Kirken på slavemarkedet

Undertiden siges det, at kirken må være på markedet, men forleden oplevede jeg at stå ved en kirke, som bogstaveligt talt var på slavemarkedet. Det var den anglikanske Christ Cathedral i Stone Town på Zanzibar. Den er bygget i 1874, året efter, at sultanen af Zanzibar gennem et dekret af 6. Juni 1873 havde standset slavehandelen. Allerede 1852 havde missionæren Dvaid Livingstone appelleret til briterne om at gøre deres indfltydelse gældende for at få standset slavehandelen på Zanzibar.

Når vi i dag hører ordet slavehandel, så er det oftest det transatlantiske slavehandel, vi kommer til at tænke på. Den slavehandel, som eurpæere og nordamerikanere stod for, og som Danmark også var engageret i. Jeg husker endnu den da, jeg blev vist rundt på Christiansborg i Accra I Ghana og af en ghaneser fik forklaret, hvordan danskerne havde organiseret slavehendelen! Den transatlantiske slavehandel, som ophørte i løbet af det 19. Århundredes første halvdel, var også den hidtil største slavehandel i omfang og betydning, men vi overser ofte den arabiske slavehandel, som begyndte mange århundreder tidligere og fortsatte helt frem til slutningen af det 19. Århundrede.

Et vigtigt centrum for den arabiske slavehandel var Zanzibar. Det skønnes, at ca 50.000 slaver passerede igennem Zanzibars slavemarked hvert år, da handelen var på sit højeste i det 19. århundrede,  og dertil skal lægges et sandsynligvis endnu større antal slaver, som døde, inden de nåede frem til slavemarkedet.

Lige der, hvor tusindvis af slaver blev solgt videre som kvæg, er der blevet bygget en stor kirke, Kristus-katedralen. Alteret er placeret lige over den pæl, hvor opsætsige slaver år ud og år ind var blevet pisket, måske til døde. Symbolikken er ikke til at tage fejl af: Kristus identificerer sig med sin lidende skabing. “Hvad I har gjort imod en af disse mine mindste, har I gjort imod mig”.

Her på Zanzibar var det muslimske arabere, der stod for slavehandelen, men der er ingen grund til kristen hovering. I den transatlantiske slavehandel var det kristne, som stod for slavehendelen. Både fra kristen og fra muslimsk side har tilhængere af slaveri og slavehandel forsøgt at legitimere deres ugerneinger ud fra deres hellige skrifter. Men kirken må være på slavemarkedet. Det var kristne, der talte slavernes sag og kæmpede for at for slavehandelen og slaveriet afskaffet – og heldigvis lykkedes kampen.

Men kirken må stadig være på slavemarkedet. For lige som der også var slavehendel før den arabiske og den transatlantiske slavehandel, sådan er der det også efter, den dag i dag. Den moderne form for slavehandel hedder “human trafficking” og handler om handel med mennesker, især med henblik på seksuelt slaveri (prostitution) og tvangsarbejde, og det antal mennesker, som indgår I den moderne form for slavehandel er langt større end det antal slaver som passerede igennem slavemarkeder, som vi kendte dem i  fx Accra og Zanzibar. Og nutidens slavemarkeder er ikke fjerne eksotiske steder, men har også adresser på vore breddegrader. Ganske vist går nutidens slaver ikke med lænker, men det betyder ikke, at de moderne slavers frihed reelt er større end tidligere tiders lænkede og piskede slavers frihed var.

Jesus sagde engang, at de fattige har I altid hos jer. Desværre er ej bagne for, at han også kunne have sagt, at slaverne har I altid hos jer. Men kirken må altid være på de fattiges side og på slavernes side. Kirken må altid være på slavemarkedet og kritisere politiske og økonomiske strukturer, der gør slaveriet muligt, også selvom det indebærer beskyldninger om at blande sig i politik. Kirken må tale slavernes sag og tale for slavernes værdighed som mennesker. Fordi Kristus identifiderer sig med alle fattige, undetrykte og slaver: “Hvad I har gjort imo en af disse mine mindste, det har I gjort imod mig.”


Ndame Lodge, Paje Beach, Zanzibar, torsdag, den 20 februar 2014

Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Svend Jespersen on 21. februar 2014 - 00:25

    Kære Mogens.

    Jeg synes, det er på plads at føje et par kommentarer til din artikel her.

    1: Den sultan (Sayyid Barghash) , du omtaler, forbød kun slavehandel, ikke slaveri, og derfor var der stadig mange slaver involveret i den krig mellem Zanzibar og England i 1896, du i en af dine tidligere artikler kalder en verdensrekord i fred. En af betingelserne, den nye hersker måtte acceptere fra de britiske sejrherrer i fredsforhandlingen, var et totalt forbud mod slaveri, herunder frigivelsen af alle slaver på Zanzibar.

    2: Du skriver: ”Den transatlantiske slavehandel, ….. var også den hidtil største slavehandel i omfang”. Med dit kendskab til emnet burde du være klar over, at der ikke findes nogle pålidelige
    tal for antallet af tilfangetagne slaver i den transatlantiske slavehandel eller den arabiske, som ifølge de fleste kilder startede mindst 800 år før den transatlantiske.

    3: Dernæst skriver du:

    ” Både fra kristen og fra muslimsk side har tilhængere af slaveri og slavehandel forsøgt at legitimere deres ugerninger ud fra deres hellige skrifter. Men kirken må være på slavemarkedet. Det var kristne, der talte slavernes sag og kæmpede for at for slavehandelen og slaveriet afskaffet – og heldigvis lykkedes kampen.”

    Hvorfor ikke i den omtale af ”hellige skrifter” gøre opmærksom på, at troende muslimer selv i dag ikke på nogen måde kan afskrive eller forbyde slaveri ud fra deres ”hellige skrifter”? Islam og troende muslimer kan ikke forbyde slaveri, fordi hverken Koranen eller profeten i nogen af teksterne forbyder slaveri. Et af de vigtigste påbud i islam er, at ingen jordiske kan forbyde, hvad Allah eller profeten ikke har forbudt, lige som ingen kan tillade, hvad Allah eller profeten har forbudt. Og hverken Allah eller profeten har forbudt slaveri.

    På samme måde har hverken Det Gamle Testamente eller Det Nye Testamente forbudt slaveri, men nutidig tolkning af dem begge tillader kristne mennesker at tage afstand fra og forbyde slaveri i alle dets afskygninger. Imamer, og især menige muslimer, har ikke den frihed.

    4: Du skriver også om ”human trafficking”. Du skriver, at den slags også foregår på vore breddegrader, og det har du helt sikkert ret i. Men, hvis du skal fordele vejr og vind lige, nu du er i gang med islam vs. kristendommen, hvorfor så ikke også nævne fremmedarbejdernes situation i islams højborg, Mellemøsten, især de såkaldte ”migrant workers”, fra Afrika og landene øst for Mellemøsten? Deres kummerlige forhold i Mellemøsten hænger i høj grad sammen med islams syn på ikke-muslimer. Human Rights Watch og mange andre har adskillige artikler om deres situation, bl.a. den herunder. Artiklen handler især om de såkaldte “domestic workers”, men mange andre arbejdere befinder sig i lignende situationer.

    Men det ved du sikkert allerede.

    http://www.hrw.org/news/2013/10/28/middle-east-failing-protect-domestic-workers

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 21. februar 2014 - 11:35

    Kære Svend
    Tak for din grundlige læsning af mit indlæg og dine præcise kommentarer. Jeg er fuldt ud klar over, at det kun var slavehandel og ikke slaveri, der blev forbudt i 1873.
    Du har ret i, at der er stor uenighed blandt forskere om omfanget af slavehendelen, men det er mit helt klare indtryk, at der trods alt er en fælles forståelse af, at den transatlantiske slavehendel sammenlagt var større end den arabiske. Ikke at det for mig at se gør den store forskel – mht. ansvar.
    Og jo, jeg kunne have skrevet meget mere – også om de emner du foreslår, men mit hovedanliggende med denne lille klumme har været at sige, at kirken naturligvis skal være på markedet også på slavemarkedet med evangeliets klare budskab og også med proretisk kritik af nedværkdigelse af mennesker. Det gælder før og det gælder også nu, hvor det hedder human trafficking.
    Venlig hilsen
    Mogens

  3. #3 by Karen E. Hansen on 21. februar 2014 - 16:34

    Kære Mogens
    Jeg læser også dine “klummer” med glæde, men må indrømme, at Svends kommentar her, som før, virker en smule tiltrængt.
    Svend Jespersen vover at påpege en forskel mellem islam og kristendom, her i forhold til de respektive “hellige skrifter”.
    Man kunne tilføje, at når NT taler om slaver, så er det, fordi de første kristne ofte var slaver, dem evangeliet talte værdighed til i fællesskabet med Kristus.
    Sådan har jeg ikke indtryk af at koranen lyder. Og om Muhammed mener jeg at vide, at han tog slaver og ejede slaver, især kvindelige.
    Kirken på slavemarkedet og det Jesus-ord, du citerer, må virke som en modsigelse af islam.
    Hvorfor er det i den almindeligste danske kirkelige sammenhæng, som jeg har indtryk af, at du støtter, så vigtigt ikke at komme til at modsige islam?
    “Kirken må tale slavernes sag”… og kvindernes, hvor de er undertrykte?
    “evangeliets klare budskab”… “også hvor det kan opfattes som indblanding i politik”….
    Eller hvor det kommer til at markere en forskel til islam…?
    Forpligtelsen på evangeliet skulle vel forhindre kirkens selvudslettelse… også i DK

    • #4 by Mogens S. Mogensen on 21. februar 2014 - 17:13

      Kære Karen
      Tak for din kommentar. Du har naturligvis ret i, at der er en afgørende forskel på omtalen af slaver i Koranen og i NT. I Koranen lovgives der omkring slaveri, mens det ikke er tilfældet i NT.Men ville det ikke være et udtryk for en ny form for politisk korrekthed, altid at skulle redegøre for, at der bag tilsyneladende ens praksis overfor slaveri, ligger forskelligt tekstligt belæg.
      At forkynde evangeliet om Jesus Kristus indebærer altid en modsigelse af islam, og jeg holder mig bestemt ikke tilbage for at kritisere islam, men jeg bukker ikke under for en politisk korrekthed, der ville indebære, at jeg hver gang islam omtales skulle kritisere islam og understrege forskellene mellem islam og kristendom.
      – Ja, netop: “Forpligtelsen på evangeliet skulle vel forhindre kirkens selvudslettelse… også i DK”.
      Venlig hilsen
      Mogens

    • #5 by Mogens S. Mogensen on 21. februar 2014 - 17:13

      Kære Karen
      Tak for din kommentar. Du har naturligvis ret i, at der er en afgørende forskel på omtalen af slaver i Koranen og i NT. I Koranen lovgives der omkring slaveri, mens det ikke er tilfældet i NT.Men ville det ikke være et udtryk for en ny form for politisk korrekthed, altid at skulle redegøre for, at der bag tilsyneladende ens praksis overfor slaveri, ligger forskelligt tekstligt belæg.
      At forkynde evangeliet om Jesus Kristus indebærer altid en modsigelse af islam, og jeg holder mig bestemt ikke tilbage for at kritisere islam, men jeg bukker ikke under for en politisk korrekthed, der ville indebære, at jeg hver gang islam omtales skulle kritisere islam og understrege forskellene mellem islam og kristendom.
      – Ja, netop: “Forpligtelsen på evangeliet skulle vel forhindre kirkens selvudslettelse… også i DK”.
      Venlig hilsen
      Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: