(Sy)noder og unoder i folkekirken

I kronikken i Kristeligt Dagblad ”Synode bliver første skridt mod adskillelse af stat og kirke” giver sognepræst Poul Joakim Stender læserne ”en sang fra de varme lande”. Han forestiller sig, at den amerikanske whistleblower Edward Snowden har lækket dybt fortrolige oplysninger fra amerikanernes overvågning af folkekirken. Amerikanerne var interesseret i, hvilke politiske budskaber, folkekirken ville begynde at udsende, hvis der blev etableret en synode. Efter dette meget lange indledende afsnit skriver Stender, at det selvfølgelig er noget sludder, men desværre giver Stender i resten af kronikken også kun læserne en sludder for en sladder.

Et af versene i Stenders lejlighedssang går på,  at ”folkekirken i Danmark, hvis den får en synode, er på vej til at blive stærkt politiseret”. Argumentet lyder, at fordi fx det svenske kirkeråd har udtalt sig i politiske spørgsmål, så vil en dansk synode også gøre det. Stender overser for det første, at kirkekulturen i Danmark er meget forskellig fra kirkekulturen i Sverige. Som deltager i den folkekirkens (mellemkirkelige råds) delegation på to generalforsamlinger i Det Lutherske Verdensforbund, kan jeg berolige Stender med, at vi i modsætning til en række andre lande ikke stemte en bloc, men fulgte hver vor overbevisning – til undren for en del af de andre deltagere. For det andet tror jeg, at selv Stender vil indrømme, at der kan være situationer, hvor en kirke – repræsenteret ved et bispekollegium eller en synode – vil være moralsk forpligtet til at udtale sig i politiske spørgsmål, som det fx var tilfældet i spørgsmålet om jøderne under besættelsestiden. For det tredje er det underligt, at tale om, at indførelsen af en synode vil indebære en politisering af kirken; det er vel netop et udtryk for en politisering af kirken, at den i dag styres af politikere.

Et andet af versene i Stenders lejlighedssang handler om, at etableringen af en synode vil være første skridt på vejen til en adskillelse af stat og kirke. Men her tror jeg, at den gode sognepræst kommer til at bytte om på årsag og virkning. Man skal være både døv og blind for ikke at kunne få øje på den udvikling, som er sket i alle lande med statskirker, nemlig at båndene efterhånden løsnes. Der er også i Danmark talrige eksempler på, at staten frigør sig mere og mere fra forpligtelsen til at understøtte kirken. Folkeskolen holdt fx i 1975 op med at varetage oplæringen i den kristne børnelærdom, så folkekirken måtte lære at stå på egne ben på et område, og derfor bl.a. indførte minikonfirmandundervisningen. Det ville være et udtryk for manglende omhu fra folkekirkens siden, hvis man lukkede øjnene for denne udvikling, og ikke begyndte at forberede sig på den situation, hvor folkekirken ikke længere ville blive styret som en statskirke af folketinget og kirkeministeren.

I et tredje vers af lejlighedssangen, som også er fyldt med unoder, hævder Stender, at etablering af en synode fører til at folk vil melde sig ud af folkekirken. Argumentationen er, at de lutherske kirker i Sverige, Tyskland og USA, som alle har synoder, har oplevet markant medlemstilbagegang. Sidste år var jeg i det tidligere Østtyskland, og det er bestemt rigtigt, at man er har oplevet en voldsom medlemstilbagegang, hvor menigheder er blevet så små og fattige, at der er eksempler på, at en enkelt præst skal tage sig af 15-20 menigheder. For leden var jeg i USA  og mødte der lutheranere, som kunne fortælle om dramatisk medlemstilbagegang. Problemet er bare, at medlemstilbagegangen i de lutherske kirker i USA og Østtyskland intet har at gøre med disse kirkers synoder eller og synodernes politiseren. I Østtyskland er medlemstilbagegangen et resultat af mange års sekularisering, og i USA bløder den lutherske kirke pga. striden om homofili.

At ønsket om et kirkeråd – eller en synode – kan være begrundet i en erkendelse af, at folkekirken har brug for styringsorganer, ikke blot på sogne-, provsti- og stiftsniveau, men også på nationalt niveau har Stender ikke øre for, måske fordi hans egen ”sang fra de varme lande” overdøver disse argumenter.

Christiansfeld, fredag, den 5. Juli 2013
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: