Den forbudte dåb – om Massoud-sagen

Mandag den 20. oktober udkommer en lille bog med titlen ”Den forbudte dåb”, skrevet af Torben Bramming sammen med Massoud Fouroozandeh. Bag den dramatiske titel gemmer sig en historie fra den folkekirkelige virkelighed. Massoud Fouroozandeh blev i september 2011 ansat som migrantpræst i Fyens Stift og sognepræst Skt. Hans Kirke i Odense i et treårigt projekt, støttet af Lego-fonden, blandt andet med henblik på at undersøge muligheden for migrantmenigheders tilknytning til folkekirken evt. som valgmenigheder. Nu tre år senere er den første migrantmenighed blevet godkendt som valgmenighed, og stillingen som migrantpræst på halvtid er opslået, men biskoppen besluttede ikke at kombinere migrantpræstestillingen med en halvtidssognepræstestilling, og Massoud Fouroozandeh valgte ikke at søge stillingen.

I bogen gennemgås det, der er sket i den mellemliggende treårige periode, både internt i stiftet og i den offentlige debat. Angående det, der skete internt i stiftet, primært i møder mellem Massoud Fouroozandeh og hans bisiddere og biskoppen og hendes kontorchef, og som altså har karakter af en personalesag, får vi et partsindlæg fra den ene side, suppleret med referater fra møderne, men også beskrivelser af Massoud Fouroozandehs arbejde og virksomheden i migrantmenigheden Church of Love. Den offentlige debat belyses med længere artikler fra Massoud Fouroozandehs støtter og uddrag af indlæg fra folk, der har forholdt sig mere mindre eller kritisk eller blot analytisk til sagen.

Bogen indeholder ikke meget nyt af væsentlig karakter i forhold til det, som hidtil er kommet frem i pressen. Vi får flere brudstykker af den dialog, som er foregået mellem Massoud Fouroozandeh og hans bisiddere og biskop Tine Lindhardt og hendes kontorchef, men det er brikker til et billede, som er konstrueret af forfatterne, og som biskop og kontorchef af gode grunde i mange tilfælde ikke kan udtale sig om, da de er omfattet af den fortrolighed, som personsager er omfattet af.

Vi får også et godt indtryk af de holdninger, som bogens forfattere har til mission og dialog og til muslimer og deres moske-byggeri i Danmark. Fx skriver de ”Nu er der ikke noget i vejen med at føre dialog, så længe det er målet at omvende muslimer til kristendommen”. Derimod er bogen ikke nogen god kilde til forståelse af synspunkterne hos dem, der er kritiske over for forfatternes holdninger – dem som i bogen bl.a. karakteriseres som ”moske-mafiaen”.

Efter at have læst denne lille bog kan ingen være i tvivl om, at Massoud Fouroozandeh brænder for mission blandt muslimer – og det er der al mulig grund til at støtte ham i, for som kristne skylder vi at dele evangeliet også med muslimer. Men det indtryk fæstner sig også, at Massoud Fouroozandeh har det svært med at accepter bredden og mangfoldigheden i folkekirken og som folkekirkepræst at leve med de gældende folkekirkelige ordninger og herunder det biskoppelige tilsyn.

Forfatterne skriver afslutningsvis meget præcist, at ”Nogle læsere vil måske opfatte vores bog som et voldsomt angreb på visse biskopper og medlemmer af Folkekirken i denne sag”. Fx indeholder bogen udokumenterede beskyldninger mod og påstande om navngivne personer. Og selvom forfatterne fortsætter med at skrive, at ”Det er ikke meningen”, så er det desværre den opfattelse denne læser sidder tilbage med.

Nu er “Church of Love” – efter biskop Tine Lindhardts indstilling – imidlertid blevet godkendt af kirkeministeriet som folkekirkens første migrant-valgmenighed med Massoud Fouroozandeh som valgmenighedspræst. Forhåbentlig vil kræfterne nu blive brugt på at udvikle valgmenigheden, dens mission blandt muslimer, og dens forhold til resten af folkekirken – og til andre migrantmenigheder – og ikke på de voldsomme angreb i ”Den forbudte dåb”, som nok ville have bedst af at gå i glemmebogen.

Christiansfeld, lørdag, den 18. oktober 2014
Mogens S. Mogensen

Torben Bramming med Massoud Fouroozandeh, Den forbudte dåb – sandheden om Massoud-sagen (Forlaget Effatha, 20014).
Bogen kan købes på Saxo.com

Reklamer
  1. #1 by Ingrid Markussen on 18. oktober 2014 - 13:20

    Jeg glæder mig til at læse bogen og få en lidt bedre forståelse for arbejdet med kristen mission blandt muslimer. Det er svært nok efter de erfaringer jeg har, så biskopper behøver ikke at gøre det endnu sværere, for dem der virkelig vil og kan drive kristen mission blandt muslimer i DK. Det er svært nok i forvejen. Men Jesus elsker også dem og vil at de skal høre evangeliet og frelses ved tro på Jesus.

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 20. oktober 2014 - 21:49

    Nej, biskopper behøver ikke at gøre mission blandt muslimer sværere, og det har jeg heller ikke set nogen dokumentation for, at nogen biskop har gjort. God læselyst med bogen, der – som anmeldelseni KD i dag siger det – er et oplysende partsindlæg i striden mellem Massoud Fouroozandeh/Torben Bramming og biskop/kontorchef i Fyens stift.

  3. #3 by Karen E. Hansen on 24. oktober 2014 - 20:10

    Efter læsningen af “Den forbudte dåb” er det svært ikke at sidde tilbage med en sorg over, at det var, hvad der blev ud af Drejergårds gode ide.
    Det mest opmuntrende at læse i bogen er den kommentar, som menighedsrådet ved Sct.Hans Kirke sendte til kirkeministeriet om samarbejdet med Church of Love. Forhåbentlig kan den som nydannet valgmenighed fortsat holde til i Sct. Hans kirke i Odense. Sådan kan (kunne?) hans arbejde blive til velsignelse for den danske folkekirke!!
    Der er nok af triste kendsgerninger i den sag, som er dokumenterede, f. eks. hvor meget verdsliggørelsen også af Folkekirken og bureaukratiseringen af den må forbløffe en konvertit, der netop har oplevet evangeliets frisættelse ved troen på Kristus. Men jeg kan fornemme, at nogle kommentatorer til bogen synes, at alle vanskeligheder ved samarbejdet må være Massouds skyld.
    At bogen helst skal gå i glemme?
    Jeg glemmer ikke lige den artikel som Helle Frimann Hansen i Humble blev forhindret i at offentliggøre i kirkebladet, netop af hendes kirkelige foresatte ! Men som nu blev offentliggjort i bogen… Om chikanen af kristne afghanere på et dansk asylcenter – og det politisk korrekte forsøg på at nedtone og skjule deres problematiske situation… frem for at forsvare dem….
    Hun skiver om “at ‘please’ muslimer for at kunne være i stand til at opretholde ro og fred”.
    Gælder det ikke kun et asylcenter, men også andet steds, spørger man sig selv…
    Og kan det være den problematik, der gør det svært at samarbejde med den så åbenmundede missionær og kritiker af islams teologi og praksis, Massoud Fouroozandeh, i Folkekirken?

    I Weekendavisens artikel (Pernille Bramming) om forfølgelserne af ikke mindst de kristene i Irak nævnes den nuværende som massakre nr. 73. En sådan kaldes en Firman, et osmannisk ord, “og osmannerne tegner sig for størsteparten af massakrene”, skriver hun, altså historisk – angiveligt med en religiøs begrundelse, ligesom det nuværende IS.
    Men i Danmark skulle der vel være trosfrihed – også til at forlade islam – og kirken skulle vel være den første til at forsvare den… og retten til at modsige imamerne.

    • #4 by Mogens S. Mogensen on 24. oktober 2014 - 20:29

      Kære Karen E. Hansen

      Uanset om man er konvertit fra islam til kristendom og migrantpræst eller sognepræst i Ribe, så er det meget problematisk at fremsætte en påstand om racistiske udtalelser mod en præstekollega udenpå nogen måde at dokumentere påstanden.

      Det er også dybt problematisk, at bogens forfattere forsøger at bilde læserne ind, at Massouds mission er blevet modarbejdet fx af FTS’s leder (her her der absolut heller ingen som helst dokumentation) og af biskoppen (det modsatte dokumenteres faktisk indirekte i boge – se fx Jes Farbricius Møllers anmeldelse af bogen og hans replik til Bramming), eller at der ikke i folkekirken er opbakning til mission blandt muslimer (heller ikke her foreligger der nogen dokumentation).

      Af hensyn til evt. læsere af din kommentar, skal jeg lige minde om, hvad jeg rent faktisk skrev: “Forhåbentlig vil kræfterne nu blive brugt på at udvikle valgmenigheden, dens mission blandt muslimer, og dens forhold til resten af folkekirken – og til andre migrantmenigheder – og ikke på de voldsomme angreb i ”Den forbudte dåb”, som nok ville have bedst af at gå i glemmebogen.” Jeg vil virkelig håbe, at MF vil koncentrere sig om sin nye valgmenighed og dens mission og ikke bruge krudt (som tilsyneladende er løst krudt) på voldsomme og udokumenterede angreb på navngivne personer.

      Venlig hilsen
      Mogens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: