Religionsfrihed bidrager til positiv økonomisk udvikling

At 64% af verdens befolkning i dag lever i lande med store indskrænkninger i religionsfriheden, og at 74% af verdens befolkning lever i lande med et højt niveau af religionsforfølgelse og religiøs vold og konflikt, er sikkert ikke almindelig viden blandt danskere. Heller ikke, at udviklingen de senere år er gået den forkerte vej.

Det er nok endnu mindre kendt, at der er en sammenhæng mellem manglende respekt for religionsfrihed og religiøs vold. Forskning udført bl.a. af Brian Grim og Roger Finke – se fx deres bog fra 2011, ”The Price of Freedom Denied: Religious Persecution and Conflict in the 21st Century – har vist, at der er en tydelig sammenhæng mellem et højt niveau af statslige indskrænkninger i religionsfriheden og et højt niveau af forfølgelse og sociale konflikter omkring religion. Der er ikke bare tale om en korrelation, altså niveauerne for de to fænomener varierer sammen, men om en kausalitet, hvilket vil sige, at begrænsninger i religionsfriheden bidrager til sociale konflikter omkring religion i form af religionsforfølgelse mv.

I en helt ny artikel undersøger Brian Grim (sammen med sine to medforfattere, Greg Clark og Robert E. Snyder) spørgsmålet ”Is Religious Freedom Good for Business?” På basis af egen og andres empiriske forskning viser Grim og Co., hvordan mangel på religiøs frihed bidrager til dårligere økonomiske resultater, og hvordan respekten for religiøs frihed bidrager til bedre business og økonomiske resultater.

Først identificerer de en positiv relation (en korrelation) mellem global økonomisk konkurrencedygtighed og religiøs frihed i form af et lavt niveau for statslige restriktioner for religion og et lavt niveau for sociale konflikter der involverer religion. Forskerne tager udgangspunkt i 12 parametre for mikro- og makroøkonomiske konkurrencedygtighed, som World Economic Forum har lagt fast i deres Global Competiveness Index som fx folkeskoleuddannelse og sundhed, højere uddannelse og specialiseret træning, teknologisk parathed, innovation, kommunikation og transport infrastruktur, varemarkedseffektivitet, udvikling af finansmarkedet, arbejdsmarkedseffektivitet osv.. Disse parametre sammenholdes så med et mål for religionsfrihed i de enkelte lande. Undersøgelsen viser, at 10 ud af 12 parametre for global konkurrencedygtighed står stærkere i lande med et lavt niveau for religiøse konflikter og et lavt niveau for statslige begrænsninger i religionsfrihed.

Fx bemærker forskerne, at det ikke er overraskende at sundhed og uddannelse står stærkere i lande med mere religiøs frihed og mindre religiøs konflikt, da et miljø med religiøs frihed i højere grad tillader religiøse grupper at levere ydelser inden for uddannelse og sundhed, som ofte er en del af deres hovedvirksomhed. Ligeledes kan religionsfrihed bidrage til innovation og teknologisk parathed fordi friheden stimulerer mennesker til at handle frit uden frygt for repressalier fra statsmagten eller fra andre grupper i samfundet pga. af deres nye tanker.

Dernæst undersøger forskerne, om der er tale om en årsagssammenhæng. Undersøgelser viste, at der naturligvis var flere variabler, som spillede en afgørende rolle for global økonomisk konkurrencedygtighed, men at religiøs frihed var en af de tre vigtigste faktorer, når man skulle forudsige økonomisk vækst. Derfor konkluderer Grim og Co., at tilstedeværelsen af religiøs frihed virkelig bidrager til bedre økonomiske og business resultater.

Hvorfor bør vi også her i Danmark være optaget af de store begrænsninger i religionsfriheden og dermed sammenhængende religionsforfølgelser og religiøse konflikter, som størstedelen af verdens befolkning leverunder i dag? Den vigtigste grund må naturligvis være, at det er vore medmennesker – i mange tilfælde medkristne og i andre tilfælde tilhængere af andre religioner – som lider overlast og i nogle tilfælde fordrives eller slås ihjel. Men det er heller ikke uvæsentligt – fx i dialogen med politikere – at vi nu ved, at religionsfrihed bidrager til en positiv økonomisk udvikling og dermed kan være med til at give mennesker et bedre liv.

Christiansfeld, torsdag, den 6. juni 2014
Mogens S. Mogensen
Kilde:

Brian J. Grim , Greg Clark & Robert Edward Snyder, ”Is Religious Freedom Good for Business?: A Conceptual and Empirical Analysis”. Interdisciplinary Journal of Research on Religion, 2014 Volume 10.

Brian J. Grim har i mange år arbejdet som forsker været tilknyttet PEW foundation, og der udarbejdet rapporter om religionsfrihed.  Nu har han etableret ”Religious Freedom & Business Foundation”.

Advertisements
  1. #1 by Ulla Thorup Nielsen on 8. juni 2014 - 22:06

    Kære Mogens.

    Til spørgsmålet om religiøs frihed og religiøs forfølgelse, så er der kun en vej at gå – og det er eksemplets. Og her er Danmark på mange måder håbløst ”bagud”.

    Hvis vi ser overordnet på den måde, vi i Danmark har forsøgt at håndtere religiøs frihed på, så har det primært været centreret om to grundlæggende ”koncepter”.

    Den ene har været, det vi kan kalde ”cocktail-strategien”. Hvor det har været forsøgt med en rummelighedsstrategi, der var baseret på, at tage det bedste fra alle verdner og lave et fælles offentligt kompromis. Den lykkedes ikke videre godt – og havde i sin grund, heller ikke ret meget med religiøs frihed at gøre.

    Så har det været en periode med det ”tomme rums politik”. Hvor filosofien har været, at hvis man undertrykker alle – så har alle en form for ”tavs frihed”. Men den holder jo heller ikke – for kollektiv undertrykkelse har jo heller intet som helst med frihed at gøre.

    Nu afspejles alle overordnede offentlige politikker sig jo i den lovgivning, der gør sig gældende på detailniveau indenfor stort set alle områder.

    Og her kan vi tage et konkret eksempel fra området for job og beskæftigelse. I den offentlige sektor gør man meget ud af, at være åbne for mangfoldighed – i stillingsopslagene. Men samtidig har man stramme regler for, hvad der må tales om ved jobsøgnings- og ansættelsesprocedurer. Ledere må i forbindelse med en jobsamtale ikke spørge om forhold der vedrører religion, tro, helbred (Handicap og kroniske sygdomme) og seksualitet. Det er hele remsen af de personlige forhold, som vedrører de basale humanitære menneskerettigheder, der er tabuiseret. Det samme gælder den anden vej omkring. Ledige jobsøgere må ikke i deres ansøgningsmateriale skrive om de samme personlige forhold. Det kan blive opfattet som selvforskyldt ledighed, og et bevidst forsøg på at støde potentielle arbejdsgivere, hvis man er for åben omkring disse personlige forhold.

    Så har der været (Og er også stadig) en gruppe, der altid har haft det svært i tilgangen til det danske arbejdsmarked. Og det er dem, der har udenlandskklingende navne. Og dem, der har det, bliver jo ikke hjulpet af den ”tavse frihed”. Tværtimod. Her ville det jo være langt lettere, hvis hver enkelt, åbent og ærligt kunne fortælle, hvad der er historien bag, deres udenlandskklingende navne, og ikke mindst – for det er jo mange gange den hurdle, mennesker er fokuseret på – hvilket forhold de har til tro og religion. Og hvad det betyder på det sociale plan i hverdagen.

    Den danske ”melodi” med at ville ”tie forskellene ihjel” – holder ikke. Det skaber fordomme.

    Det danske samfund har meget store problemer med at håndtere menneskelig forskellighed. Og så længe det danske samfund har det, så bidrager det heller ikke konstruktivt, når det gælder social og menneskelig tolerance i andre lande. Der er kun en vej, der for alvor dur, når man vil fremme en udvikling – og det er eksemplets magt.

    Venlig hilsen Ulla…

    • #2 by Ulla Thorup Nielsen on 9. juni 2014 - 06:21

      Lige en opsummerende kommentar:

      Det, der er det centrale omdrejningspunkt, er, at de menneskelige frihedsrettigheder i implementeringen bør være centreret om enkeltindividet – for kun på den måde, kan man i det overordnede sociale rum (Samfund / Stat) støtte forebyggelse af generelle fordomme, deraf følgende konflikter og personlig forfølgelse på grund af interne sociale magtkampe i forskellige sociale miljøer.

      Venlig hilsen Ulla…

  1. Samfundet på tværs…» Blog Archive » Mental, religiøs, åndelig og spirituel frihed skaber effektive mennesker
  2. Mental, religiøs, åndelig og spirituel frihed skaber effektive mennesker « Pædagogik, Struktur & Ledelse…
  3. Mental, religiøs, åndelig og spirituel frihed skaber effektive mennesker | Ullas Vinkler...

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: