fx Dalai Lamas popularitet i vesten. For få år siden udkom der en bog, som dokumenterer, at buddhismen – lige så vel som de andre store verdensreligioner – har en mørkeside. Michael Jerryson og Mark Juergensmeyer, der begge er internationalt anerkendte amerikanske forskere på området religion og vold, har redigeret bogen ”Buddhist Warfare” (Oxford University Press, 2010), hvis forside – til provokation for nogle – på forsiden har et billede af en ung munk med en pistol i hånden.

Blandt bogens otte essays kan bl.a. nævnes: ”Making Merit through Warfare”, ”Sacralized Warfare: The Fifth Dalai Lama and the Discourse of Religious Violence”, ”Onward Buddhist Soldiers: Preaching to the Sri Lankan Army” og ”Miliatrizing Buddhism: Violence in Southern Thailand”. Bogen gennemgår en række forskellige buddhistiske traditioner gennem religionens 2500 år lange historie og viser, hvordan buddhistiske organisationer har brugt religionen til at støtte militære handlinger i Tibet, Kina, Korea, Japan, Mongoliet, Sri Lanka og Thailand. Vold i buddhismens navn er heller ikke kun begrænset til egentlig krigsførelse, men optræder også i andre sammenhænge, fx også legitimering af buddhistiske herskeres vold mod deres undersåtter.

Michael Jerryson gør i en artikel i forbindelse med udgivelsen af bogen, ”Monks With Guns: Discovering Buddhist Violence”,  opmærksom på, at vi i vesten siden begyndelsen af forrige århundrede har været udsat for en form for propaganda, hvor intellektuelle buddhist-munke som fx Walpola Rahula, D.T. Suzuki og den 14. Dalai Lama har præsenteret vesten for særlige aspekter af deres buddhistiske traditioner, mens de har udeladt andre. Og de er blevet godt hjulpet på vej af vesterlandske akademikere, som har været med til at give dette fortegnede billede af buddhismen.

Jerryson understreger, at det ikke har været hans og hans medforfatters hensigt at argumentere for, at buddhister er vrede, voldelige mennesker – men snarere at buddhister netop er mennesker, og som sådanne del det samme menneskelige spektrum af følelser, som inkludere tilbøjeligheden til vold. Han ville ønske, at han kunne vende tilbage til drømmen om buddhismen som en udelukkende fredelig og velgørende religion uden moralske fejl og mangler. Men, som han siger, det kan han ikke, for det er dybest set en selvisk drøm, og den skader andre mennesker i processen.

Vold findes i alle religioner, og buddhismen er ikke nogen undtagelse. De fleste religiøse traditioner, det være sig jødiske, kristne, muslimske, hinduistiske eller buddhistiske, fredelige og velgørende mål, men det menneskelige element i alle religiøse traditioners sociale udformning indebærer, at de også bliver præget af menneskelig svaghed og ondskab.

Hemsedal, skærtorsdag, den 28. marts 2013
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by used auto parts japan on 7. august 2013 - 13:46

    I do not even understand how I finished up here, however I
    believed this post used to be good. I do not know who you might
    be however certainly you’re going to a famous blogger should you are not already. Cheers!

  2. #2 by comment soigne des hemorroides on 20. december 2014 - 17:53

    Nous sommes un groupe de bénévoles et de commencer un nouveau régime
    dans notre communauté . Votre site nous a fourni des informations précieuses à travailler.
    Vous avez fait un travail formidable et toute notre communauté seront reconnaissants de vous .

  1. Læst og påskrevet i 2013 | Mogens S. Mogensen
  2. Portatiles Baratos

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: