Kirke og kompleksitet

Efter et besøg hos de lutherske kirker i Tyskland, hvor vi bl.a. drøftede vilkårene for at være kirke i dag, fik jeg tilsendt en bog, som reflekterer nogle af de overvejelser, som man åbenbart gær sig i tyske lutherske kirker i disse år. Bogen, der har den meget sigende titel er ”Gemeinde neu denken. Geistliche Orientierung in wachsender Komplexität” (Güterloher Verlagshaus 2014), er skrevet af Isabel Hartmann, der er præst og en af lederne i VELKD, og Reiner Knieling, der er præst og professor i praktisk teologi.

I bogens første kapitel præsenterer forfatterne bl.a. den såkaldte ”Cynefin model” udviklet af Dave Snowden til analyse af de udfordringer og problemer, som man står overfor i dag. Modellen mindede mig om Ronald Heifertz skelnen mellem tekniske og adaptive udfordringer. Tekniske udfordringer kan løses af eksperter med den nødvendige viden, mens adaptive udfordringer kræver ny læring, og må bygge på den kollektive indsigt og erfaring hos alle ansatte eller implicerede på alle niveauer. Når en organisation – og det gælder også en menighed eller et kirkesamfund – bliver opmærksom på adaptive udfordringer, er der altså ingen præfabrikerede standardløsninger på lager. Hele organisation må derfor lære at tilpasse sig ved at eksperimentere. Sådanne adaptive eksperimenter finder næste aldrig sted i organisationens magtcentrum, men i dens periferi.

I praksis bygger Snowdens model videre på Heifertz tanker. Snowden skelner mellem fire typer problemer, som en organisation må forholde sig til og respondere på: åbenlyse eller simple, komplicerede, komplekse og kaotiske.

De åbenlyse (’obvious’) eller simple problemer er karakteriseret ved, at forholdet mellem årsag og virkning er åbenbart for alle. Her er den rigtige måde at forholde sig til problemet på, at man først registrerer, hvad der foregår, kategorisere problemet, og derefter vælge den helt åbenlyse løsning. Her er der tale om et teknisk problem af en sådan enkelhed, at de fleste selv kan finde den helt åbenlyst rigtige respons, der løser problemet.

De komplicerede problemer er også stadig tekniske problemer, men her kræver det en særlig ekspertise at kunne finde relationen mellem årsag og virkning. Det kræver en grundig analyse og undersøgelse, som ikke alle kan forventes at kunne mestre. Tilgangen må her være at registrer, hvad der foregår, analyser problemet grundigt, og derefter vælger den bedste løsning.

De komplekse problemer har en adaptiv karakter. Her er der en relation mellem årsag og virkning, men den kan ikke identificeres undervejs, men kun efterfølgende (retrospektivt). Her handler det om at have modet til at eksperimentere og så vurdere resultatet løbende og på basis af det respondere på en sådan måde at vi derigennem får øje på en emergerende praksis.

Når det gælder de problemer, der udspringer af en kaotiske situation, er der – på systemniveauet – ikke nogen relation mellem årsag og virkning. Her er der ingen åbenlyse løsninger på problemet, det er ikke bare et kompliceret problem, som en ekspert kan finde en god løsning på, og der er heller ikke tid til at foretage eksperimenter for at finde en brugbar løsning. For at søge at overleve må man handle spontant og intuitivt og se hvad der sker, og så arbejde videre derfra.

Udfordringen er naturligvis at kunne identificere, hvilken type problem eller udfordring det er, som organisationen (fx kirken) står overfor og så vælge den dertil svarende tilgang.

Men hvad har alt det med kirken at gøre. I bogen ”Gemeinde neu denken” peger forfatterne på, at kirken ikke længere kun færdes i ”et simpelt terræn”, hvor problemerne eller udfordringerne er så simple, at løsningerne er åbenlyse for enhver. Nogle af kirkens udfordringer har naturligvis stadig en sådan karakter, men kirken bevæger sig også ind i ”et kompliceret terræn” med komplicerede problemer, hvis løsning kræver ekspertviden og grundige analyser.

Sådan har det været i efterhånden mange år, men det nye er, at kirken i disse år må lære at navigere også i et komplekst terræn – og i særlige situationer endog i et kaotisk terræn – hvor ingen nok så grundige analyser kan forudsige, hvad der skal til for at løse et problem. Her oplever kirken virkelig at være på Herrens mark, hvor der – som undertitlen lyder – er brug for at lære ”geistliche Orientierung in wachsender Komplexität”. Måske kan vi i folkekirken lære et og andet af de tyske lutherske kirker om at være kirke i en ny tid.

København, torsdag, den 19. december 2014
Mogens S. Mogensen

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: