Forbuddet mod religiøs slagtning uden bedøvelse – løsning af et ikke eksisterende problem

Den 17. februar 2014 trådte en bekendtgørelse i kraft, der gjorde religiøs slagtning uden forudgående bedøvelse i kraft. I den forudgående bekendtgørelse fra 17. December 2012 stod der i par. 10 stk. 1, at ”Det er tilladt at slagte dyr uden forudgående bedøvelse, når slagtningen foretages efter jødisk og islamisk ritus”, og i de følgende afsnit redegøres der for, hvordan denne religiøse slagtning uden bedøvelse skulle finde sted.

Det paradoksale er, at der siden 2004 ikke er hverken jødiske eller muslimske organisationer, som har søgt om tilladelse til at foretage slagtning uden bedøvelse; dvs. at der altså ikke har foregået religiøse slagtninger uden bedøvelse i Danmark i 10 år. Det rejser to spørgsmål. For det første: Hvorfor valgte regeringen – ved fødevareminister Dan Jørgensen – at forbyde religiøs slagtning uden bedøvelse, når det ikke fandt sted? Det anet spørgsmål er: Hvorfor reagerede muslimske og jødiske organisationer så voldsomt, når de vitterligt ikke har benyttet sig af retten til at foretage religiøse slagtninger uden bedøvelse i så mange år? Eller sagt med andre ord: Hvorfor bruger regeringen krudt på at løse et problem, er vitterligt ikke er et problem i dag? Hvorfor reagerer jøder og muslimer på, at regeringen skaber et problem for dem, når det vitterligt ikke er tilfældet?

Regeringens begrundelse for dette forbud er if. fødevareministeren, at det sker af dyrevelfærdsmæssige hensyn. I 1997 fremlagde Dyreetisk Råd en rapport, hvor rådet foretog en afvejning af hensynet til dyrene og hensynet til religiøse minoriteter og anbefalede, at der også fremover kunne foretages religiøse slagtninger uden bedøvelse. Begrundelsen er interessant. ”Det er Det Dyreetiske Råds opfattelse, at hensynet til respekten for muslimers og jøders religiøse overbevisning er tilstrækkeligt tungtvejende til, at man ikke uden videre kan afvise rituelle slagtninger uden bedøvelse”

Otte år senere, i 2005, har Dyreetisk Råd ændret holdning, og mente nu, at det ikke var etisk forsvarligt, at foretage en religiøs slagtning uden forudgående bedøvelse. Begrundelsen i udtalelsen er interessant. Der henvises til den samfundsmæssige udvikling siden 1997. ”Både i relation til dyrevelfærd og til integration, også for religiøse minoriteter, har der siden 1997 været en stadigt stigende offentlig debat og skærpede lovgivningsmæssige krav. Set i lyset af dette forekommer et konsekvent krav om, at alle dyr skal bedøves forud for slagtning, som en naturlig følge af den øvrige udvikling på dyrevelfærdsområdet, og set i forhold til diverse lovmæssige integrationsfremmende tiltag forekommer et sådant krav – i modsætning til tidligere – ikke at være en væsentlig provokation mod den religiøse tolerance.” Begrundelserne for rådets kursændring virker meget luftige, og mon ikke muslimer og jøder vil stille sig meget uforstående over for, at udviklingen i deres integration skulle have ændret på deres holdning til religiøs slagtning.

Det, der virkelig er sket fra 1997 til 2005, og som nu er slået igennem i form af et forbud mod religiøs slagtning uden bedøvelse er efter al sandsynlighed, at hensynet til dyrevelfærd har været for opadgående og hensynet til religionsfrihed har været for nedadgående. Dertil kommer, at de religiøse minoriteter er forholdsvis små og politisk set svage grupper, hvis interesser ikke vejer så tungt som andre grupper, hvis behandling af dyr også har været i søgelyset. Når regeringen nu gennemfører dette forbud, så har det sikkert også spillet ind, at det er et populært forbud, som med styrke har været ført frem især af Dansk Folkeparti, og med forbuddet viser regeringen handlekraft på et politisk sensitivt område. At forbuddet ikke vil ændre en tøddel for dyrs i Danmark – fordi der ikke har været foretaget religiøse slagtninger her i 10 år – understreger blot, at der må have været andre hensyn end hensynet til dyrenes ve og vel på spil.

Men hvorfor reagerer jødiske og muslimske organisationer så voldsomt på et forbud, som i praksis ikke ændrer noget på deres mulighed for at få hhv. halal- og kosher-slagtet kød, da de har kunnet importere dette kød fra andre lande, hvor der ikke er et sådant forbud? Det er tilmed sådan, at ikke alle muslimske organisationer er enige om, at halal-slagtning forudsætter, at dyret ikke forud er blevet bedøvet. Årsagen er helt klart den, at forbuddet ses som et udslag af signal-politik, altså fx indførelse af love og bestemmelser, som reelt  ikke forventes at have nogen effekt – altså ikke løser noget problem, men har en signalværdi, der viser regeringens holdning og handlekraft på et særligt – ofte værdipolitisk – område. Forbuddet mod religiøs slagtning uden bedøvelse opleves af de religiøse minoriteter som et klart budskab fra magthaverne om, at man ikke respekterer de religiøse mindretals rettigheder, og frygten vil være nærliggende: Hvad vil være næste skridt? Vil det være et forbud mod religiøs slagtning i det hele taget?

Måske havde Dyretisk Råd ret, at der var sket noget med integrationen af religiøse minoriteter. I hvert fald havde repræsentanter for jøder og muslimer i Danmark bedt om et møde med fødevareministeren om sagen. Det sagde ministeren i første omgang nej til, men ændrede i anden omgang holdning og tog den 21. Februar et møde med dem. Baggrunden for holdningsændringen var, at jøderne og muslimerne havde protesteret i et brev til statsministeren, hvor de kaldte hele processen ”udansk”! Det viste sig da også, at da repræsentanterne for muslimerne og jøderne og ministeren – på god dansk vis – satte sig ned og ansigt til ansigt talte om problemerne, at de da kunne nærme sig en fælles forståelse. Ministeren lovede at genoverveje sagen.

Christiansfeld, torsdag, den 20. marts 2014
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. #1 by Ulla Thorup Nielsen on 28. marts 2014 - 05:40

    Kære Mogens.

    Jeg har på et tidspunkt ladet mig fortælle, at der i muslimernes hellige skrifter skulle være et skriftsted, hvor det fremgår, at muslimer, der er bosiddende i lande, hvor der ikke bliver praktiseret halalslagtning – fint kan spise kød der ikke er halalslagtet.

    Hvorvidt der er tale om en fortolket variant af de oprindelige skrifter eller ej? Det ved jeg så ikke. Det kender jeg ikke de muslimske skrifter og skriftsteder godt nok til at vide. Og der findes formodentlig mange forskellige muslimske udlægninger af, hvilke dele af deres hellige skrifter, der er centrale og vigtige.

    Men det var da noget, der måske kunne være meget interessant at få fundet ud af?

    For så vil farcen jo være total.

    Det skulle såmænd ikke undre mig. Og muligheden har jo så heller ikke været brugt.

    Der bliver skabt mange storme i et glas vand – ud af mange halve vinde i tågen. Og bagefter husker ingen andet end stormen – som de kan skabe flere nye storme ud af. Hvis først noget er kørt ud af en tangent, er det næsten umuligt at få det dæmpet igen. Det er skruen uden ende.

    Venlig hilsen Ulla…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: