Rumi og Den blå Moské

Alt for tidligt blev jeg vækket af kaldet til bøn fra muezzinen ved Den blå Moské, der ligger nogle få hundrede meter bag ved vort gæstehus. ”Bøn er bedre end søvn”, lød det på arabisk, men det lykkedes mig heldigvis at falde i søvn igen  – og få hvilet ud efter en trættende rejse. Selvom jeg ikke havde nogen intention om at følge kaldet til bøn i moskéen, så ville jeg dog alligevel gerne se Den blå Moské igen.

På vejen derhen – nogle timer senere – mødte vi en ung mand, som vi faldt i snak med – med tysk som fælles sprog. Vi kom til at tale om betydningen af vore navne. Han hed Turgot, der betyder ”ubetvingelig”, og hans efternavn “Karatas” betød ”den sorte sten”, altså den hellige sten i Kaba’en i Mekka. Han var, som næsten alle andre tyrkere, muslim, og han var en meget bevidst muslim. Det viste sig, at vi havde en fælles interesse. Da jeg for snart 40 år siden var til eksamen i islam på religionsstudiet på Århus Universitet, kom jeg op i et digt af sufi-mesteren Jalāl ad-Dīn Muhammad Rūmī, også kaldet Mawlana, der levede i Konya i det 13. århundrede, og lige siden har jeg interesseret mig for Rumi og sufismen. Tyrgot fortalte begejstret om Rumi, og beskrev den form for islam, som han repræsenterede, som den ”evangeliske islam”, med fokus på Guds kærlighed. ”. Efter Turgots opfattelse betød påvirkningen fra Rumi og sufismen,  at tyrkerne havde let ved at forstå europæerne. Og så kom vi til at tale om Rumis universalistiske tilgang til religioner: ”Lamperne er forskellige, men lyset er det samme”.

Den blå Moské, som egentlig hedder Sultanahmed Moskéen, der blev bygget for 400 år siden, er en af Istanbuls største turistattraktioner. Den er dog ikke ikke bare et museum, men en aktiv moské. Det havde den fordel, at der var gratis adgang, men den ulempe, at vi pænt måtte vente med at gå ind, indtil middagsbønnen var overstået. Ud over den arkitektoniske skønhed ved moskéen var det, der slog mig mest, hvor bevidste man var med at formidle til de besøgende, hvad islam gik ud på. Altså mission, eller som muslimer ville kalde det “dawa”, der betyder invitation. Allerede ved indgangen til moské-området fik vi en farvestrålende brochure, ”What is Islam?”, der gav en indføring i den islamiske tro. I gården uden for selve bederummet var der en række store plakater, som også forklarede om islam, fx, én med overskriften ”One God, One Humanity, One Religion, Many Prophets”, og så var alle profeterne fra Adam over Abraham, Moses, David og Jesus til Muhammed opført som i en menneskehedens stamtavle.

Inde i selve moskéen blev vi mødt med et opslag med overskriften ”Invitation”: ”Kære gæst! Velkommen til Sultanahmet Moskéen. Du er nu på et de store bedesteder i islam, som er menneskehedens næststørste religion. Derfor anser vi det som vor pligt at møde dig, hvis du kunne have lyst til at lære islam at kende. Vi tror, at den velgørende ene Gud kan blive din bedste ven nogensinde. Vi tror at islam helt og fuldt kan tilfredsstille dit intellekt, dit hjerte og dine evner. Derfor ville vi være lykkelige for at dele vor tro med dig”.

I forlængelse af denne stærke invitation var der en plakat ophængt flere steder med teksten: ”For at forstå islam, kontakt venligst vor specialist i det islamiske informationscenter”.  Da jeg gerne ville vide lidt mere om, hvordan man her i moskéen så på Rumi og sufi-traditionen, bankede jeg på døren til informationscentret, og blev meget venligt modtaget. Desværre var mit tyrkisk og centrets tilstedeværende medarbejders tysk så dårligt, at jeg ikke blev meget klogere af dette møde.

Men da vi i aften satte os ind på Mesale caféen lige neden for Den blå Moské for at få lidt aftensmad, dukkede Rumi op igen. Ikke i egen person, men i form af en hvirvlende dervish, som til fløjtespil, præsenterede den helt specielle religiøse ’dans’, der går tilbage til Rumi, og som bringer den dansende i religiøs ekstase og er en form for kroppens bøn. Den hvirvlende dervish vender højre hånd opad for at modtage Guds velsignelse og venstre hånd udad eller nedad for at give den videre til verden.

Marmara Guesthouse, Istanbul, Tyrkiet, lørdag, den 15. februar 2014
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by emailing marketing on 19. oktober 2014 - 22:06

    It’s nearly impossible to find well-informed people in this particular subject, however, you seem like
    you know what you’re talking about! Thanks

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: