Den muslimske invasion og den europæiske krise

I 2012 udgav Doug Saunders bogen ”The Myth of the Muslim Tide – Do Immigrants Threaten the West?”. I sidste uge udgav forlaget Vindelsti bogen på dansk under titlen ”Myten om den muslimske invasion. Er den vestlige verden truet af indvandrerne?” Som jeg skrev i min anmeldelse på Religion.dk i september 2012, så er der tale om en særdeles relevant bog, som man ikke kan undgå at blive klogere af at læse. I sit forord skriver Jørgen S. Nielsen da også, at forfatteren ”tager fat i alle de forskellige myter og legender om muslimer, som har fået vind i sejlene i den seneste tid. En efter en piller han dem fra hinanden og imødegår dem med fakta og forskning.”

Som noget nyt i forhold til den oprindelige engelske udgave indeholder denne bog to epiloger om hhv. ”Den muslimske invasion og den europæiske krise” og ”De hjemvendte jihad-krigere”. Om de hjemvendte jihadkrigere konkluderer Saunders, at ”De udgør en reel trussel, men ikke den største og mest ildevarslende, vi står overfor.” Men ”alt det vi ved om fænomenet, viser, at problemet med krigerne, i lighed med de hjemlige terrorisme, har meget lidt at gøre med de muslimske indvandrere eller deres miljøer.”

Endnu mere interessant er Saunders analyse af ”Den muslimske invasion og den europæiske krise”. Saunders konstaterer, at den nuværende krise, der begyndte i 2008, ganske vist har kastet Europa ud i den værste økonomiske situation i 70 år, men kristen har ikke – i modsætning til det, der skete i 30’erne – ført til, at et eneste land i Europa har valgt en regering med ekstreme holdninger, og ikke et eneste land har truet et andet land med vold eller økonomisk isolation. De mange millioner, som blev ramt af arbejdsløshed, har ikke reageret med vrede og ekstremisme, men mange er i stedet flyttet til lande, hvor det var lettere at finde arbejde.

Samtidig er der dog sket det, at xenofobiske partier, der har hypotesen om den muslimske invasion på programmet, er vokset sig store i en række europæiske lande. Hvad vigtigere er, har disse partier fået indflydelse ikke bare parlamentarisk, men også på holdningerne i centrum-højre og centrum-venstre partier, der efterhånden er begyndt at overtage det antimuslimske radikale højres retorik. Saunders mener imidlertid ikke, at det for alvor vil slå igennem. Hans begrundelse er, at partierne til højre er begyndt at tiltrække vælgere med indvandrerbaggrund, inkl. muslimer, som man kan se det i både i Camerons Storbritannien og Merkels Tyskland, hvor folk med indvandrerbaggrund udgør hhv. 1/3 og 1/5 af befolkningen. ”Det er langsomt ved at gå op for højrefløjspartierne, at vælgere fra det muslimske mindretal er pålidelige, konservative støtter, både økonomisk (fordi mange af dem er mindre forretningsdrivende) og kulturelt (fordi de generelt er religiøse og familieorienterede)”.

De antimuslimske partiers fortsatte vækst hænger altså ikke sammen med den økonomiske krise. Disse partiers tilhængere er ikke bange for, at muslimer og andre indvandrere kommer og tager deres jobs, men ”de tror snarere på populære og tilsyneladende veldokumenterede teorier om en muslimsk trussel mod europæernes kulturelle og fysiske sikkerhed som eksempelvis ”Eurabia”-teorien.”

Tankevækkende er det også, at disse højreradikale antimuslimske partier søger at slutte sig sammen internationalt, og for fleres vedkommende har bakket op om Putin og fordømt EU’s og USA’s rolle i Ukraine og har rost hans ’”kompromisløse og undertiden voldelige behandling af sit lands muslimske mindretal (det største i Europa) og hans ønsker om en kristen og ensartet etnisk identitet i Rusland og Europa”.

Summa summarum, så mener Saunders ikke, at ”Europas antimuslimske politik står foran et folkeligt gennembrud, men i stedet agter at forblive i margenen (som dog kan være ganske stor) og samarbejde med ekstreme og xenofobiske kræfter i andre lande, således som de har gjort hidtil”. Dem, der derimod står over for et gennembrud, er Europas muslimer. Et symptom på det, er fx at muslimske skoleelever i Storbritannien fra fx Bangladesh og Pakistan er ved at overhale deres ”hvide” klassekammerater mht. eksamensresultater.

Der er måske udsigt til, at den antimuslimske bevægelse vil sikkert blive yderligere marginaliseret, samtidig med at Europas muslimer bliver mere og mere accepteret som del af samfundet – ”således som det er sket for andre foragtede og mistænkeliggjorte religiøse minoriteter”.

Christiansfeld, torsdag, den 27. november 2014
Mogens S. Mogensen

http://www.religion.dk/religionsanalysen/vi-m%C3%A5-l%C3%A6re-genkende-m%C3%B8nstret-omkring-indvandringsb%C3%B8lger

Reklamer
  1. #1 by Karen E. Hansen on 28. november 2014 - 13:56

    Frederik Stjernfelt har en anmeldelse af Saunders bog i dagens Weekendavis, som er knap så begejstret. Han mener, at Saunders ser næsten helt bort fra Islamismens fremvækst og betydning, ikke mindst i Europa, som ikke har USAs og Canadas restriktive indvandringspolitik.

    “Foragtet og mistænkeliggjort religiøs minoritet” !
    Havde IS mødt stor spontan modstand lokalt og stærke protester fra Europas store muslimske mindretal, så havde det været en god modvirkning af “mistænkeliggørelsen”.
    Såkaldte “Anti-muslimske partier” imødegås bedst ved, at den befolkning, der forventes at omfavne et støt voksende antal indvandrede muslimer fra Mellemøsten, får indtryk af, at indvandrerne kommer for at være med i og ikke imod et demokratisk samfund uden sharia-love. Trods dette samfunds forskel fra de hjemlige samfund (hvor islamismen trives).

    Accepteret i samfundet – selvfølgelig – men accepten hænger sammen med muslimers accept af at også islam kan og skal kritiseres, for at islamismen kan imødegås.

    Stjernfelt er knapt så optimistisk måske.
    Han tillader sig endda at nævne kopternes historie!

  2. #2 by Mogens S. Mogensen on 28. november 2014 - 15:48

    Kære Karen
    Tak for din kommentar.
    Jeg har ikke læst Stjernfelts anmeldelse, men det er vel kun naturligt at den samme bog vurderes og anmeldes forskelligt. Det tyder imidlertid på – ud fra din kommentar – at Stjernfelt især forholder sig til islamister og til muslimer uden for Europa.
    Venlig hilsen
    Mogens

  3. #3 by Karen E. Hansen on 28. november 2014 - 17:34

    Kære Mogens
    “Muslimer uden for Europa” kommer til Europa i stort tal.
    Der er bestemt ingen garanti for, at der ikke iblandt dem er eller bliver, eller for så vidt blandt europæiske konvertitter bliver… islamister. Deraf bekymringerne, – som Stjernfelt altså synes, at fakta giver grund til, og som Saunders overser eller lukker øjnene for.

    Din brug af ordet “mistænkeliggjort” fik mig til at tænke, at det ikke kun er de bekymrede / fremmedforskrækkede – eller “antimuslimske” europæere, der “gør muslimer mistænkelige”, men at usikkerheden kan være velbegrundet i det, der sker.
    En åben debat, også om forholdet mellem religion og ideologi, er hvad Stjernfelt efterlyser.

    Din læsning lød for mig ikke beroligende, men som den kendte: Den eneste grund til bekymring, vi har, er europæeres kritiske holdning til islam… !

    Ja, jeg frygter for, hvordan det bliver, det fremtidige Europa, som mine børnebørn skal arve. Hvor meget vil det komme til at ligne islamisternes verden – og vil vores situation komme til at ligne kopternes?
    Venlig hilsen
    Karen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: