Socialt bedrageri – med social slagside?

Danmarks Radios dokumentarserie ”I skattely” beskriver i disse uger bl.a. Jyske Banks schweiziske afdeling angiveligt rådgiver danske rigmænd mht. hvordan de på tilsyneladende ulovlig vis kan unddrage sig at betale skat af deres millionindtægter.  Dokumentarserien føjer sig ind i rækken af de seneste års mange afsløringer af andre former for socialt bedrageri.

Når man læser rapporter om omfanget af dette sociale bedrageri, fristes man til at konkludere, at vi er en nation af snydepelse. Det økonomiske råd skønnede i 2011, at vi i Danmark snyder staten for 50 mia. kroner om året. Men hvad er det, der snydes med?

•    Snyd med sociale ydelser
•    Sort arbejde
•    Enkeltpersoners skattesnyd
•    Firmaers skattesnyd
•    Internationalt skattesnyd

Det er værd at bemærke, at disse fem former for socialt bedrageri fordeler sig på forskellige klasser, således at fx den første form for socialt bedrageri næsten kun kan udføres af de fattigste i samfundet, mens fx den femte form for socialt bedrageri næsten kun kan udføres af samfundets rigeste.

Når man lige ser bort fra Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, der betragtede det som en form for frihedskamp at undgå at betale skat, så er der næsten ingen, der vil forsvare nogen af disse former for socialt bedrageri. Men når jeg tænker tilbage på reaktionerne på de forskellige former for socialt bedrageri, så slår det mig alligevel, at den hårdeste moralske fordømmelse fra de bredeste kredse – koblet med en appel til at angive syndere til stat og kommune – har ramt dem, der snyder med sociale ydelser, altså samfundets fattigste.

Måske tager jeg fejl, men ,man kunne godt få det indtryk, at jo længere man bevæger sig op ad den sociale rangstige, jo mindre hård bliver den moralske fordømmelse, og jo mere lemfældig bliver kontrollen tilsyneladende med dem, der begår socialt bedrageri.

Måske skyldes det, at det er meget lettere at fange og straffe en social bedrager, som har snydt samfundet for et lille beløb, – som fx en kvinde, der hævder at være enlig forsørger, men alligevel bor sammen med en mand, og derfor uretmæssigt modtager en social ydelse – end en millionær, som flytter sine millionindtægter tjent i Danmark til Schweiz i skattely.

I vor holdning til socialt bedrageri er der måske en social slagside – og måske også en national slagside. Den hårdeste fordømmelse af socialt bedrageri rammer oftest syndere med en indvandrer/flygtninge-baggrund. Hvis vi er en nation af snydepelse, så betyder det ikke, at vi vil snydes af andre.

Christiansfeld, onsdag, den 6. november 2013

Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Samfundet på tværs…» Blog Archive » Er de fattige mere kriminelle end de rige?
  2. Er de fattige mere kriminelle end de rige? | Ullas Vinkler...

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: