Er det for dyrt at være medlem af folkekirken?

I den senere tid har der været debat om kirkeskatten og det faldende medlemstal i folkekirken. Spørgsmålet, som er blevet rejst, er, om det er for dyrt at være medlem af folkekirken. Folkekirken er en stor institution ca. 30.000 lønnede medarbejdere, svarende til knap 9.000 fuldtidsstillinger og med aktiviteter i tilknytning til ca. 2400 kirkebygninger (og dertilhørende sognegårde). Af de knap 9000 fuldtidsstillinger er godt 2000 besat af præster og knap 4000 af kirkegårdsmedarbejdere. Resten er bl.a. organister, kirketjenere, sognemedhjælpere og kirkesangere. Den samlede udgift til driften af folkekirken er 7,8 mia kr., hvoraf knap 6 mia. kommer ind som kirkeskat.

Som medlem af et af de 2200 menighedsråd, der tilsammen har ansvar for langt den største del af dette beløb, er det min erfaring, at der gøres et meget stort arbejde for at administrere pengene på en ansvarlig måde. Det betyder naturligvis ikke, at det ikke vil kunne gøres endnu bedre, og at der ikke fremover vil kunne ske en rationalisering, fx gennem øget samarbejde mellem flere sogne eller sognesammenlægning, hvis det var det, man ønskede. Fastholdelsen af en struktur med 2200 sogne, hvoraf nogle er meget små, og afholdelse af gudstjenester i 2400 kirker, i nogle tilfælde med meget få deltagere, er naturligvis alt andet lige dyrere end at arbejde med større enheder.

Men spørgsmålet er, om prisen for medlemskab af folkekirken virkelig er et problem? For en familie med børn koster det i gennemsnit 3500 kr. om året at være medlem af folkekirken (og i Kolding provsti ligger vi ret tæt på den gennemsnitlige kirkeskatteprocent). Man kunne tværtimod spørge, om det ikke er relativt billigt, for det er stadig langt billigere for en familie med børn at være medlem af folkekirken end at være medlem af en idrætsforening, og det er faktisk også billigere end at abonnere på en af de landsdækkende aviser. En af grundene til, at det trods alt er så billigt at være medlem af folkekirken er, at en stor del af det arbejde, som udføres i folkekirken, varetages af de titusinder af frivillige i kirkens forskellige arbejdsgrene.

Det er naturligvis helt nødvendigt at kaste et kritisk blik på folkekirkens – og de enkelte sognes – økonomi, så vi sikrer en forsvarlig og hensigtsmæssig forvaltning af medlemmernes bidrag til kirken (kirkeskatten). Men samtidig er det også vigtigt at minde om, at folkekirken ikke er en kommerciel virksomhed, hvis værdi kan måles ud fra økonomiske parametre. Det vigtigste i folkekirken kan nemlig hverken måles eller vejes, og det er, at her kan alle møde evangeliets trøst, glæde og udfordring igennem hele livet, fra vugge til grav.

Christiansfeld, den 1. maj 2013
Mogens S. Mogensen

Blogindlægget er også offentliggjort som klumme i Tyrstrup Herreds Tidende den 30. april 2013

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: