Det knager og brager i de gamle strukturer (Mission i en brydningstid -1)

Kirke og mission står midt i en brydningstid i disse år. Det mærkes ikke kun her i Danmark, men i hele den vestlige verden, den gamle kristenhed. Den kontekst, som kirke og mission skal agere i ændrer sig hurtigt og radikalt i disse år, og det udfordrer naturligvis både kirke og mission.  Der stilles grundlæggende spørgsmål til, hvordan vi skal forstå kirke og mission i dag. Kirke og mission engagerer sig i nye opgaver og der eksperimenteres med nye arbejdsformer. Der er en voksende oplevelse af, at strukturer, der har tjent os godt i mange år, ikke længere er velfungerende.

Den kirkelige struktur med sogneinddelingen går helt tilbage til kristendommens indførelse for over 1000 år siden. Med reformationen for snart 500 år siden fik vi en statskirkestruktur, som grundloven og efterfølgende love har blødt lidt op på. Og om få uger få vi så nogle bud på strukturelle ændringer i folkekirken, når kirkeministerens kommission barsler med en foreløbig rapport, og så kan vi begynde at diskutere, hvilke strukturer der ville være fremmende for kirkens liv og vækst og for kirkens tjeneste i verden.

Den klassiske missionsstruktur har sin rod i det 18. århundrede. Opdagelserne og den efterfølgende kolonisering af bl.a. Afrika og Asien åbnede øjnene hos nogle kristne grupper for forpligtelsen til at bringe evangeliet til de mange ikke-kristne folkeslag i disse områder. Det klassiske eksempel er her den engelske baptist William Carey, der i 1792 skrev bogen “An Enquiry into the Obligations of Christians to Use Means for the Conversion of the Heathens” og i disse dage for 220 år siden sejlede af sted til Indien som missionær.

I de fleste kirker i den gamle kristenhed var der ikke forståelse for, at det var kirkens opgave at engagere sig i mission uden for deres landes grænser, og i nogle kirker var der endvidere den teologiske forståelse, at missionsbefalingen var rettet alene til Jesu disciple, og at de havde opfyldt befalingen, og at det ville være imod Guds vilje at genoptage missionen. Derfor blev der i Danmark såvel som i mange andre lande etableret missionskredse uden organisatorisk forbindelse til folkekirken, kredse, som blev samlet i private eller frie missionsselskaber.  DMS blev dannet i 1821, Santalmissionen i 1867, Sudanmissionen i 1911 osv.

Strukturen var ganske enkel. Missionskredsenes opgave var samle penge ind og bede for arbejdet. Missionsselskabets opgave at rekruttere og udsende missionærer – og på alle måder at være bindeleddet mellem missionskredsene og missionærerne (og de kirker, som efterhånden opstod). Der var tale om en énvejstrafik, fra de gamle kristne lande som fx Danmark til de ikke-kristne (”hedenske”) områder i Afrika og Asien, mht. mandskab med erfaringer og ekspertise, penge og teologi. Missionskredsenes engagement, som var helt afgørende for missionsvirksomheden, blev sikret gennem missionærbreve og artikler om missionen udsendt af selskabet, og ved at missionærerne på deres hjemmeophold kom rundt i kredsene og fortalte om deres arbejde.

Denne klassiske missionsselskabsstruktur, som har været karakteristisk for en stor del af den moderne missionsbevægelses historie siden det 18. Århundrede,  har tjent missionen i Afrika og Asien godt i mange år. Det faktum, at der i dag er meget store kirker i Afrika og Asien vidner om, at missionsselskabernes arbejde i høj grad har båret frugt, således at der i dag er langt flere kristne på det man i gamle dage kaldte ”missionsmarken”, end der er i de gamle kristne lande, hvorfra missionærerne blev udsendt.

Men hvis man lægger øret til jorden, kan man ikke undgå at høre, at det knager og brager i de gamle missionsselskabsstrukturer. Det skyldes ikke, at mission er blevet mere og mere marginaliseret teologisk og kirkeligt set; tværtimod er der i dag en større forståelse for mission i kirkelige og teologiske kredse, end der nogensinde har været. Det skyldes heller ikke, at der ikke længere er brug for mission; tværtimod er missionsudfordringerne i dag ikke til at komme uden om. Men meget tyder på, at der er et påtrængende behov for ændringer i den måde, missionen organiseres på i dag.

Christiansfeld, tirsdag, den 9. april 2013
Mogens S. Mogensen

Fortsættelse følger!

Reklamer
  1. #1 by dhimaroc.com on 5. december 2015 - 13:09

    Yes that strategy will work, nonetheless, as described previously, the Viper has low present (-) outputs for
    this exact circumstance.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: