Cranachs alterbillede i Wittenbergs Stadtkirche og det almindelige præstedømme

I går blev jeg sammen med en delegation fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd vist rundt i Wittenbergs Stadtkirche, som er reformationens moderkirke. Her prædikede Luther hundreder af gange. Det var her messen første gang blev afholdt på tysk, og det var også her, at menigheden under nadveren første gang modtog både brød og vin.

Mest indtryk gjorde imidlertid Cranach den ældres altertavle fra 1547, året efter Luthers død. Det er en trefløjet altertavle, hvor temaerne er dåb, nadver og skriftemål, og under de tre fløje er der et billede af Luther der i sin prædiken over for menigheden peger på den korsfæstede Kristus. Reformationens budskab, som Luther formidlede i ord og på skrift, har Cranach illustreret i billeder, så alle kunne se og forstå det.

Cranach-altar

Det nederste billede illustrerer frelsens grund i Kristus, som er prædikenens budskab, altså retfærdiggørelse af nåde alene ved tro på Kristus, som var det store stridspunkt mellem Luther og den katolske kirke. I 1999 nåede Den Katolske Kirke og Det Lutherske Verdensforbund (dog endnu ikke med tilslutning fra folkekirken) frem til en ”Joint Declaration on the Doctrin of Justification”, hvori der står at kirkerne nu deler “a common understanding of our justification by God’s grace through faith in Christ.”

Billedet til højre i det trefløjede alter viser sognepræsten i Stadtkirche, Johannes Bugenhagen, der for øvrigt spillede en central rolle i organiseringen af den lutherske kirke i Danmark, i funktion som skriftefader. Sædvanligvis forbindes skriftemålet med den katolske kirke, men Luther holdt altså fat i det, om end ikke som et egentligt sakramente, mens det fortsat i Den Katolske kirke er et af dens syv sakramenter. Efter sigende skulle skriftemålet i disse år være begyndt at spille en større rolle også i folkekirken end tidligere.

Det største billede i altereret er det midterste, der viser Jesus, som holder nadver med både bibelske personer og kendte personer fra Wittenberg, inkl. Luther. I forholdet til Den Katolske Kirke minder det om, at der stadig – efter snart 500 år – ikke er nadverfællesskab mellem katolikker og protestanter. Sidste år udgav den luthersk-romerskkato0lske komite for enhed bogen i dokuumentet ”From Conflict to Communion”, hvori lutherske og katolske teologer og historikere i fællesskab søger at beskrive, hvad der sket under reformationen og i århundrederne efter mhp. at fremme forsoning og et fælles vidnesbyrd over for verden. Det er sandt, at vi heldigvis har overstået den form for blodig konflikt, som religionskrigene i årtierne efter reformationen var et udtryk for. Men hvor langt er vi egentlig kommet i retning af ”communion”, der jo både refererer til ”communion of saints” (de helliges samfund) og ”holy communion” (nadver)? På et møde i Rom for lutherske kirker i Europa for 6 uger siden var lederen af Den Katolske Kirkes troskongregation, Kurt Koch, inviteret med, og direkte adspurgt om udsigten til nadverfællesskab med den lutherske kirke, svarede han, at han var overbevist om, at han ville komme til at opleve det. Og så føjede han til: Måske ikke mens jeg lever her på jorden, men i himlen. Nadverfællesskabet har stadig meget lange udsigter!

Det for mig mest interessante ved Cranachs imponerende alterparti er imidlertid hans illustration af dåben. Her er det Luthers nære ven og samarbejdspartner, Philip Melanchthon, der døber et lille barn – og det til trods for, at Melanchthon ikke var og aldrig blev ordineret. Det må vel tolkes som en understregning af den lutherske lære om det almindelige præstedømme og dermed om en grundlæggende anderledes embedsforståelse end den traditionelle katolske. Det var også tankevækkende at høre Koch understrege, at det egentlig ikke først og fremmest er forskelle i nadverforståelsen mellem lutheranere og katolikker, der for katolikker umuliggør nadverforskellen, men embedsforståelsen, altså det embede, der forvalter sakramentet.

I forgårs mødte vi i Hannover ledere fra lutherske præster og teologer, der kunne fortælle os om, at man i lutherske kirker i Tyskland ved siden af ordinerede sognepræster også havde såkaldte ”Prädikanten” og ”Prädikantinnen”, der kunne forestå gudstjenesten med både prædiken og nadver!. Anledningen til, at man havde indført denne ordning, var kirkens økonomiske problemer, der bevirkede, at man ikke havde råd til at ansætte et tilstrækkeligt antal akademisk uddannede og ordinerede præster, med den konsekvens, at evangeliet ikke blev forkyndt og nadveren ikke uddelt med den ønskede frekvens. Teologisk begrundede man ordningen med henvisning til det almindelige præstedømme. Man tolkede den augsburgske bekendelses art. 14 – ”at ingen må lære offentligt eller forvalte sakramenterne, uden at hen er rettelig kaldet dertil ”   sådan, at denne rettelige kaldelse, der sikrer orden i kirken, kan ske enten i form af en traditionel egentlig ordination af akademisk uddannede teologer, eller i form af en kaldelse af ikke-akademisk uddannede mennesker, som alligevel har de fornødne forudsætninger for at kunne forestå gudstjenester med nadver. Disse prædikanter er ulønnede, da de er frivillige, eller som det så smukt hedder på tysk ”Ehrenamtliche” (altså dem, der varetager et æreshverv). (Se en udførlig argumentation for og gennemgang af ordningen i ”’Ordnungsgemäss berufen’ Eine Empfehlung der Bischofskonferenz der VELKD zur Berufung zu Wortverkündigung und Sakramentsvdervaltung nach evangelischem Verständnis” November 2006).

Cranach havde blik for det almindelige præstedømme, og derfor kom lægmanden Philip Melanchthon ind i billedet på alteret i Stadtkirche i Wittenberg, endda i forbindelse med forrettelse af en dåb! Måske skulle vi i folkekirken i Danmark – inspireret af Cranach og de lutherske kirker i Tyskland – genoverveje konsekvenserne af vor lutherske lære om det almindelig præstedømme

Wittenberg, lørdag, den 6. december 2014
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. #1 by fifa 16 generateur on 6. november 2015 - 10:30

    These workstations can access the database, the database stores all the information from the
    input table. They prevailed over a strong Denmark in their
    final group game to cement their spot in the knock out stage.
    Catch all the heroic action when Buzz Lightyear, Woody, Jessie and the gang escape from the rambunctious tots of
    Sunnyside Daycare and race for home in their most daring adventure ever.

  2. #2 by magzine on 8. juni 2016 - 13:24

    This site was… how do you say it? Relevant!! Finally I have found something which
    helped me. Cheers!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: