Glædelig – forstyrrende – jul!

Jul forbinder vi med god grund med glæde og fred. Det er også en tid, hvor vi for en stund måske sætter hverdagslivets fortrædeligheder og verdens bekymrende problemer på pause. Men når vi så læser juleevangeliet – beretningerne om Jesu fødsel og de begivenheder, som udspandt sig omkring den – så bliver vi, hvis vi hører grundigt efter, forstyrret i vores fred og ro.

Juleevangeliet begynder egentlig med alvorlige familieproblemer. Den unge ugifte kvinde, Maria, blev gravid, og der var optræk til skandale. Josef, hendes forlovede, der ikke var far til barnet, overvejede at lade sig skille fra hende, eller rettere ophæve forlovelsen, indtil han blev klar over den guddommelige sammenhæng. Heller ikke i julen slipper vi for at høre om familieproblemer og skilsmisse.

Josef og Maria blev som så mange andre før og efter dem kastebolde i de globale magthaveres spil. Mod deres vilje blev de tvunget til at begive sig fra Nazaret til Betlehem for – af hensyn til magthavernes skattepolitik – at lade sig tælle. I dag nøjes magthaverne ikke med at tælle os borgere, men registrerer så meget de kan om os – med eller uden vor viden og vilje – for at holde styr på os.

Den nat, da Josef og Marias barn blev født, lå en flok hyrder og holdt vagt ved deres hjord ude på Betlehems marker. Hyrderne hørte til de fattigste lag i datidens samfund. Disse fattige hyrder får en fremtrædende rolle i beretningen om Jesu fødsel, og kan ikke undgå at minde os om, hvem det er, der er vort samfunds fattige, og om at forskellen mellem rige og fattige i disse år vokser både på det globale og nationale plan.

Det er ikke, som man egentlig kunne have forventet, jødiske ledere, som kommer og tilbeder det lille Jesus-barn i krybben. Midt i denne jødisk-kristne historie om Jesu fødsel optræder repræsentanter for Østens religioner, der bringer deres skatte af guld, røgelse og myrra til Jesus-barnet. Selv ikke i julen kan vi undgå at blive mindet om det religionsmøde, som vi i dag står midt i, og som for nogen kan virke overvældende og skræmmende.

Selvom man nok kunne have ønsket det sådan, så ender juleevangeliet egentlig ikke med hyrdernes og de tre vise mænds besøg hos Josef, Maria og Jesus. Fortsættelsen er meget dramatisk. Kong Herodes havde fået nys om, at der skulle fødes en kongesøn i Betlehem, og derfor sætter han sig for at få denne ’kongesøn’ dræbt. Josef og Maria må over hals og hoved flygte med deres barn ud af Judæa og til Egypten, hvor de heldigvis fik asyl. I mellemtiden gik kong Herodes’ raseri ud over alle drenge under to år i Betlehem, som han lod slå ihjel. Ramaskriget, som vi læser om i juleevangeliet, minder os om de ramaskrig, som dagligt lyder pga. de grusomheder, som bl.a. ISIS, Taleban og Boko Haram i disse dage begår over for helt uskyldige børn og voksne. Maria og Josefs flugt og kamp for at få asyl og beskyttelse minder os om de millioner af syriske flygtninge, som netop i denne vinter kæmper for deres overlevelse.

Men juleevangeliet minder os også – og først og fremmest om – at det netop var ind i en sådan verden, ind i vores verden, at Gud blev menneske i Jesus fra Nazaret. Og juleevangeliet minder os om, hvad Gud har gang i i verden, og hvad han ønsker at inddrage os i. Med Jesus kommer Guds rige til verden, det rige, som man kunne kalde det omvendte rige, fordi Gud i Jesus vender mange ting i vores verden på hovedet.

Gud havde ikke udset sig en kongelig familie til at føde sin søn, men udvalgte en ugift kvinde, der var forlovet med en simpel tømrer. Guds søn blev ikke født i verdens centrum, Rom, eller i Judæas hovedstad, Jerusalem, men i et udkantsområde, i landsbyen Betlehem. De første, som fik lov at høre budskabet om Messias’ fødsel var de fattige hyrder på Betlehems marker. Guds rige bryder alle grænser, og derfor er det også, at Gud leder repræsentanter for Østens religioner til at komme at tilbede Jesus.

Den paradoksale måde, Gud handler på, kommer til udtryk i Marias lovsang, hvor hun synger, om Gud, at ”Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort.”

Vi behøver ikke at lukke øjnene for dagliglivets fortrædeligheder og verdens bekymrende problemer, der ellers kan forstyrre julehyggen, for at nå ind til det centrale i julen. Vi kan se virkeligheden i øjnene, fordi vi har et håb. Julen handler netop om, at Gud i Jesus er trådt ind i vores verden for at vende op og ned på alt det der vender forkert, for at Guds rige med fred og glæde må komme til alle mennesker.

”Blåt vælded lys frem bag skyers skred,
rørte vor jord midt i tidens strømme,
svøbte en flig af Guds evighed
som blanke knopskæl om vinterdrømme.
Skærmer hernede
Gudsrigets glæde,
sårbart til stede
i tro og håb” (DS 131)

Glædelig – forstyrrende – jul!

Mogens S. Mogensen
Søndag, den 21. December 2014

Advertisements
  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: