Er kirken en statskirke eller en folkekirke?

I debatten om, hvordan folkekirken fremover skal styres, fyger ord som ”folkekirke” og ”statskirke” gennem luften. Modstandere af flertallets fremlagt forslag er bange for folkekirkens fremtid, og nogle frygter tilmed dens undergang, hvis der indføres et folkekirkeligt fællesudvalg (som næsten konsekvent kaldes et kirkeråd, med alle de associationer, som det fører med sig). Tilhængere af forslaget ser derimod forslaget som et udslag af rettidig omhu for folkekirkens overlevelse, og nogle tilføjer at kirken tager de første skridt fra statskirke til egentlig folkekirke.

Engang så jeg flg. spørgsmål fra en skoleelev på ”Studieportalen”: Jeg har søgt og læst lidt på nettet, men kan stadig ikke finde ud af hvad forskellen på en folkekirke og statskirke er. Er der nogen der kan forklare det med egne ord?” Det er vist det, man kalder et godt spørgsmål. I 1999 skrev Hans Hauge, at ”Vi er i den paradoksale situation, at folket siger statskirke, og kirken siger folkekirke, selvom jeg godt ved, at kirken ikke kan tale”. Den sidste sætning er vigtig, for ingen kan som bekendt (ud)tale (sig) på folkekirkens vegne. Men hvis vi hverken vil lade folket eller kirken afgøre spørgsmålet, så kunne vi jo sende spørgsmålet videre til videnskaben.

For historikere er der ingen tvivl om, at kirken fra reformationen i 1536 og frem til junigrundloven i 1849 var en statskirke (fx som ’Den store danske – Gyldendals åbne encyklopædi’ definerer en statskirke, nemlig som et ”kirkesamfund, der udgør en selvstændig stats officielle kirkeretning, og hvis drift og opretholdelse er afhængig af staten, idet statsmagten lovgiver for kirkelige forhold og sikrer kirken i økonomisk henseende. En statskirkes ansatte er normalt statsansatte”).

Men hvad skete der i 1849, der evt. ændrede kirkens status fra at være statskirke til at blive folkekirken. I en undersøgelse af ”Den danske folkekirkes rummelighed ved Grundloven af 1849 – mellem jura, åndsliv og politik” skriver den historiestuderende Rasmus Birch bl.a., at den første officielle brug af begrebet folkekirke var i Monrads cirkulære af 9. Maj 1848, som betegnelse for statskirken, men i den forstand at kirken havde sin rod i befolkningen og ikke i staten. Men hans konklusion er klar. ” Det har været diskuteret om paragrafferne i Grundloven vedr. kirken og overgangen fra statskirke til folkekirke, kan anses som et brud eller blot en kontinuitet. Rent juridisk syntes der ikke at være den store forskel, da folkekirkebegrebet i grunden blot henviser til den bestående kirke.”

Som forklaring på, at man valgte at ændre i terminologien fra stats- til folkekirke, peger flere på, at man valgte at benytte udtrykke folkekirke for at understrege, at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal”.

Summa summarum: Er kirken en folkekirke eller en statskirke? Svaret er ja, for kirkens navn er grundlovsfæstet som folkekirke, men lige som kirken før 1849 var en statskirke, således var den det også efter 1849 – og er den stadig. Medmindre der siden 1849 er sket i et brud i udviklingen? Her kunne man pege på indførelsen af demokratisk valgte menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd, og i så fald ville indførelsen af et folkekirkeligt fællesudvalg være endnu et vigtigt skridt væk fra statskirken.

Christiansfeld, torsdag, den 10. april 2014
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Folkekirken kan ikke både blæse og have mel i munden – og sætte sig i opposition til de humanitære menneskerettigheder | Ullas Vinkler...
  2. Samfundet på tværs…» Blog Archive » Folkekirken kan ikke både blæse og have mel i munden – og sætte sig i opposition til de humanitære menneskerettigheder
  3. Folkekirken kan ikke både blæse og have mel i munden – og sætte sig i opposition til de humanitære menneskerettigheder « Pædagogik, Struktur & Ledelse…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: