Hvordan kan vi hjælpe kristne, som lider for deres tro og bliver forfulgt?

I denne tid er der et stærkt fokus på religionsfrihed og brud på religionsfrihed, herunder direkte forfølgelse. Brud på religionsfrihed og religionsforfølgelse rammer tilhængere af alle religioner, men undersøgelser viser, at det store flertal af dem, der udsættes for det i dag er kristne. Hvordan kan vi som kirke og som enkeltkristne forholde os til det?

Man skal ikke læser ret meget i Ny Testamente, før det indtryk fæstner sig, at det hører med til kristenlivets grundvilkår at lide for sin tro. I Ny Testamente er det at lide for sin tro og forfølgelse et gennemgående tema, og det er ikke nogen tilfældighed, at ordet ”martyr” har sin rod i det græske ord ”matryrein”, der betyder ”at vidne”. I lyset af senere tideres tolkning af kristendommen – i en situation, hvor kirken havde statsmagten i ryggen – kunne det være relevant at spørge: Hvad er kristeligt set det værste – at kristne bliver forfulgt af ikke-kristne, eller at kristne medvirker til at forfølge ikke-kristne? Kristne kan aldrig være kaldet til at medvirke til at forfølge ikke-kristne, men vi kan som kristne blive kaldet til at skulle lide for vor kristentro ved at blive forfulgt af ikke-kristne.

Når man hører om, hvordan kristne rundt om i verden lider for deres tro, udsættes for diskrimination og forfølgelse, kan man let gribes af frustration og handlingslammelse, for hvad kan vi som deres medkristne gøre i den situation? I Ny Testamente er der imidlertid inspiration at hente – også til kirken i dag.

 Da Jesus på vejen til Damaskus møder forfølgeren Saulus, spørger han ham, ”Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” (ApG9,4). Jesus identificerer sig så meget med sine disciple, at forfølgelse af Jesus disciple er forfølgelse af Jesus. Som universel kirke er vi Jesu Kristi legeme, og når et lem lider, lider alle (1 Kor 12,26). Vi kaldes altså som kristne til med-lidenhed med dem, der lider for deres tro, vi kaldes til at være solidariske med dem.

Da Stefanus blev stenet og blev kirkens første martyr, bad han for sine forfølgere (ApG7,60), og da Peter blev fængslet pga. af sit vidnesbyrd, samledes menigheden i Jerusalem til bøn for Peter (ApG 12,12).  Også vi må som menighed samles og bede, både for forfølgerne og for dem, der bliver forfulgt.

Benediktinermunkenes mottto er ”Ora et labora”, bed og arbejde, og vor opgave som kirke er i denne situation heller ikke kun at bede men også at arbejde. Da forfølgeren Saulus i Damaskus var blevet døbt og var blevet til den forfulgte Paulus, som jøderne stræbte efter livet, gjorde menigheden i Damaskus alt, hvad de kunne for at redde hans liv (ApG 9,19-25). Vi må også være kreative og modige og overveje, hvad vi kan gøre for at være med til at redde forfulgte kristnes liv.

Måske er der også inspiration at hente i Paulus’ holdning over for myndighederne. Da Paulus og Silas blev arresteret og pisket i Filippi pga. deres vidnesbyrd, hævdede Paulus deres borgerrettigheder: som romerske borgere måtte de ikke piskes og sættes i fængsel uden dom (ApG 16,37-39). Lige som Paulus i en forfølgelsessituation henviste til borgerrettighederne, må vi i dag kæmpe for, at kristne minoriteter ikke diskrimineres, men behandles i overensstemmelse med gældende borgerrettigheder og menneskerettigheder.

I beretningen om verdensdommen siger Jesus, ”jeg var i fængsel, og I besøgte mig”, og (Matt 24,36), med henvisning til, at hvad vi har gjort mod andre mennesker, har vi gjort mod ham.
Der står ikke direkte, at de fængslede, var forfulgte for deres tros skyld, men mon ikke også vi kan lade os inspirere af det, til ikke at glemme dem, der forfølges, men tværtimod besøge dem i deres fængsel eller i det hele taget der, hvor de lider overlast. Vi må tage kontakt med dem, der lider for deres tro, vi må besøge dem, vi må give dem praktisk og konkret hjælp og støtte.

Forfølgelse opstår ofte i situationer, hvor der er konflikter mellem forskellige grupper, og derfor er Jesu ord i Bjergprædikenen meget relevante også i dag: ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn” (Matt 5,9). Vi kan som medkristne med vores ord og handlinger være med til at optrappe eller nedtrappe de konflikter, som ofte fører til, at kristne bliver udsat for lidelser og forfølgelser. Vi kan som medkristne støtte alle fredsstiftere gennem dialog fx mellem kristne og muslimer i områder med konflikt.

Så længe der har været kristne, har kristne indimellem måttet lide for deres tro, og nogle er også blevet direkte forfulgt, og der er ikke udsigt til, at vi kan udrydde af diskrimination og forfølgelse af kristne, men derfor behøver vi ikke at blive handlingslammede. Vi har et ansvar for vore medkristne, og vi kan gøre en forskel for dem, hvis vi fx lader os inspirere af Ny Testamentes behandling af problemet.

Christiansfeld, fredag, den 14. marts 2014

Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Karen E. Hansen on 15. marts 2014 - 12:15

    Kære Mogens
    Tak. Som sædvanlig er dine artikler gode at læse, men giver også forskellige eftertanker.
    Jeg har betænkt mig et par dage på at skrive, hvad jeg tænker – for i dagens situation kan det være svært at formulere sig på den rigtige måde.
    For et par dage siden skrev du et forsvar for, at kirken skal gå i brechen for at få bygget en moske med tilhørende minaret i en dansk provinsby. I denne artikel en overvejelse over, hvad vi som kristne bør gøre for vore medkristne i den muslimske verden, som forfølges for deres tros skyld.
    Jeg ved, at for dig er det to sider af samme sag.
    Men når du skriver: “… må vi i dag kæmpe for, at kristne minoriteter ikke diskrimineres, men behandles i overensstemmelse med gældende borgerrettigheder og menneskerettigheder”, så er der jo det, at i muslimsk dominerede lande gælder borgerrettigheder og menneskerettigheder kun for så vidt, at de stemmer overens med sharia.
    Men at forsvare de kristnes rettigheder og at ønske trosfrihed (sammen med forkyndelsesfrihed og ret til konvertering) må, som jeg ser det, betyde at kæmpe for, at sharia ikke kommer tl at gælde.
    Først og fremmest ikke her – men på længere sigt heller ikke andre steder.
    Med mindre, du mener, at det at lide for sin tros skyld indebærer at bøje sig for sharias gennemførelse i ethvert land, hvor der bor muslimer (og det tror jeg alligevel ikke), så må det også høre til de handlinger, der inspireres af NT, at modsige den islamiske (samfunds)lovs overhøjhed.
    Men det vil her i Vesten sige at fastholde retten til kritik af religion – også islam.
    At fastholde retten til at konvertere fra islam.
    At ingen skal tvinges ind under sharia-regler – f.eks. spiseregler og påklædningsregler o.s.v. i det offentlige rum.
    At ingen sær-hensyn gør det umuligt at hævde dansk lov noget sted i det danske samfund.
    Så bliver spørgsmålet: Hvordan imødegår man, at de minareter, der nu vil rejse sig over de danske (som de øvrige europæiske) byer, kommer til at repræsentere sharia-lov (med diskrimination og religiøs ufrihed) ?
    Ved at afvise enhver modvilje mod dem som underlødig?

  2. #2 by Ulla Thorup Nielsen on 18. marts 2014 - 23:43

    Kære Mogens.

    Godt og svært spørgsmål.

    Grundlæggende ramler man jo ret konsekvent ind i den samme problemstilling, hver gang der er mennesker, der bliver forfulgt eller diskrimineret.

    Man opfatter som udgangspunkt ikke problemstillingerne omkring forfølgelse og diskriminering som en individuel personlig ret til at eksistere som frit menneske i verden. Men har centret hele problematikken omkring gruppernes frihedsrettigheder: Køn, religion, seksualitet og medfødte afvigelser i form af handicap. Så for at kunne påberåbe sig forfølgelse eller diskrimination, skal det kunne relateres til en af de problemstillinger, man har besluttet sig for, er det, mennesker kan blive forfulgt og diskrimineret på grund af.

    Hvis man ser lidt realistisk på verden, så er det jo kun fantasien, der sætter grænser for, hvad mennesker kan bruge som påskud / begrundelse / undskyldning for at forfølge og diskriminere andre mennesker.

    Man bør være bedre til at centrere frihedsbegrebet omkring enkeltindividets rettigheder.

    Når det gælder tro og religion, så handler det grundlæggende om retten til mental frihed – for alle. Og det hvad enten mennesker har et religiøst tilhørsforhold eller ikke har det. For mange af de frihedskampe, der handler om religiøse tilhørsforhold, kan jo indeholde flere facetter. Det kan dels handle om et opgør med det traditionelle internt i eksisterende religiøse samfund – og de eksisterende religiøse samfund i relation til andre religiøse samfund. Den problemstilling er der for eksempel mange danskere med muslimsk baggrund, der bliver klemt i.

    Det gør det svært at løse konflikterne, når mennesker bliver gjort til genstand for forfølgelse. For den lander let der, at så ”holder man med” en gruppe – i kampen mod de andre.

    Venlig hilsen Ulla…

  3. #3 by Mogens S. Mogensen on 19. marts 2014 - 14:42

    Kære Kare E. Hansen

    Nu retter min blog sig ikke kun til kristnes lidelser i muslimske lande, men om, hvordan vi generelt som kristne kan hjælpe kristne, der lider for deres tro eller direkte forfølges. Vor indsats må naturligvis i praksis tilpasses den konkrete situation, og når kristne diskrimineres eller forfølges i muslimske lande, kan det naturligvis være behov for at gå i rette med det politiske system, som muliggør eller fremmer diskriminationen eller forfølgelsen. Vi må naturligvis altid kæmpe for kristnes (og alle andres) menneskerettigheder, og herunder religionsfriheden og retten til at skifte tro.
    Mht. minareter i, så gør de ingen ting ud over at stå der. Men hvis de mennesker, der samles der, forsøger at begrænse andres reliigonsfrihed eller andre friheder, ja, så må vi naturligvis på god demokratisk vis kæmpe imod det, og hvis de bruger ulovlige midler, så må politiet gribe ind. Men vi forsvarer ikke kristnes religionsfrihed ved at begrænse andres religionsfrihed – og herunder frihed til at bygge forsamlingsbygninger, hvor de kan holde gudstjeneste.

    Venlig hilsen
    Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: