Tyrkiet – hvorfra og hvorhen?

I går demonstrerede 2000 især unge mennesker på Taksim-pladsen i Istanbul i protest mod nye begrænsninger på internettet i Tyrkiet, som ifl de protesterende er et udtryk for premierminister Recep Tayyip Erdogans forsøg på at hindre oppositionen i at afsløre korruptionen i  regeringen (“Police use force to disperse Internet legislation protestors“, Today’s Zaman, Feb 9). I maj måned sidste år var der langt alvorligere demonstrationer på Taksim-pladsen. Baggrunden var protester mod regeringens planer om at erstatte en park (Gezi) på pladsen med et butikscenter. Protesten, som imidlertid udvidedes til også at omfatte kampen for forsamlings- og ytringsfrihed og kampen for Tyrkiets sekulare status, bredte sig til andre dele af Tyrkiet, men blev slået ned med hård hånd af regeringen.

Taksim-pladsen er hjertet i det centrale Istanbul og er ved at få samme status som fx Tahrir-pladsen i Cairo, når det gælder kampen om landets fremtid. Men det er nok kun de allerfærreste, der tænker på, at Taksim-pladsen bogstaveligt talt dækker over en del af Tyrkiets fortid, som har været bevidst undertrykt i hundrede år. Fra midten af det 16. Århundrede til begyndelsen af det 20. Århundrede lå der her en meget stor armensk kirkegård, men den er næsten glemt i dag. Lige som det faktum, at de kristne armeniere indtil slutningen af det 19. Århundrede udgjorde ca. 10% af befolkningen, men at næsten alle de 2 mio armeniere i forbindelse med ”det armenske folkemord” blev enten dræbt (måske op imod 1,5 mio), fordrevet, voldtaget, gjort til slaver eller tvangskonverteret. I dag skønnes kun omkring 50.000 af Tyrkiets ca. 76 mio. indbyggere at være armeniere, og i alt der der kun omkring 100.000 kristne i lanet..

Det moderne Tyrkiet blev født af det osmanniske riges undergang. I det osmanniske rige, der bestod fra 1299 til 1923 udgjorde de herskende muslimske tyrkere kun et mindretal, og riget var et multietnisk, multikulturelt og multireligiøst rige, som i flere hundrede år var den mægtigste magt i verden, og  i flere hundrede år var “tyrkerne” (muslimerne) en alvorlig trussel mod kristenheden i Europa, sådan som det fx reflekteres i Luthers værk “Mod tyrken og jøden“, som Tidehverv i 2012 følte sig kaldet til at genoptrykke. Det osmanniske riges undergang og det moderne Tyrkiets fødsel var en særdeles barbarisk proces, hvor den kulturelt, etniske og religiøst mangfoldige befolkning i den nye stat blev udsat for en tyrkificering og islamisering koblet med en etnisk udrensning, der gav navn til et nyt fænomen, som desværre gentog sig flere gange i andre dele af verden i resten af det 20. århundrede, nemlig folkemord.

I bogen ”Det armenske folkedrab. Fra begyndelsen til enden” (Kristeligt Dagblads forlag, 2013) giver historikeren Matthias Bjørnlund en gribende og hjerteskærende fremstilling de kristne armenieres skæbne. Det var også om tyrkernes behandling af armenierne, at ordet ”holocaust” først blev brugt, og grusomheden i den “holocaust”, armenierne blev udsat for i Tyrkiet, kan på mange måde godt måle sig med den “holocaust” jøderne blev udsat for i Tyskland.. Tyskland har efter anden verdenskrig gjort op med sin fortid og sin ”holocaust”, men det er ikke tilfældet for Tyrkiet. Derfor er der al mulig grund til, at omverdenen sætter fokus på 100 året for det armenske folkemord i 2015. Og da især i det Europa, som Tyrkiet er knyttet til på forskellige måder, og som Tyrkiet gennem medlemskab af EU ønsker at blive en integreret del af.

Det store spørgsmål i dag er, hvor Tyrkiet egentlig ønsker at bevæge sig hen. Tyrkiet er både en del af Europa og af Mellemøsten. Det har, som europæiske lande en sekulær forfatning, men er de fleste mellemøstlige lande muslimsk. I sidste instans er det naturligvis kun tyrkerne selv – inklusive dem, der demonstrerer på Taksim-pladsen – der kan beslutte i hvilken retning Tyrkiet vil bevæge sig i den kommende tid. Men uden en selvransagelse om det, der ligger gemt under Taksim-pladsens brosten, og et opgør med det moderne Tyrkiets tilblivelseshistorie giver det ingen mening at forestille sig Tyrkiet som en integreret del af Europa.

Christiansfeld, søndag, den 9. februar 2014
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: