De syriske spørgsmål

Mens vi venter på, at USA og dets allierede – inkl. Danmark –  måske i løbet af de kommende dage træffer beslutning om at gennemføre et militært angreb på Syrien, melder der sig en række påtrængende spørgsmål.

Med optakten til Irak-krigen i frisk erindring må man stille spørgsmålet, om der nu virkelig er ubestridelige beviser på, at Assad-regimet har brugt kemiske våben mod sin egen befolkning. Allerede inden svaret på det spørgsmål eventuelt foreligger – bl.a. gennem FN-inspektørernes kommende rapport – er politikere i bl.a. USA, England og Danmark imidlertid i fuld gang med at forberede os på krig. Men spørgsmålet er, om man kan stole på de efterretninger, som vi får fra vore allierede, eller de allierede tilpasser deres efterretningsrapporter til deres egne udenrigspolitiske interesser? Og handler de allieredes ønsker om at gå i krig, dybest set om kemiske våben, eller er der andre interesser på spil, som vi må forholde os til?

Under forudsætning af, at Assad virkelig har anvendt kemiske våben mod sin egen befolkning, hvad er så egentlig formålet med et militært angreb i Syrien? Det eneste svar, som indtil videre er blevet givet, er, at Assad skal straffes for, at have forbrudt sig mod international ret ved at bruge kemiske våben.  (Man kunne imidlertid også spørge, hvad man ville gøre, hvis det skulle vise sig, at det var oprørerne, som (også) havde brugt kemiske våben?) Det er naturligvis vigtigt at standse og forebygge brug af kemiske våben, fordi det internationale samfund er blevet enig om det, og derfor må reagere på brud på denne internationale aftale. Men er et militært angreb lande som USA, England og Danmark den måde det internationale samfund skal straffe krigsforbrydere som Assad på? Og så må man også rejse det spørgsmål, om hvordan en sådan straffeeksepdition – i form af et militært angreb på en af parterne i borgerkrigen,  vil bidrage en afslutning på den borgerkrig, som indtil videre har kostet omkring 100.000 ofre, eller den blot vil komplicere konflikten yderligere og gøre den endnu mere uløselig.

Hvis USA, England, Danmark og andre lande foretager et militært angreb på Syrien, og dermed engagerer sig i borgerkrigen, vil man så være parat til at fortsætte til den bitre ende og betale den pris, der skal til, for at løse problemerne i Syrien? Erfaringerne med de krige, som Danmark har deltaget aktivt i i Irak og Afghanistan, er ikke opløftende. Hvilke legitime mål har disse krige været med til at opfylde? Har krigene bidraget til at reducere terrorismen i verden? Er der udsigt til, at befolkningerne i Irak og Afghanistan vil få det markant bedre efter krigsindsatsen, end de havde før? Et vigtigt spørgsmål er altså, om en militær straffeekspedition (med dansk deltagelse) vil bidrage til at reducere eller forøge den syriske befolknings lidelser?

Hvis USA, England, Danmark m.fl. foretager et militært angreb på Syrien uden et FN-mandat – lige som det var tilfældet med Irak-krigen, er man så ikke med til at underminere den internationale retsorden, og hele FN-systemet? Hvad vil blive den langsigtede virkning af, at lande som USA, Englang og Danmark angriber et andet land uden et FN-mandat? Det er selvfølgeligt et frygteligt dilemma at stå i, nemlig at observere, at 100.000 mennesker dræbes i en borgerkrig uden at kunne gribe ind med et FN-mandat, fordi Rusland og Kina nedlægger veto. Men har man virkelig udtømt alle muligheder for at bidrage til en løsning på konflikten, som ikke indebærer et ikke-FN-sanktioneret militært angreb?

I de senere år er Danmark begyndt at føre en så aktivistisk udenrigspolitik, at det ville give god mening at ændre navnet på forsvarsministeriet til krigsministeriet. Al aktivistisk udenrigspolitik til trods, så er Danmark en lille småstat, der imidlertid tidligere har spillet en væsentlig rolle internationalt gennem sin u-landshjælp og nødhjælp og udsendelsen af fredsbevarende styrker. Hvorfor er det nu, at Danmark absolut skal være en krigsførende nation i selskab med militære stormagter som USA, England og Frankrig? Det er sikkert i USA’s interesse, at Danmark er med i en krig i Syrien, men er det virkelig i Danmarks interesse?

At jeg ikke kender svarene på alle disse spørgsmål, er forståeligt og ikke så problematisk. Det store problem er imidlertid, at vore politikere, som står på spring for at sende vore soldater i krig i Syrien, tilsyneladende heller ikke kender svarene på alle disse spørgsmål, og tilsyneladende ikke for alvor ønsker at drøfte denne type spørgsmål med befolkningen.

Christiansfeld, torsdag, den 29. august 2013
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: