Pejlemærker for folkekirkens fremtidige organisering

I løbet af foråret udsender Kirkeministeriets ”Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken” sin foreløbig rapport til drøftelse. Styringsstruktur har med organisation at gøre, og i enhver fælles menneskelig aktivitet er der altid en eller anden form for organisering.

Craig Van Gelder, som er professor på Luther Seminary i St. Paul, Minnesota, og som har arbejdet meget med kirke- og menighedsudvikling, har givet en enkel måde at tænke kirke på: ”Kirken er. Kirken gør det, den er. Kirken organiserer det, den gør”. Dermed minder han os om det egentlig helt selvindlysende, at kirkens organisering må udspringe af vor forståelse ikke bare af kirkens opgaver, men af kirkens væsen. Her findes ingen facitliste, men vi må efter min mening i vor drøftelse af organiseringen kræve af hinanden, at vi i vores argumentation også inddrager vor forståelse af kirkens væsen.

Det er hverken et udtryk for troskab mod evangeliet eller mod traditionen at fastholde den forståelse af kirkens væsen, kirkens opgaver og kirkens organisering, som blev udviklet i en anden tid og en anden kultur. Når vi skal overveje, hvordan vi skal være kirke fremover, så må vi som en evangelisk kirke i fællesskab søge at ”læse” den kultur, vi skal være kirke i, ud fra evangeliet, og vi må søge at ”læse” og ”genlæse” vor kirkes tradition ud fra evangeliet og med inddragelse af vor læsning af kulturen.

I lyset af ovenstående vil jeg forsøge at give mit bud på pejlemærker for folkekirkens fremtidige organisering.

1.    Den lokale kirke er den grundlæggende og vigtigste enhed i folkekirkens struktur. Alle andre strukturer må tjene til at fremme den lokale kirkes liv og vækst og dens tjeneste.


2.    Den lokale kirke er de mennesker, som kaldes sammen om evangeliet og sakramenterne og sendes ud til tjeneste for deres medmennesker. Den lokale kirke falder ikke sammen med tidligere tiders sognemenighed, men går på tværs af sognegrænser. Sognestrukturen har i århundreder tjent til at fremme evangeliet, fordi den svarede til samfundets struktur, men er i dag på vej til at blive en hæmsko for evangeliets udbredelse. Derfor må sognestrukturen suppleres med andre strukturer, når folkekirken organiserers.


3.    Den lokale kirke kommer i dag ikke kun og ikke nødvendigvis først og fremmest til udtryk i søndagens højmesse, men har mange forskellige ligeværdige udtryk. De frie kirkelige organisationer er også udtryk for den lokale kirke og må anerkendes som sådan. I en fremtidig struktur må der organisatorisk gives plads til de forskellige udtryk for den lokale kirke.


4.    Den lokale kirke består af præster.  Alle, der er er døbt, hører til det almindelige præstedømme, hvortil hører kaldet at deltage aktivt i kirkens liv og tjeneste ved at bede, vidne, tjene, styre. For ordenens skyld og af praktiske hensyn kaldes særlige præster, hvis vigtigste funktion er som ”hjælpepræster” at hjælpe de ”almindelige præster” med deres præstegerning. Det skarpe skel mellem præst og lægfolk er præget af en tidligere tids kultur og samfundsopbygning, og i dag er der brug for en redefinering af de særlige præsters rolle samtidig med at der for alvor også må satses på implementeringen af det almindelige  præstedømme.


5.    Den lokale kirke er ikke en del af statsapparatet og har ikke til formål at levere religiøse serviceydelser til borgerne fx på samme måde som socialvæsenet leverer sociale ydelser til borgerne. Den lokale kirke er et folk af  bestående alle, der er døbt og som deltager mere eller mindre hyppigt i kirkens ”forsamling” i dens mangfoldige udtryk. I et post-kristenhedssamfund giver det ikke længere mening, at præsten er statstjenestemand og varetager statslige myndighedsopgaver. 


6.    Den lokale kirke har stor frihed til i sin kontekst at udvikle sin forståelse af kirkens væsen, opgaver og organisering. I folkekirken har vi en stærk frihedstradition, som er blevet udviklet over de sidste 150 år i form af love om valgmenigheder, frimenigheder, sognebåndsløsning osv. Denne frihedstradition må i dag, hvor mangfoldigheden i folkekirkelige kredse vokser, udvikles yderligere, så den enkelte lokale kirke får langt større frihed til at udvikle sin særlige identitet inden for folkekirken.


7.    Den lokale kirke har behov for, at en række tunge opgaver af administrativ karakter løftes af dens skuldre, så fx menighedsråd får mere overskud til at fokusere på at udvikle kirkens liv og vækst og kirkens tjenes. En række administrative opgaver kunne med fordel flyttes over i større enheder, som fx provsti og stift, og der må udvikles modeller for ledelse og administration i de lokale kirker, til afløsning for den nuværende forældede struktur.


8.    Den lokale kirke har behov for både provsti- og stiftsstrukturen for at facilitere samarbejdet med andre lokale kirker og for at få den inspiration, det med- og modspil og det tilsyn, som den har brug for. Der er imidlertid behov for at overveje, hvilke funktioner hhv. provsti og stift skal have i fremtiden. Fx er der behov for at udvikle mere tidssvarender ledelsesstrukturer i både provsti og stift.


9.    Den lokale kirke har behov for, at der på nationalt plan tages hånd om de opgaver, som hverken kan løses i den lokale kirke eller i provsti og stift., som det allerede sker nu mht. præsteuddannelse, internationalt økumenisk arbejde, folkekirkens mission, folkekirke og religionsmøde og kirkeforskning. Den lokale kirke har behov for, at der fra disse nationale fora kommer inspiration til den lokale kirkes arbejde. Der er behov for en gennemtænkning af, hvilke opgaver med fordel kan løses på nationalt plan.


10.    Den lokale kirke har behov for, at der etableres et nationalt kirkeligt organ, der på demokratisk vis og ud fra kirkelige præmisser kan lægge de teologiske, ledelsesmæssige, administrative og økonomiske rammer for folkekirken. I et kristenhedssamfund, hvor stat og kirke var sammenfaldende, var det naturligt at den enevældige konge eller efter indførelsen af grundloven i 1849 folketinget og kirkeministeren varetog disse opgaver, men i et pluralistisk post-kristenhedssamfund, som udvikler sig i disse år, er denne struktur ikke længere meningsfuld eller hensigtsmæssig.

Meget tyder på, at folkekirken i de kommende år vil bevæge sig ud i et ukendt farvand og måske også ind stormvejr. I den situation er det vigtigt for folkekirken at få identificeret de pejlemærker, som der skal styres efter.

Christiansfeld, mandag den 15. april 2013

Mogens S. Mogensen



Blogindlægget er oprindeligt skrevet på opfordring til Folkekirken.dk som et indlæg i debatten om folkekirkens fremtidige struktur.

 

Advertisements
  1. #1 by Keeley on 4. november 2016 - 10:03

    I am truly thankful to the owner of this website who has
    shared this wonderful paragraph at here.

  1. Pædagogik, Struktur & Ledelse…» Blog Archive » Fokuspunkter ved strukturreform af folkekirken?
  2. Samfundet på tværs…» Blog Archive » Fokuspunkter ved strukturreform af folkekirken?
  3. Fokuspunkter ved strukturreform af folkekirken? | Ullas Vinkler...
  4. Fokuspunkter ved strukturreform af folkekirken? | Pædagogik, Struktur & Ledelse
  5. website

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: