Det hørte afhænger af ørerne, der hører – høring om lovforslag vedr. ”Folkekirkens styre”

Den 2. april blev betænkning 1544 om Folkekirkens styre blev sendt i høring med frist til at afgive høringssvar ultimo maj 2014. Det viser sig nu, at der er indkommet i alt 534 høringssvar fra menighedsråd, biskopper, præster, provster, provstiudvalg, stiftsråd, valgmenigheder, organisationer og øvrige (Se Høringsnotat) Høringssvarene skal naturligvis inddrages i politikernes overvejelser i forbindelse med lovgivning på området, og mange andre vil naturligvis også forsøge at påvirke den politiske proces – bl.a. med henvisning til høringsresultatet. I den proces ville det nok være en god ide at besinde sig på, hvad en høring er og ikke er.

Man kunne – ud fra de første reaktioner – fristes til at tro, at en høring var en slags folkeafstemning – eller i det mindste en gallup-undersøgelse om befolkningens holdning til de fremlagte forslag. Og ud fra det kunne man så konkludere, at der i befolkningen er flertal for eller imod dette eller hint, hvorefter politikerne så haver sig at rette!

Ud fra denne forståelse kunne man så begynde at tolke på høringsresultatet. I debatten har der især været fokuseret på menighedsrådenes holdning – og med god grund, for menighedsrådene udgør vel den ”institution” i folkekirken, der trods alt har den demokratisk set bredeste forankring.

De lovforslag, som sendtes til høring, falder i 3 hovedafsnit: forslag om bloktilskud, forslag om fælles økonomi og fælles anliggender og endelig forslag om indre anliggender. Når det gælder forslag om bloktilskud, så viser det sig, at ca. 42% siger nej til en omlægning, mens ca. 17% siger ja til en omlægning, og 41% hverken siger ja eller nej. 

Når det gælder styringen af den fælles økonomi og fællesanliggender, ja, så siger ca. 36% ja til udvalgsflertallets forslag, mens ca. 22% foretrækker den nuværende ordning og ca. 11% ønsker en lovfæstelse den nuværende ordning. 8% ønsker en udvidelse af budgetfølgegruppen og en lovfæstelse af dens kompetencer, og ca. 6% stemmer for oprettelsen af et ”Folkekirkens Økonomiudvalg”, som kun skal have kompetence vedr fællesfondens budget samt landskirkeskattens størrelse. Og så må der være ca. 17%, som ikke har taget stilling.

Mht. forslag om styring af folkekirkens indre anliggender bakker ca. 29% op om udvalgsflertallets forslag, mens ca. 24% foretrækker den nuværende ordning og ca. 8% ønsker den nuværende ordning lovfastet. Ca. 14% stemmer for en kombination af ovenstående forslag, og endelig er der ca. 25%, der ikke har taget stilling.

Ud fra ovenstående kunne man – som det er sket – drage en konklusion, at der ikke er et flertal i befolkningen for de forslag, som udvalgsflertallet har fremlagt. Men man kunne ud fra de samme tal også sige, at det kun er ca. 9% af landets menighedsråd, som har sagt nej til en omlægning af bloktilskuddet, mens kun er ca. 4% af menighedsrådene, som har sagt ja. På samme måde kunne man sige, at det kun er ca. 8% af landets menighedsråd, som bakker op om udvalgsflertallets forslag til et ”Folkekirkens fællesudvalg”, mens det kun er 7%, der peger på den nuværende ordning eller en lovfæstelse af den nuværende ordning, og ca. 3% peger på andre løsninger. Og mht. de indre anliggender, så er det kun ca. 7%, der bakker op om udvalgsflertallets forslag, mens det også kun er ca. 7%, som foretrækker den nuværende ordning med eller uden lovfæstelse, og kun 3% peger på en helt tredje model. Hvis man hører høringssvarene på denne måde, så har politikerne ikke fået en klar strømpil at gå efter.

Endelig kunne man også konstatere, at det altså kun er 399 ud af 1750 menighedsråd, som har svaret, dvs. ca. 23%. Da det egentlig ikke er en folkeafstemning, men en høring, kunne man tolke høringsresultatet sådan, at 77% af menighederne er godt tilfredse med den klare flertalsindstilling, som udvalget er kommet med på disse tre områder, og derfor har de ikke set nogen grund til at indgive et høringssvar. Det ville ikke være en hel skæv tolkning, når man sammenholder denne høring med andre høringer. Oftest vil det være dem, som er uenige i de lovforslag, som sendes til høring, der indgiver høringssvar. Men man kan naturligvis også tolke det sådan, at de 23%, der har afgivet høringssvar, er dem, der overhovedet har forholdt sig til sagen.

Når alt dette er sagt, vil jeg alligevel mene, at det er mildest talt meget problematisk at betragte høringer, som en slags folkeafstemninger. Læser man fx hvad der på folketingets hjemmeside står om en høring, får man et andet indtryk.

”Folketingets udvalg har mulighed for at holde en høring om et emne, der interesserer udvalget. Ved høringer inviteres eksperter til at komme og fortælle om deres viden og synspunkter om emnet. Høringerne er i reglen åbne for pressen og offentligheden. En høring i et udvalg er forskellig fra de høringer, som ministerierne sender kommende lovforslag ud i. At et ministerium sender et lovforslag i høring betyder, at berørte foreninger og organisationer m.fl. bliver bedt om at komme med skriftlige kommentarer til forslaget.”

Det handler altså om at bede de berørte foreninger og organisationer om at komme med skriftlige kommentarer til et forslag. Målet må være, at de bibringer politikerne deres viden og synspunkter på emnet.

Man må håbe, at folkekirkens synode, som jo er folketinget, har så meget is i maven og omløb i hovedet, at man ikke fristes til at forstå høringen som en folkeafstemning, der i øvrigt – som jeg har demonstreret ovenfor – kan tolkes i mange forskellige retninger, men lytter til og lader sig påvirke af de argumenter, som menighedsråd, præster, provster, biskopper og organisationer har indsendt som høringssvar.

Christiansfeld, torsdag, den 12. juni 2014
Mogens S. Mogensen

Reklamer
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: