Gæstfrihed i moske og kirke – en nødvendig provokation

En fredag eftermiddag i foråret 2005 er Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, på besøg i den berømte Abou Nour Moske i Damaskus i Syrien. Her er 4.000 mennesker samlet til fredagsbøn. Shaikh Salah Kuftaro, søn af stormuftiemn over Syrien, Shaikh Ahmad Kuftaro, der døde året før, byder biskoppen velkommen og fremhæver Jesus som en stor og betydningsfuld profet og det fælles ansvar for fredelig sameksistens. Derefter  opfordrer han biskoppen til at holde en tale for dem, der er forsamlet til fredagsbøn.

I den improviserede tale siger biskoppen bl.a.: ”Som kristen er jeg overbevist om, at Gud har skabt os alle i sit billede, så vil ligner ham, og at vi derfor er hinandens søstre og brødre. Alligevel ser vi forskelligt på mangt og meget, også på hvem Gud er . Alligevel har i et fællesskab som Guds børn. … Samtidig vil jeg fortælle jer, at for os kristne er Jesus langt mere end en stor profet. Han er Guds søn, ja Gud selv. Hans ord og gerninger har derfor afgørende betydning og autoritet for os kristne, uanset hvor vi lever og bor. Også i Damaskus” (Margit og Erik Norman Svendsen, ”Menneske først. Religionsmøde på kryds og tværs” (Unitas forlag, 2006, s. 35-38).

Da jeg læste om nogle af reaktionerne på, at sognepræst Loiuse Britze Kijne havde indbudt imam Abdul Wahid Pedersen, til efter gudstjenesten anden pinsedag i Hellig Kors Kirkes have at holde en tale, kom jeg til at tænke på Erik Norman Svendsens oplevelse i en moske i Damaskus – og blev dybt beskæmmet.

Retsteolog Kristine Garde mener if. en artikel i Kristeligt Dagblad, at det nærmer sig en provokation at lade en muslim tale i en kirke i pinsen, og at det sår tvivl om selve gudstjenestens væsen. Kenneth Kristensen Berth, der er folketingskandidat for Dansk Folkeparti, kalder i et læserbrev i Kristeligt Dagblad det  en besynderlig provokation og stiller spørgsmålstegn ved, om sognepræsten overhovedet mener noget med sin kristendom, eller hun blot er en ”ens lags lommepsykolog med teologisk fernis”, der ser det som sin opgave at ”forvandle kirkerummet til en tværreligiøs basar”.

Egentlig vil jeg give både Kristine Garde og Kenneth Kristensen Berth delvist ret. Det, som sognepræsten i Hellig Kors Kirke gør, kan ganske rigtigt opfattes som en provokation. Men netop en provokation, der er i overensstemmelse med de provokationer, som Jesus – for at kommunikere evangeliets radikalitet – udsatte sin samtids retsteologer og politikere for. Dem, som de andre ikke ville lege med, dem, der hørte til det dårlige selskab, dem ville Jesus gerne lege med. Det gjaldt samaritanere, toldere og syndere og mange andre ekskluderede grupper. Han tog imod dem med åbne arme, og han tog imod deres gæstfrihed, som et udtryk for, at Guds rige i ham var kommet nær.

Hvis kirken – eller i dette tilfælde Hellig Kors Kirkes have – bliver til en religiøs baser, når en muslim for lov til at bringe en hilsen eller holde en tale, ja, så må kirken en gang imellem blive til en religiøs basar, hvor mennesker med forskellig livsanskuelse og religion får mulighed for at tale sammen på kryds og tværs om det, der ligger dem på hjerte. Hvis sognepræstens indbydelse af imamen er et udtryk for ”en teologisk fernis”, så er der bestemt brug for en omfattende fernisering i folkekirken, for i overensstemmelse med evangeliet viser hun gæstfrihed, som netop er en af de praksisser, som Jesus lægger vægt på, sammen med fx. barmhjertig, tilgivelse, gavmildhed.

Derfor: Tak til shaikhen i Abou Nour Moskeen in Damaskus, for at han sammen med hele menigheden viste gæstfrihed over for biskop Norman Svendsen og lyttede til, hvad han havde på hjerte. Tak til sognepræsten i Hellig Kors Kirke på Nørrebro, for at hun sammen med hele menigheden viser gæstfrihed over for imam Abdul Wahid Pedersen og vil lytte til, hvad han har på hjerte.

Christiansfeld, torsdag, den 16. maj 2013
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Karen E. Hansen on 28. maj 2013 - 19:25

    Så meget desto mere er det foruroligende, at det giver anledning til afvisning fra den officielle folkekirke i Tveje Merløse, når kristne indbyder Massoud Fouroozandeh til at fortælle om sin rejse fra islam til kristentro.
    Frygten for at lade en genuin kritik af visse former for interreligiøs “dialog” komme til orde i kirken. Frygten for at give ordet til en teolog, som kender islam indefra, gennem barndom og opdragelse – men afviser at gå på kompromis med islam – for så bliver muslimer bare “krænkede” – den frygt er vel i sig selv krænkende.
    Er det vigtigt at bekæmpe islamofobi som det at “kæmme alle muslimer over en kam”, så meget desto vigtigere må det vel være at imødegå den idé, at freden mellem muslimer og kristne er afhængig af, at vi som kristne accepterer, at enhver kritik af problematiske sider af muslimsk teologi og historie skal være tabu – også i kirken!
    Fred – men kun, hvis religionsfriheden begrænses, så kritik kun rettes mod kristendom, aldrig mod islam….
    Fred, men kun hvis det stiltiende accepteres, at sharia egentlig ikke kan modsiges.
    Abdul Wahid Petersen, estimeret imam og forkæmper for sharia i al sin strenghed, betragtet som en i gruppen: “samaritanere, toldere og dårligt selskab”!!!!! (et offer i DK?)
    Mens et andet sted i kirken Massoud Fouroozandeh, konvertit til kristendommen, som står til dødsstraf efter samme sharia, anses som farlig for freden med muslimer i DK!!

    I Mellemøsten hersker islam ligefremt, derfor er religionsfrihed en vanskelig sag.
    Hvis folkekirken frygter at give plads for Massouds (faktisk kærlige) kritik af volden i islam – “af hensyn til freden” – så købes freden for dyrt.

    Så er folkekirken ikke et fristed for “det dårlige selskab”. Det er nemlig snarest dem, der sætter fingeren på volden som det ømme punkt – også (og altså meget aktuelt) i islam.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 29. maj 2013 - 15:07

    Jeg kan stadig ikke se, hvad Helig Kors kirke-sagen har at gøre med Tveje Merløse-sagen.

    Ingen har forhindret pastor Massoud Fouroozandeh i at tale i Tveje Merløse kirke. Hans foredrag blev annonceret på kirkens hjemmeside og han holdt sit foredrag i kirkens lokaler – som indbudt af en af kirkens præster. Der er ingen, der har forsøgt at begrænse hverken religions- eller ytringsfrihed i Tveje Merløse. Så er den ikke længere.

    Heldigvis har vi da i folkekirken frihed til at anlægge forskellige holdninger til forholdet mellem muslimer og kristne og mellem islam og kristendom, og der har der åbenbart været holdningsforskelle mellem sognepræsten og menighedsrådsformanden. Den frihed har vi da heldigvis både i samfund og kirke i Danmark.

    At sognepræsten ikke havde fået en aftale i stand med menighedsrådet om, at menighedsrådet ville betale honorar til bemeldte foredragsholder ved et tværkikirkeligt arrangement i sognegården, er da en beklagelig sag, men det er pinligt at vi andre skal blandes ind i den.

    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: