Økumeniske refleksioner

Økumeni er et spændende ord, som er nært beslægtet med økonomi og økologi. Forleddet øko- kommer af det græske ord ’oikos’, der kan betyde ‘hus, familie, husholdning’. Økonomi kommer af det græske ord ’oikonomos’, som er en person, der administrerer en husholdning. Økologi betyder direkte oversat ’studiet af huset/husholdningen’, men er egentlig et kunstord konstrueret i slutningen af det 19. århundrede og i dag refererer til ‘interaktionen mellem organismer og deres omgivelser’. Økumeni har sin rod i det græske ord ‘oikumene’, der kommer af et verbum, der betyder at ‘bebo’; dvs. ’oikumene’ er ’den beboede verden’. Når disse øku-ord bruges i deres videste betydning, refererer de altså til verden som vort fælles hus og vor fælles husholdning. Denne verden bebor vi sammen, og vi skal administrere den sammen, og denne beboede verden indgår i en større interaktion med sine omgivelser.

Men hvad har al denne øko-snak med økumeni – forstået som mellemkirkeligt arbejde i almindelighed og bestræbelserne på kirkens enhed i særdeleshed – at gøre? ’Øko-‘ leder tanken hen på det fælles hus, den fælles husholdning – ‘oikos’ – og dermed også hen på det, der binder os sammen.

Allerede i det 16. århundrede begyndte man at bruge ordet ’oikumene’ ikke bare om ‘hele den beboede verden’, men om ’hele (den kristne) verden’, og efter den internationale missionskonference i Edinburgh 1910 begyndte man at bruge ordet økumeni om bestræbelserne for at skabe enhed mellem kirkerne for derigennem at fremme kirkens tjeneste i verden med forkyndelse og diakoni. Disse bestræbelser førte til dannelsen af de fælleskirkelige organisationer ‘Faith and Order’ og ‘Life and service’, der i 1948 blev lagt sammen og omdannet til ”World Council of Churches” (WCC), der i dag omfatter protestantiske, anglikanske og ortodokse kirker, men ikke den katolske kirke.

Det var oprindeligt planen, at WCC skulle have været dannet nogle år tidligere, men verdenskrigen kom imellem. Altså den verdenskrig, som i sit udgangspunkt var en krig mellem kristne nationer. Med henvisning til denne og andre krige sagde den amerikanske teolog og etiker Stanley Hauerwas, kendt for sin pacifisme, at det første skridt i økumeni måtte være, at kristne holdt op med at slå hinanden ihjel!

Ved siden af WCC er der også en lang række andre økumeniske råd og organisationer, som bestræber sig på at fremme enheden mellem kirker og kirkelige organisationer i hele verden, i forskellige områder eller om forskellige opgaver. Det, der binder sammen i denne økumeni, er bekendelsen til Kristus eller den treenige Gud, som det fx er formuleret i WCC: “The World Council of Churches is a fellowship of churches which confess the Lord Jesus Christ as God and Savior according to the scriptures, and therefore seek to fulfill together their common calling to the glory of the one God, Father, Son and Holy Spirit.”

Fra slutningen af det 20. århundrede, da den religiøse mangfoldighed trængte sig på som en udfordring og også som et problem, der truede med at skabe splid og alvorlige konflikter, flyttede fokus sig fra dialogen mellem forskellige kirkesamfund til dialogen mellem forskellige religionssamfund. I den forbindelse begyndte flere at tale om ”the wider ecumenism”, altså en økumeni, der havde til formål at fremme enheden mellem de forskellige religioner og dermed bidrage til at fremme fred og udvikling i verden.

Problemet med denne form for økumeni er imidlertid bl.a., at det trods utallige forsøg aldrig er lykkedes at nå frem til en fælles forståelse af, hvad religion er. Dertil kommer, at der ved siden af de veletablerede verdensreligioner, som kristendom, jødedom, islam, hinduisme, buddhisme, bahai osv, er en lang række ikke veldefinerede spirituelle bevægelser, som bekender sig som troende, men som fornægter religion (i dens institutionelle form). Endelig er det meget problematisk at foretage et skel mellem religiøse og ikke-religiøse/spirituelle mennesker, da alle mennesker – qua mennesker – har en eller anden tilværelsesforståelse eller et livssyn, eller et worldview, som de orienterer sig efter og som giver deres liv mening, i lighed med hvad religion/spiritualitet gør for religiøse/spirituelle mennesker.

I stedet for at bestræbe sig på at søge at skabe enhed mellem alle religioner/spiritualiteter for derigennem at tage vare på ’oikumene’, hele den beboede verden, så ville det efter min opfattelse give meget mere mening at tale om ”a wider ecumenism”, som omfattende alle mennesker. Samtalen – og samarbejdet – mellem religionerne i en religiøs mangfoldig verden er afgørende betydning for en fredelig udvikling af vores verden, men det giver ikke mening kun at inddrage dem, der vedkender sig en veldefineret religion i samtalen og samarbejdet. Samtalen og samarbejdet må udbredes til alle uanset hvilken religiøs, spirituel eller anden livsanskuelsesmæssig holdning de har.

Det kunne imidlertid også give god mening at tale om en endnu videre økumeni, og her kunne man inddrage et af de andre øko- ord, nemlig økologi. Mens den økumeniske udfordring i det 19. århundrede var kirkernes samarbejde i mission, og i første halvdel af det 20. århundrede var kristne nationers indbyrdes krig, og i anden halvdel af det 20. århundrede spændinger og konflikter mellem religionerne og mellem religiøse/spirituelle og sekularister – for ikke at tale om den skæve forvaltning af verdenshusholdningen (økonomi) med fattigdom og sult til følge, så har vi i dag – ved siden af disse gamle udfordringer, som stadig er næsten lige så påtrængende som før – en ny udfordring, som på en og samme tid truer hele den beboede jord, nemlig den økologiske krise, med global opvarmning, mangel på ressourcer osv. Her har vi brug for at besinde os på ”interaktionen mellem organismer og deres omgivelser”, altså en økumeni i allervideste betydning.

Set i et kristent perspektiv er disse tre former for økumeni’er – eller økumeniske bestræbelser – forankret i vore grundlæggende identiteter: som kristne, som mennesker og som skabninger. Vi har naturligvis også andre identiteter, fx en national identitet som danskere, men den er knyttet til en bestemt historisk udvikling, og det samme gælder fx også identiteten som ‘arbejder’, men vore identiteter som kristne, som mennesker og som skabninger en principielt anderledes fundamental og universel betydning.

Vi er som kristne og som kirker bundet sammen i troen på Kristus – og trods vore stridigheder, så er vi i Kristus ét, ét hus, et ’oikos’, der sammen må vidne om Kristus i ord og gerning. Kristus sender sin kirke ud i hele den beboede verden, i tillid til at alle mennesker – uanset religion og livsholdning – er skabt af Gud i Guds billede, med en fælles identitet som mennesker, for på basis af vor fælles identitet at arbejde sammen med alle mennesker at arbejde på fred og udvikling. Den videste form for økumeni – den økologiske – er bygger på vor identitet som skabninger, der knytter os sammen med det øvrige skaberværk, som vi har ansvar for.

Økumeni er ikke bare et spændende ord, i slægt med økumeni og økologi, men er også en vigtig udfordring!

 

Christiansfeld, mandag, den 19. maj 2014
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by Ulla Thorup Nielsen on 26. maj 2014 - 22:06

    Interessante og gode overvejelser.

    Og det, jeg synes, er væsentligt at bide mærke i – er den fundamentale betydning af vores livsanskuelser, som vi alle har – i en eller anden mere eller mindre veldefineret form. Og – som du – synes jeg – ganske rigtigt skriver, så er det vigtigt, at inddrage alle i det globale fællesskab – med basis i vores identitet som mennesker – på tværs af forskellene i livsanskuelser. Det menneskelige perspektiv – er på mange måder centralt for stort set alt, hvad der vedrører udviklingen af det fredelige globale verdenssamfund.

    Venlig hilsen Ulla…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: