Krig og ekstremisme

Efter det katastrofale nederlag til Preussen og Østrig i 1864 holdt Danmark sig uden for aktiv deltagelse krige i over 125 år. Danske soldater var i sidste halvdel af det 20. Århundrede med i talrige fredsbevarende FN aktioner, men i 90’erne gik et stort flertal i folketinget ind for en aktivistisk udenrigspolitik, der indebar at krigsførelse nu blev betragtet som et redskab i den udenrigspolitiske værktøjskasse. Om vi med brugen af dette værktøj har bidraget til løsningen af problemer rund om i verden, kan man ikke undgå at få sine alvorlige tvivl om, hvis man foretager en nøgtern evaluering af, hvad der kom ud af krigene i Afghanistan, Irak og Libyen!

Det, man imidlertid kan være helt sikker på, er, at krig har store omkostninger, ikke bare økonomiske, men først og fremmest menneskelige. Krig handler om at slå mennesker ihjel, og derfor indebærer krig tab af menneskeliv for alle involverede parter, både militære og civile. Krig gør imidlertid også noget ved dem, der ikke er med i krigen som soldater eller er direkte ofre for krigens rædsler.

Krigens første offer er, som man helt rigtigt siger, sandheden. Information erstattes af propaganda, og derfor bliver det vanskeligt og undertiden helt umuligt at danne sig et troværdigt billede af, hvad der foregår. At vinde mediekrigen om verdensopinionen bliver undertiden næsten lige så vigtigt som at vinde krigen til lands, til søs og i luften.

Når et land kaster sig ud i en krig, betyder det ofte, at talen fjenden – regering og befolkning – dæmoniseres; derved legitimeres krigen og også krigens ”collateral damages”. Ofte sker der det, at næste-begrebet indsnævres nationalt og talen om at elske sin fjende forstummer.

Krig har også en tilbøjelighed til at føre ekstremisme med sig. Er man gået i krig, og ens soldater og civile trues af fjenden, så vokser forståelsen for at føre krig ”med alle midler”. Det betyder fx, at mens man i fredstid ville være meget fordømmende over for enhver brug af tortur, så begynder flere og flere at acceptere dette brud på international lov og menneskerettighederne.

Alt det har vi desværre set talrige eksempler på under krigen mellem Israel og Gaza. Ikke bare i Israel og Gaza, men også i andre del af verden hos dem, der engagerer sig stærkt i krigen. I sidste uge skabte imamen fra Grimhøjmoskéen i Århus, Abu Bilal Ismail, berettiget furore, da han i en prædiken ved fredagsbønnen i en moske i Berlin i sin bøn opfordrede Allah til at dræbe jøder.

”Gaza, the land of glory, the land of jihad, the land of honor, which is facing the strongest war machine, the Zionist Jews, these criminals, these slayers of prophets, those who shed blood, those who kill children, those who turn women into widows, those who destroy homes together with their inhabitants, those who strike Gaza with all the force they have. Oh Allah, destroy the zionist Jews. They are no challenge for you. Count them and kill them to the very last one. Don’t spare a single one of them.”

På samme måde har det skabt berettiget furore, at den jødiske blogger, Yochanan Gordon, for nylig argumenterede for det berettigede i folkemord på palæstinenserne i Gaza .

“Hamas has stated forthrightly that it idealizes death as much as Israel celebrates life. What other way then is there to deal with an enemy of this nature other than obliterate them completely? … We have already established that it is the responsibility of every government to ensure the safety and security of its people. If political leaders and military experts determine that the only way to achieve its goal of sustaining quiet is through genocide is it then permissible to achieve those responsible goals?”

Krig er et redskab i den udenrigspolitiske værktøjskasse – ja, men hvilket redskab! Dette redskab gør ikke bare noget ved dem, det rammer, det gør også noget ved dem, der bruger redskabet, og måske gør det noget ved os alle sammen, der ser på og engagerer os i krigen. Der er al mulig grund til at fordømme Abu Bilal Ismails og Yochanan Gordons udtalelser, men samtidig må vi besinde os på, hvad krig – og også krigen mellem Israel og Gaza – gør ved os selv.

Christiansfeld, lørdag, den 2. august 2014
Mogens S. Mogensen

 

Kilder:
Die Welt, ”Imam ruft zur Vernichtung zionistischer Juden auf” 21/7/2014
The Jerusalem Post, ”Israeli newspaper sparks outrage with ‘Genocide is Permissible’ blog ” 1/8/2014.

Advertisements
  1. nude webcamgirl

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: