Hvilke forventninger har de mellemøstlige kirker til os i vesten?

I dag, den sidste dag på den internationale konference, som Kirkernes Verdensråd og Det Mellemøstlige Kirkeråd har indkaldt til i Beirut for at undersøge og forholde sig til de kristnes situation i Mellemøsten, drøftes en resolution, der opsummerer de sidste fire dages drøftelser. Som en af de ikke-mellemøstlige deltagere har jeg især bidt mærke i, hvilke forventninger ledere fra Mellemøstens kirker i dette dokument giver udtryk for over for deres medkristne i vesten (og resten af den globale kirke).  

De mellemøstlige kristen ønsker ikke at blive karakteriset som ”minoritet”, der har brug for nogen særlig beskyttelse, men forstår sig selv som fuldgyldige medlemmer af deres samfund. – Flere kirkeledere har også under konferencen givet udtryk for, at de ikke ønsker at blive betegnet som et forfulgt gruppe. Implicit i dette ligger der, så vidt jeg kan høre, et ønske om, at vi i vesten er forsigtige med en forfølgelses-retorik og i stedet støtter de kristnes krav om at få deres menneskerettigheder respekteret som fuldgyldige borgere, og herunder trosfriheden.

Vi opfordres til at tage fordømme og modarbejde den fortsatte uretfærdighed, som det palæstinensiske folk udsættes for af Israel, og som bidrager til problemerne i hele regionen. Vesten og især USA beskyldes her for dobbeltspil. – Der er en klar forventning om at kirkerne i vesten – og også Kirkernes Verdensråd – gør deres indflydelse gældende overfor regeringer i USA og Europa (der beskyldes for politisk dobbeltspil), så der bliver lagt et pres på Israel for at gå med til en fredsløsning, der giver Palæstina selvstændighed.

Alle kristne må tage afstand fra islamofobi, der overser mangfoldigheden i islam, og underminerer årtiers samarbejde med muslimer. Vi opfordres til at afstå fra sensationstrang og generaliseringer mht. deres muslimske naboer. – I vesten er der undertiden den opfattelse at vi netop viser vor solidaritet med de kristne i deres vanskelige situation i Mellemøsten ved at udtrykke den hårdest mulige fordømmelse af islam og muslimer. Men set fra mellemøstlige kristnes synpunkt, så er det et udtryk for mangel på indsigt at kæmme alle muslimer over en kam, og den hårde retorik over for islam og muslimer vanskeliggør det samliv og det samarbejde med deres muslimske naboer, som er af afgørende betydning for deres fremtid.

Endelig tages der et opgør med ”kristen zionisme”, der forvrænge palæstinensernes (både kristne og muslimske) forbindelse til det Hellige land, manipulerer med den offentlige mening og skader de intra-kristne relationer. – Der er ingen, som giver udtryk for, at Israel ikke har ret til at eksistere, men det er ikke nogen guddommelig ret. Dertil kommer en kritik af, at Israel kan slippe af sted med at hævde sig som en ”jødisk” stat.

Spørgsmålet er, om vi – fx i Danmark – er enige med dem i deres analyse, og om vi derfor er parat til at erstatte en forfølgelses- og minoritetsretorik med en menneskerettighedsretorik, når det gælder de kristne i Mellemøsten? Er vi parate til at kæmpe for Palæstinas ret til en stat, og til at tage et opgør med islamofobi og ”kristen zionisme”? Blandt konferencens mellemøstlige delgagere er der imidlertid enighed. at det vil bidrage til at  styrke ”Den kristne tilstedeværelse og det kristne vidnesbyrd i Mellemøsten”, som netop har været temaet for konferencen.

Notre Dame du Mont-klosteret, Beirut, fredag, den 25. maj 2013

Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: