Religiøs tolerance på Zanzibar – og i Danmark.

Kaffen blev serveret i krus, der var blevet produceret i forbindelse med Zanzibars uafhængighed i 1963. På krusene er der afbilledet en katolsk kirke, en anglikansk kirke, en moske og et hindutempel. ”Fra dag et var visionen for Zanzibar religiøs tolerance”, fortæller lederen af dialogorganisationen Upendo, rev. Luzungu Mbilinyi. Omkring 98% af befolkningen er muslimer og de fleste af resten er kristne. Islam kom til Zanzibar inden for det første århundrede efter Muhammed. Det store flertal af muslimerne er sunni-muslimer, men den mindre gruppe af shi’a-muslimerne har spillet en afgørende rolle. Den sultan, som endelig blev væltet i en revolution i 1964 tilhørte ibadi-retningen inden for shi’a-islam.

Efter mange års fredelige forhold er der efter årtusindskiftet opstået spændingerne mellem de religiøse grupper. Ikke bare mellem muslimer og kristne, men også mellem forskellige muslimske grupper. Meget tyder på, at konflikterne har politiske årsager, og at det på det seneste er den radikale islamistiske gruppe, Uamsho (Awakening), der står bag de voldelig episoder. Uamsho kæmper for Zanzibars fuldstændige uafhængighed fra Tanzania. Der har været flere angreb på kristne, bl.a. syreangreb, og nedbrænding af kirker.  Alt det har vi hørt om i Vesten, men det vi ikke har hørt, er at der også er muslimske ledere, som med livet som indsats, offentligt forsvarer de kristne.

For to år siden deltog jeg i en dialogkonference i Addis Abeba for kristne og muslimske ledere i en lang række afrikanske lande, inkl. Tanzania. Der mødte jeg bl.a. Sheik Fadhil Soraga, der er sekretær for muftien på Zanzibar. Efter angreb på kristne kirker på Zanzihar holdt Soraga en prædiken ved en fredagsbøn, hvor han I meget kraftige vendinger tog afstand fra sådanne handlinger. Kort efter, i November 2012, blev Soraga selv et offer for et syreangreb, der for altid vansirede hans ansigt, men som ikke har fået ham til at ophøre med at forsvare de kristnes rettigheder og at kæmpe for interreligiøs tolerance og samarbejde.

Soraga er med den ”Joint Committee of Religious Leaders for Peace”, som blev dannet i 2005 med repræsentanter for tre kirker (katolikker, anglikanere, lutheranere) og fire muslimske institutioner, inkl. Muftiens kontor. Komiteen har brugt sin indflydelse til at appellere til de politiske ledere om at bryde traditionen med voldeligheder omkring valgene, og tog i 2008 initiativ til at danne interreligiøse komiteer i alle landsbyer, byer og kvarterer til forebyggelse af konflikter mellem religionerne.

Den lutherske kirke har i samarbejde med Danmission taget initiativ til dannelsen af Upendo, der er et interreligiøst dialogcenter. Upendo betyder kærlighed, og atmosfæren i centret, der i dag var fyldt af muslimske og kristne kvinder, var varm og venlig. Her foregår der undervisning i syning, computer mm., der producers tøj, som sælges i en butik, alt sammen i et fællesskab mellem muslimer og kristne. Den interreligiøse dimension er så at sige vævet ind i hver eneste skjorte eller kjole, der sælges her.  Og her tages der en lang række initiativer til dialog og samarbejde mellem muslimer og kristne.

Men – vil en og anden måske tænke – hvad har det, der foregår på Zanzibar med os at gøre i Danmark? I en globaliseret verden hænger religiøse mindretals skæbne sammen, sagde Upendos leder, rev. Luzungu Mbilinyi. Når muslimske ekstremister begår overgreb mod det kristne mindretal på Zanzibar, så er det måske det muslimske mindretal i Danmark, som må betale prisen, og så kan det være med til at gøre det vanskelige for en muslimsk flygtning fra Syrien at få asyl i Danmark. Og på samme måde har den måde det muslimske mindretal bliver behandlet på i Danmark, konsekvenser for det kristne mindretals skæbne i Zanzibar.

Stone Town, Zanzibar, tirsdag, den 18. februar 2014
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Karen E. Hansen on 19. februar 2014 - 13:36

    Tak for dine “rejsebreve”, som jeg læser med glæde og forhåbentlig bliver lidt klogere af.
    Men som “en bekymret dansker” må jeg indrømme, at konklusionerne ikke altid virker beroligende.
    Det, du benævner som “politiske årsager”, er en voksende islamisme, som griber tilbage til islams rødder. Til jihad for islams sag og erindringen om islams storhedstid. En storhedstid præget af militære erobringer og en herskerstatus for muslimer i de erobrede områder. F.eks. Nordafrika, Lilleasien, Indien.
    Politikken er ikke uvedkommende i forhold til islam.
    Volden, du nævner, virker fremmed i europæisk sammenhæng – men i andre ?
    Med al respekt for fredsarbejder både det ene og det andet sted (stor respekt!), så er det stadig spørgsmålet, hvor tæt islamismen lægger sig op ad islams kerne… Som jo ifølge muslimsk kultur ikke må modsiges eller kritiseres – heller ikke af ikke-muslimer.
    Fælles kultur i Danmark?? Med den stærkt voksende muslimske befolkning i Europa og den store frygt for at kræve tolerance af de muslimske indvandrerne, så vil det blive en kultur, som først og fremmest må vige og opgive: Ligestilling, åben samtale, kristen bekendelse.
    Hvor sammenlignelig er egentlig det kristne mindretal på Zanzibar med det muslimske mindretal i DK? ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: